Charlotte har været en vigtig del af K1, siden hun første gang mødte os ved en generalforsamling på Københavns Universitet. Allerede inden hun havde mødt nogen i K1, havde hun takket ja til at være tovholder for en workshop, og netop dette gå-på-mod har vi nydt godt af lige siden. Charlotte løser K1-opgaver på daglig basis, og jeg ved, at for mange af jer, har Charlotte været jeres første relation til K1. Derfor er det både velfortjent og en stor glæde for os i foreningen, at Charlotte har valgt at løfte et endnu større ansvar. Tillykke til Charlotte – og til alle os andre. 

Således tæller K1s bestyrelse lutter stærke og engagerede kræfter, og jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at sige tak til hver og en for den store frivillige indsats, der ikke er blevet nemmere under pandemien. Jeg ser frem til endnu et år i jeres selskab!

K1s Bestyrelse

Endelig skal der lyde et højlydt ‘tak for indsatsen’ til de bestyrelsesmedlemmer, der i år valgte at træde ud af bestyrelsen for bl.a. at fokusere på at holde aktivitetsniveauet oppe uden for bestyrelseslokalet. Anders Rendtorff, Anders Schroll og Eva Kistrup – vi glæder os til endnu flere spændende aktiviteter sammen med jer.

Og nu til eventlisten… For heldigvis har pandemien ikke slukket vores handlekraft, men i stedet skruet op for webinarerne. Nogle gange endda gennem en meget hurtig omstilling fra et fysisk til et virtuelt setup. Det var fx tilfældet ved eventen den 29. oktober ”Forbedring af kundekommunikation – en forretningsdrevet handling”. Her fik vi indblik i konkrete cases fra Nordea Danmark, der illustrerede deres perspektiver og erfaringer med kundekommunikation.

Den 11. november blev webinaret ”Sådan får du succes med influencermarketing” afholdt i samarbejde med Louise Bonfils Høck og Mindshare.

Endnu et webinar er stadig i 2020-pipelinen: Den 25. november giver Securitas os et indblik i deres arbejde med at engagere 370.000 medarbejdere i 55 lande i et nyt purpose. 

Og husk, hvis du har en idé til et webinar, så hold dig endelig ikke tilbage. Skriv til [email protected], og vi hjælper dig godt videre.

Vi glæder os til at se dig online!

De bedste hilsner
Katrine Ninn-Grønne, Forperson i K1 Kommunikationsforening

Indlægget Forpersonstanker – november 2020 blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

Denne anmeldelse er skrevet af Jes Andersen, kommunikationsansvarlig i Copenhagen Science City, hvor 350+ innovationsintensive start-up virksomheder dagligt udvikler, tester og ombygger nye produkter og forretningsmodeller.

Test denne anmeldelse

Jeg kunne godt anbefale denne bog til kommunikatører, men jeg bør nok teste ideen først. 

Bogen “Test dine idéer” af David J. Bland og Alex Osterwalder fra Gyldendal Business er klart henvendt til iværksættere og produktudviklere. Min hypotese er, at kommunikatører har samme slags udfordringer.

I iværksætterkredse er det et centralt mantra at man skal udvikle, teste og bygge om. Når jeg anbefaler ”Test dine idéer” til dig som er kommunikatør, bygger jeg det på to simple antagelser. Jeg antager at du, lige som jeg, ofte udvikler nye kommunikationsprodukter. Jeg antager også, at din uddannelse, lige som min, var fattig på træning i at teste produkter på egentlige kunder…  Undskyld: Målgrupper.

Disse antagelser kunne jeg formentlig belyse med en simpel spørgeskemaundersøgelse, men bogen beskriver også 43 andre eksperiment- og testmetoder. Fra de hurtige og billige med lav evidens til de kostbare, langstrakte og videnskabeligt holdbare. Med bogen får du en grundig indføring i hvad de forskellige testmetoder egner sig bedst til, hvornår man skal bruge hvilke test og hvad de koster i tid og penge.

Med ”Test dine idéer” får du simple, og stærkt visuelle, beskrivelser af alt hvad du skal bruge for at udføre, strukturere og validere test af idé og produkt.

Mange kommunikationsopgaver har fællestræk med at starte en ny virksomhed. De er ofte nye. Kunde- eller målgruppegrundlaget er usikkert eller ligefrem ukendt og det kan være svært at vide hvilken løsning, der vil vinde genklang hos kunder eller målgruppe. Med ”Test dine idéer” får du simple, og stærkt visuelle, beskrivelser af alt hvad du skal bruge for at udføre, strukturere og validere test af idé og produkt. Fra opbygning af dit team over ledelse af testprojekter til faldgruber og organisation. 

Hvis du søger noget let til natbordet, skal du lede videre. Denne bog er ikke litteratur. Den er et værktøj. Den er holdt i direkte tale lige som denne anmeldelse. Den er også rigt illustreret og overskueligt og pædagogisk opbygget. Takket være det kan selv en kommunikatør uden forretningserfaring oversætte dens greb og begreber til at passe på egen verden og udfordringer. 

Hvis du stadig tvivler på, at ”Test dine ideer” passer til dig, kan du udsætte den for den ultimative test. Prisen er 399,95 i udsalg. Vil du give det, for at lære at teste dine idéer?

TEST DINE IDEER

DAVID J. BLAND,  ALEXANDER OSTERWALDER

Indlægget Boganmeldelse – test dine idéer blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

I K1 har vi startet et nyt koncept “K1s Boganmelderkorps”. Her anmelder medlemmer af K1 Kommunikationsforening faglitteratur. Vi har lavet aftaler med Samfundslitteratur, Dafolo og Gyldendal Business om, at de sender os den nyeste faglitteratur, så vi kan brede anmeldelserne ud i K1s netværk. Tak til de tre forlag og til anmelderne for jeres bidrag. Du kan også blive anmelder – send os en mail på [email protected].

I denne artikel anmeldes “Giv dit brand en personlig stemme” af Louise Bonfils Høck. Anmeldelsen er skrevet af Mark Sinclair Fleeton.

Solid gennemgang af influencermarketing

”Giv dit brand en personlig stemme” af Louise Bonfils Høck er en overraskende grundig gennemgang af emnet influencermarketing – særligt størrelsen på bogen taget i betragtning. På 269 sider formår forfatteren at karakterisere influencerfænomenet, deres modtagere, samarbejdsformer, influencerstrategi og endda nå at spekulere over influencersamarbejdets fremtid og mere til. 

Resultatet er en form for håndbog for kommunikationsfolk, der ikke nødvendigvis har tiden til selv at fordybe sig i emnet, men godt kan se potentialet i området. Hvis I leder efter et sted at starte på influencersamarbejder, så er denne bog et udmærket sted at lede. 

Som alle andre redskaber i kommunikationsværktøjskassen, så handler det om målgruppe. Denne bog demonstrerer, at influencermarketing rammer bredere, end jeg i hvert fald forventede. Også bredere end den målgruppe, som statsministeren forsøger at ramme med sine gæsteoptrædener hos forskellige influencere i disse dage. 

En af bogens styrker er helt klart analysen af influencermarkedet i kapitel 2, der kommer ret godt rundt om området og dermed giver et udmærket grundlag for at tage stilling til om influencermarketing giver mening i en konkret sammenhæng. Med analysen og den grundige gennemgang af udvælgelse af og samarbejdsformer med influencere er man faktisk rimeligt rustet til at give sig i kast med området.

Fra starten af bogen gøres det klart, at bogens fokus er kampagner med strategisk brug af influencermarketing og derfor vil det være forkert at lægge bogen til last, at den ikke sætter området ind i en bredere kommunikationsstrategisk sammenhæng.Bogen er hurtigt læst, men ikke forsimplet i sin fremstilling. Opbygningen er let og fremkommelig og hvert kapitel indledes med en et kort overblik over indhold og afsluttes med en kort opsummering. Hvis jeg skal komme med et kritikpunkt, så er det måske, at opsummeringerne godt kunne trække flere konkrete hovedpunkter ud af kapitlerne.

Event om influencermarketing

Hvis du er blevet nysgerrig på bogen, så afholder Louise Bonfils Høck og Charlotte Kongsted et arrangement om “Influencermarketing” den 11. november 2020 sammen med K1 Kommunikationsforening og Kommunikation og Sprog. Her vil Louise blandt andet komme med konkrete og praktiske redskaber til at lave influencerkampagner fra A-Z, som sikrer at man kommer godt i mål. Medlemmere af K1 kan tilmelde sig her: https://hello.zyklus.dk/promote/?se=E1BE006B-1363-438D-A430-BB7D156EA2CD&utm_source=zyklusfeed&utm_campaign=1133&utm_term=12491. Hvor medlemmer af Kommunikation og Sprog skal sende en mail til [email protected].

Indlægget Boganmeldelse – ”Giv dit brand en personlig stemme” blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

Den 7. oktober afholdte K1 vores første virtuelle generalforsamling, og i den forbindelse gav jeg denne beretning. Jeg håber, at I lige som mig vil glæde jer over det vi lykkedes med i det forgangne år, og se frem til en helt nyt, som vi endnu ikke ved, hvad vi kan forvente os af. 

”Velkommen til en noget anderledes generalforsamling – ja, vi kan næppe kalde det Summit. For Summit plejer jo at være vores årlige fest og fejring af vores fag, forening og netværk. Og selv om man kan meget online, så kan det ikke helt stå mål med de forrige års festlige møder, hvor vi har leget med kommunikation og samskabt en fantastisk stemning bygget af levende musik og barhygge.

Men det er jo ikke det eneste der er anderledes i år. Faktisk er snart sagt alt anderledes. K1 har været i gang i fire år, siden vi første gang mødtes til K1-Lab i 2016. Og hvert år har vi kunnet se tilbage på en perlerække af spændende arrangementer, hvor det fysiske møde har udvidet vores perspektiv og netværk. I 2018 kunne K1’s medlemmer deltage i 24 events, og i 2019 nåede vi helt op på 25 arrangementer. 

Alt sammen for den nette sum af 200 kr. om året. Alt sammen drevet af frivillige kræfter. Alt sammen drevet af kærlighed til kommunikation og troen på, at hvis vi deler ud af vores viden, tid og engagement, så bliver alle klogere – og vores fag udvikles.

Alt tydede på at de gode takter kunne fortsætte, men da verden lukkede ned i foråret, måtte vi aflyse en række arrangementer. Det ændrer dog ikke ved, at vi i landets åbne måneder har afholdt ni arrangementer – og mere kan stadig nås. I november sidste år afholdt vi endda vores hidtil største konference – “Fremtidens Rådgiver” med 250 deltagere. En kæmpesucces, der viste værdien af K1’s princip om at arbejde med alle, der vil arbejde med os. Gode venner som Kommunikation og Sprog, Københavns Universitet og Dansk Magisterforening var med til at samle kommunikationsfaget på tværs – også dem der normalt ikke har ressourcerne til at deltage i konferencer af denne kaliber – som fx studerende.

Et stærkt fokus på og engagement i at drive arbejdsgrupper, udforske temaer og skrive artikler har også sikret et godt aktivitetsniveau både fysisk og digitalt. KOM-bulancen, verdensmålskommunikation, ”Det meningsfulde samfund” og et spritnyt boganmelderkorps har meldt deres ankomst. Det er spændende at se, hvordan vi med tematiske rammer formår at gå i dybden med faget, samtidig med at vi folder det ud og perspektiverer. Det er her, kommunikation virkelig viser sin værdi. 

Og det er her, at K1’s fleksibilitet og rummelighed kommer til sin ret. Selvom vi ser verden ændre sig på et splitsekund på grund af globale udfordringer, så fortsætter ambitionerne ufortrødent. Faktisk er det som om, at ambitionerne vokser. Uanset om vi taler om pandemi, Black Lives Matter, sexisme eller nye måder at omgås på – er det tydeligt, at kommunikation er den omkringliggende æter, som driver verdens udvikling. Derfor har vi også brug for et sted, hvor vi kan dyrke kommunikation for kommunikations skyld. Hvor viden og praksis mødes, hvor rammerne kan flyttes, og hvor det du lægger i det, er en gevinst for alle. 

Derfor vælger jeg også at se på 2020 som en succes. For selvom vi ikke mødes, så er det tydeligt, at der er en plads til os – og især som platform for nye initiativer. 

Hvert år har vi kunnet se, at flere og flere engagerer sig i K1’s arbejde, at ideer popper op de mest uventede steder fra, og at nye ansigter hurtigt bliver gamle kendinge. På vores sociale medieplatform kan vi se meget konkret vækst, og siden der blevet lukket ned i foråret har interessen for os især været mærkbar på vores LinkedIn-side, hvor vi har fået mere end 200 nye følgere. 200 mennesker der er blevet nysgerrige på vores forening. 

Det er små stabile skridt i den rigtige retning, som for mig siger det noget om den rækkevidde, vi begynder at have, og at vi fremstår rimeligt veletableret og som en aktør, der kan noget særligt. 

En vigtig motivation i en frivillig forening. De positive takter motiverer mig, og det motiverer de stærke kræfter, som er i vores bestyrelse. Og jeg kan forsikre jer om, at K1’s bestyrelse fortsat vil arbejde for at gøre det nemmere for jer at afholde arrangementer og drive temaer ved at udvikle og dyrke vores kommunikationsplatform, fungere understøttende ift. event-planlægning og etablere stærke partnerskaber. For det lader til at virke.

Så selvom vi ikke starter året med en fest, så synes jeg bestemt, at vi kan slutte det gamle med en fejring. 

Tak for i år, jeg glæder mig til det næste!”

De bedste hilsner

Katrine Ninn-Grønne, forperson i K1 Kommunikationsforening

Indlægget K1 generalforsamling 2020: Forpersonens beretning blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

”Det var et fængende møde med en engageret debat. De to timer gik hurtigt helt uden pause. Arrangement var en del af K1s initiativ om det meningsfulde samfund”.

– Jørgen Wind Nielsen

Oplægget til aftenen lød således: 
Hvordan kan vi som professionelle kommunikatører aktivere civilsamfundet i bevægelsen mod det meningsfulde samfund? Kom og deltag i en samtale om betydningen af vores rolle som medborgere. Hvad skal vi gøre for at sikre velfærdssamfundets levedygtighed? Hvad der skal til for at engagere civilsamfundet? Og hvilken rolle kan vi som professionelle kommunikatører spille for at skabe samfundssind?

Medarrangør af arrangementet, Jørgen Wind Nielsen, Konsulent hos Kommunikation og Sprog, har opsummeret de, for ham, vigtigste pointer fra aftenen i den følgende tekst.

Vi lever i reaktionens tid. Reformisme skaber billeder om noget andet, i dag vender kritikken bagud og kritiserer det, der var. Blandt andet konkurrencestaten, parallelt med at den effektive og bureaukratiske konkurrencestat styrkes. Politik i dag har til formål at udbedre de skader, der er sket i fortiden, fx klimakampen og EU’s internationale rolle. Det er en gammel bil, der bliver repareret. Vi skal godt nok have elbiler og bevare biodiversiteten, men hvordan ser et moderne samfund ud, hvor et pindsvin kan gå over vejen uden at blive kørt ihjel?

Grundloven gjorde det muligt i Danmark at ytre sig frit, at forsamles frit og at organisere sig frit. Det skabte treenigheden mellem staten, markedet og civilsamfundet, forstået som organisationer. I Danmark har vi et stærkt civilsamfund, og der eksperimenteres med andre løsninger og nye løsninger. Da velfærdsstaten fik problemer med at finansiere velfærdssamfundet, blev der indgået strategiske alliancer mellem stat, marked og civilsamfund. Viste de nye løsninger sig hensigtsmæssige og økonomiske, blev de inkorporeret i konkurrencestatens løsninger. Staten topper op, som det blev formuleret. De blev, som når tech-giganterne overtager de nye start-ups, understøttet økonomisk og blev instrumentaliserede. 

Organisationerne fik egeninteresser og interesser i, at tingene fortsætter, som de er – den konservative stat – hvilket gør det vanskeligt for nye civilsamfundsinitiativer at blomstre. Konkurrencestaten delegerer ansvar, og ansvar for legitimitet ned i systemet. Her er der brug for kompetente kommunikatører, der legitimerer opdragsgiveren, gerne i nye samarbejdsmodeller, netværk involvering, medborgerskab og måske – samfundssind. Kommunikationsuddannelserne har bevæget sig fra formidling til adfærdspåvirkning og bevidsthedsskabelse.

Eksemplet der blev nævnt var kommunerne, der skal legitimere deres økonomisk rationelle beslutninger, og det fik også nogle af mødedeltagerne op af stolene, selvom vi skulle respektere coronareglerne og holde afstand i det ellers højloftede, palælignende lokale, som KLUB disponerer over i Linnésgade i København. 

Hvor er kraften til forandring?

De faglige organisationer modsatte sig i starten civilsamfundets rolle på den politiske arena, men er nu integreret i samarbejder og netværk. Civilsamfundet er ikke adskilt fra markedet og bureaukratiet, men er et samspillende element. I dag er nogle af vores friheder reducerede på grund af corona. Er det samfundssind, og kan man organisere sig til samfundssind. Eller handler det hele mere om at beskytte os selv og vores familie? De fysiske relationer står for skud for tiden, de sociale relationer bliver omdefineret. Ændrer det også vores forståelse af civilsamfund?

En vigtig arena er varetagelsen af borgernes sikkerhed. Hvem definerer kampen om hvad der er vigtigst. Hvordan er styrkerelationerne mellem stat, marked og civilsamfund? Hvordan kan vi kickstarte fornyelsen af samfundet? Der er stilstand i udviklingen af de demokratiske reformer, der er få visioner. Paradokser er et nøgleord, der er mange flere interesseflader i dag end tidligere. En politisk drivkraft kan ligge i paradokserne mellem civilsamfund, stat og marked. Kommunikatørerne kan klart være med til at facilitere denne debat og også løfte niveauet. Kan! Kan kommunikatørerne stoppe med at plante budskaber og i stedet facilitere dialoger? Hvilken rolle spiller kommunikatørerne i legitimeringskrisen? Faget er et paradoks, og du må tage stilling selv.

Arrangementet var nummer to i rækken i vores nye initiativ Det Meningsfulde Samfund.

Det Meningsfulde Samfund

Vi er i Danmark stolte af vores velfærdssamfund og andre lande verden over ser med beundring på, hvordan vi har været i stand til at skabe et trygt og tillidsfuldt samfund, hvor alle har fri og lige adgang til uddannelse og sundhedsydelser samt et sikkerhedsnet med sociale ydelser. Men det er også blevet mere og mere tydeligt, at vi lever i en brydningstid, hvor der er brug for nye svar og løsninger, hvis vi skal sikre velfærdssamfundets levedygtighed for fremtidige generationer. Hvad gør vi for at løse klimakrisen? Hvordan vender vi den bekymrende udvikling i unges mentale sundhed? Og hvordan sikrer vi et samfund, hvor der fortsat er tillid til beslutningstagere, myndigheder, eksperter, virksomheder, medier og medborgere?

Vores bud er Det meningsfulde samfund, hvor en genaktivering af medborgeren som ildsjæl og dermed ønsket om at værne om fællesskabet og bidrage til sammenhængskraften spiller en afgørende rolle.

Corona-krisen har vist at potentialet er til stede. Folk søger fællesskabet og finder mening i at bidrage med det de kan. Med dette initiativ ønsker vi at give sprog og styrke til bevægelsen, der rykker mod det meningsfulde samfund. Som professionelle kommunikatører fokuserer vi dagligt på at skabe mening og tillid, og det er disse kompetencer, vi ønsker at tilbyde og bringe i spil. Vi ønsker at skabe en bred og tværpolitisk funderet bevægelse og ønsker at invitere alle til at være med i samtalen, så den får kraft og styrke.

Indlægget Brug for kommunikatører til at skabe legitimitet blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

En blandet landhandel
Jeg kan nemlig godt følge denne usikkerhed, for hold op, hvor er vi en blandet landhandel os, der arbejder med kommunikation. Nogle forsker, nogle laver markedsføring, andre journalistik, vi har interne kommunikatører, change management-eksperter og digitale guruer. Oversættere, kulturnomader, innovationskonsulenter. Vi kan have specialiseret os i særlige områder; kulturformidling, naturvidenskabelig formidling, topledelsesrådgivning. 

Ja, vi er en blandet gruppe, så hvad kræver det egentlig at være kommunikatør?

Forskningsprojektet ”Fremtidens Rådgiver”, som løbende har delt ud af guldkornene i K1, har været vidt omkring i afsøgningen af netop det spørgsmål. Viden om kommunikation, forretningsforståelse, indsigt i verden, økonomi, ledelse, integritet, metodisk forståelse og evnen til at handle på dem er blandt basiskompetencerne.

Mit eget bud på et svar er i samme boldgade som forskningsprojektet, men alligevel lidt anderledes.

Vi kan udfordre præmissen
Jeg ser nemlig en spændende rød tråd i at arbejde med ordet ‘overkomplicere’. Ordet opfattes ofte lidt negativt, men egentlig beskriver det vores opgave ganske ok. For noget, jeg tror, at vi kommunikatører kan dyrke endnu mere er evnen til at åbne spørgsmålene, kigge nærmere på mulighederne, se hullerne og udfordre præmissen. Vi kan udvide rammerne, vende stenene og sætte vidvinklen på ‘accepterede sandheder’. Vi kan se skjulte sammenhænge og kontekstualisere.

Men vi stopper selvfølgelig ikke der. For efter vi har kompliceret tingene, så kan vi zoome ind og skærpe. Finde den spændende vinkel og bryde løsningen ned i bidder, så vi kan eksekvere helt konkret. Produkt for produkt kan vi tegne et samlet billede, som også giver mening for andre. Denne evne til at eksekvere er noget, kommunikatører bør være meget stolte af. Så længe vi ikke falder i eksekveringsgryden.

Jeg er nok ikke den eneste, der er blevet mødt med et ønske om blot at gøre, hvad der bliver bedt om – uden tanke for, at det måske var noget helt andet, der var brug for. Men hvis vi glemmer første del; den, der udvider perspektivet; og kun forholder os til den sidste del; at få lavet den pressemeddelelse, video eller det oplæg, så ender vi i stedet med at overforenkle og fortynde – og dermed sænke vores egen værdi.

Hvis vi derimod insisterer på at være med til at skabe sammenhæng, mening og forståelse i en kompleks verden og er klar til at gå alternative veje for at gøre det – så gør vi os selv uundværlige.

Det er i hvert fald det, jeg tror på, og det, jeg håber, at vi kan hjælpe hinanden til i K1. Styrke hinanden i troen på kommunikations værdi og hjælpe hinanden til at udvikle og udfordre mere.

Nyt i K1: Boganmelderkorps
Nu vi er ved udvikling, så er det nærliggende at tage et kig på, hvor vi er i K1-regi lige nu. Nye initiativer er vokset frem under corona-isolationen. Jeg kan mærke, at mange ildsjæle har haft brug for at skabe og nytænke, og det kommer os alle til gode. Vi introducerer et helt nyt K1-koncept, nemlig et boganmelder-korps. Vi har lavet aftaler med Samfundslitteratur og Gyldendal Business om, at de sender os den nyeste faglitteratur, så vi kan brede gode anbefalinger ud i K1’s netværk. 

Vil du gerne være en del af anmelderkorpset? Så send os en mail på [email protected]. 

Derudover så har vores initiativ ‘Det Meningsfulde Samfund’ lige afholdt ‘Sange vi er fælles om’ og byder velkommen til ‘Kommunikation, der skaber samfundssind og medborgerskab’ d. 16. september. Du kan også allerede nu sætte kryds i kalenderen d. 7. oktober, hvor vi afholder K1’s årlige Summit og generalforsamling. Jeg glæder mig til det hele.

De bedste hilsner
Katrine Ninn-Grønne
Forperson K1 Kommunikationsforening

Indlægget Forpersonstanker – august blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

Billede: Peter Zeuthen

Vi må tænke kommunikation ind i nye kontekster. Vi må omdefinere begreberne, og bruge kommunikation mere kreativt og menneskeligt vedrørende. Tiden fordrer fornyelse og transformation. ”Det Meningsfulde Samfund” er et af K1s nye initiativer, der spejler denne bestræbelse, og arrangementet ”Sange vi er fælles om” var det første i rækken af dette initiativ.

Denne gang handlede det om at synge sammen. Fællessang er en måde at kommunikere med hinanden på – på en befriende, anderledes og nærværende facon. Fællessang er gået fra at være en højskoleting til at brede sig i alle kredse. Fællessang var ikke så hot. Nu er det blevet hipt.

I en kældergymnastiksal på det digitale gymnasium, Ørestad gymnasium var K1 medlemmer, støvede kommunikationsfolk, formænd, og en gymnasieklasse fra musiklinjen samlet til sang og debat om de sange, vi er fælles om. Hele kælderen emmede af en levende og rungende lyd, der fyldte gymnastiksalen op. Musiklinjen på gymnasiet har til formål at iværksætte elevernes kreative kompetencer, nære det kreative udtryk, for at bruge andre ressourcer end de gængse, boglige fag fordrer. Pianisten Martin Valsted kom langvejs fra, og spillede den uundværlige musik til vores sang.

Nyeste, 19. reviderede udgave af Højskolesangbogen udgives til november 2020, med 600 sange, inklusive 150 nye sange. Højskolesangbøger sælger som aldrig før. Vi, som mennesker søger fællesskab som aldrig før, og fællessang er en af måderne at imødekomme denne samhørighed på.

Sangen som hjertesprog

Lisbeth Trinskjær, Formand for De danske Folkehøjskoler, karakteriserer sangen som et hjertesprog. Et hjertesprog, der taler til vores følelser og sanser. Sang er poesiens sprog, et dybere forbindelsesled mellem mennesker. Hjertets sprog sætter ord og billeder på det, vi kan mærke. Hjertes sprog er hinsides køn, race, alder, social rang og status. Kommunikation på hjertets sprog aktiverer sanserne og vores emotionelle kapacitet, snarere end logik og fornuft.

Sangen som kommunikationsværktøj

Sangen bliver et kreativt produkt, som vi skaber sammen. Sangen kan lignes med en kreativ proces, der udfolder sig. De individuelle toner bliver sat sammen til en samhørig klang. Og vi må tilpasse og afpasse vores individuelle styrke og tone til fællessangen.

Vi har alle en stemme, vi har alle en tone, vi har hver vores klang. Vi har vores unikhed, vi har særegne kompetencer. Vi er fragmenter, der skaber en helhed sammen. Vi danner den samlede tone; samspillet af vores divergerende toner. Vi er individer, og mærker samtidigt genklangen hos de andre. Det bliver en anden måde at mødes og mærke hinanden på.

”Det virker kun, når man ophører at lytte til sig selv, og lytter til de andre. Vi lytter til vores egen stemme i de andres stemmer. Al musik og sang skal ikke være kendis. Det er vigtigt, at det ikke er en kendisoptræden, hvor en kendt musiker synger ned til deltagerne. Det er noget, der er vores alles eje”, understreger Lisbeth Trinskjær.

Selvforglemmelse og genkendelse  

Under sangen synker vi ned i momentum og glemmer det, vi skulle huske. Vi får en befriende pause fra os selv, og bliver opslugt af tilstedeværelsen og genklangen hos de andre. At synge sammen er en anden måde at bruge sproget og stemmen på, en anden måde at kommunikere på og skabe samhørighed. At fortabe sig og forsvinde i sangen kan være aldeles befriende. Vi lader os opsluge af sangen og stemmens kraft, og forsvinder samtidigt i den. Det er varme, nærvær og samhørighed. Dannelse, respekt og kreativitet.

Kommunikation, Kærlighed & Konnection

Vi mødes i et andet slags fællesrum, hinsides, der skabes, når vi alle bidrager med vores fulde nærvær. Måske er vi ikke helt trygge ved at gå ind i det rum, vi eksperimenterer, famler os lidt frem, overskrider nogle indre grænser omkring, hvordan vi vanligvis er sammen med andre mennesker. Der åbnes op for noget andet. Nogle mennesker er mere fortrolige med rummet end andre. I sangen løsnes der op. Vores stemmer løsner op for indre barrierer og forbehold. Stagneret og undertrykt energi. Stemmen frigiver indestængte følelser. I stemmen udtrykker vi os ved at turde synge ud. Overskrider nogle indre grænser sammen, eller en forestilling om, at vi ikke kan synge. Vi skal ikke censurere sangen, blot fordi vi ikke er helt fortrolige med den, og ikke har den reneste stemme eller klang.

Vi udtrykker os blot på en anden måde, end vi plejer. Vi skaber en særlig form for dynamik, og mødes på et dybere plan i sangen. Vi fortaber os i tilstedeværelsen, idet sangen tager over og blot sangen og stemmerne består.

Sangens væsen

Ved tilblivelsen af sangen ”Ramadan i København” havde fire heterogene skribenter hver sin aktie i det kreative udtryk; Özcan Ajrulovski, Isam Bachiri, Nana Jacobi & Anders Greis. Med sangen søgte de at skabe noget, der var hinsides politik, og kunne fungere som en samlet kraft. Sangens formål er at skubbe til folks forudindtagede holdninger og perspektiver, og på den måde forene disse i deres forskelligheder. Dette er en vigtig del af den såkaldte ”dannelse”, og er med til at skabe et samfund, hvor der er plads til alle.

Tekstuddrag fra Ramadan i København;

Lys på lys

Brænder mildt i mørkets favn

Hånd ved hånd

Ramadan i København

Himlen er aftenrød

Glasset der fyldes op

Dadler og mælk og brød

Glæden der følger trop

Når kunst bliver debatskabende

Man kan ligne højskolesangbogen med Bibelen for fællessang. Men en bibel er statisk, hvor samfundet er dynamisk og i konstant udvikling. Kan højskolesangbogen adaptere til tidens ånd? Kan højskolebogen tilpasse sig? Højskolesangbogen er et fint stykke dansk kultur, men også dansk kultur er i konstant bevægelse. Kommer “Ramadan i København” i sangbogen, bliver der rama-skrig. Kommer den ikke i, vil det tillige udløse debat.

Splittelsen ophører, samhørigheden består

Sangtekster skaber perspektiver. Nu er Grundtvig en integreret del af vores kultur, men Grundtvig var engang en revolutionær. Han bidrog med de store tanker. Han blev forvist af folkekirken. Han blev siden adapteret. Og nu er han mainstream. Grundtvig minder os om, at vi ikke nødvendigvis skal acceptere tingene, som de er. Mainstream var en gang en revolutionær tankegang. Eller en utopi. Via sangen kan vi skabe debat, uden at der skabes konflikt. Vi synger måske om noget, vi ikke er enige i, men vi er sammen, og reflekterer over teksterne. Perspektiverne i teksterne. Sang bliver på den måde kultur, observation og refleksion. Stemmen kan bruges til andet end at trumfe et budskab igennem, og vinde over modparten.

Via sangen kan vi bruge kommunikation på en mere fællesskabende og bidragende måde, fremfor at konkurrere. Sang er kreativitet, et kunstnerisk udtryk og kan bruges til at perspektivere, skabe debat og provokere. Det er hævet over trivia, hævet over politik, hævet over dagligdags sysleri.

Indlægget NÅR HJERTET FÅR SPROG blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

Citatet er ikke mit, men det er blevet hos mig siden en af mine tidligere studiekammerater delte det på sin facebookprofil i april-måned. Spørgsmålet kommer fra en studerende, og hun tog afsæt i klimakrisen. Klimakrisen, der har aktiveret så mange unge, og en krise som har fået mig til sætte ekstra pris på min ungdom, hvor jeg kunne opleve verden uden samtidig at have en følelse af at ødelægge den.

Derfor var det også overraskende og meget inspirerende at læse, hvordan hun havde uddybet sit svar:

“Vi står ved afgrundens rand. Når alt er på spil, så betyder det noget, hvor jeg stiller mig. Hvor vidunderligt det er at være i live i en tid, hvor alt, hvad jeg gør, har betydning.”

Sikke en forbilledlig tilgang til verdens store udfordringer! Og sikke et eksempel at følge for os kommunikatører.

I vores kreds af fagpersoner kan vi nok hurtigt blive enige om, at kommunikation er blandt verdens vigtigste discipliner. Gennem vores bidrag til samfundsudfordringerne kan vi være med til at skabe mening, demonstrere sammenhæng og opfordre til handling. På samme måde som kommunikation kan drive negative bevægelser gennem dæmoniserende propaganda, så kan vi oplyse og understrege vores ansvar for og rolle i samfundet.

Vi kan prøve at gøre det gennem vores arbejde, gennem vores sociale relationer eller måske gennem frivilligt arbejde. Og vi kan gøre det i spændingsfelt mellem alle tre, som K1 fx er repræsentant for. I K1 kan du arbejde med de emner, du brænder mest for. Sammen med andre og med ophæng i din faglighed og professionalisme kan du lade dig føre af ‘din hjertesag’ og gøre andre klogere.

Det er præcis det, jeg altid har håbet, at K1 kunne blive platform for. Et sted, hvor vi kan diskutere synspunkter og udfordre verden – samtidig med at vi forholder os til, hvordan vi kan handle på det.

Derfor har det været en kæmpe fornøjelse at se, hvordan samfundets nedlukning ikke har sat det hele i stå. Tværtimod har både nye og velkendte ansigter budt ind med aktiviteter og arrangementer. 

Forskningskommunikation og FN’s Verdensmål har været virtuelle trækplastre. Lige som ønsket om at mødes fysisk har resulteret i efterårsevents om intern kommunikation i Securitas og kundekommunikation i Nordea. Kombulancen og Fremtidens Rådgiver-konferencen vender også tilbage i efteråret, og så begynder det særlige temaspor om ‘Det meningsfulde samfund’ at manifestere sig – hele tre events forventer de at byde ind med i efteråret.

Sammen er K1’ere med til at give vores fælles mødested form. En form, hvor vi kan lade os drive af vores ståsted, og hvor det vi gør har betydning – for os selv og andre.

Tilbage er der blot at handle på det …

Og med disse ord vil jeg ønske jer alle en skøn, inspirerende og afslappende sommer – jeg glæder mig til at se jer på den anden side.

De bedste hilsner
Katrine Ninn-Grønne
Forperson, K1 Kommunikationsforening

Indlægget Forpersonstanker – juli blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

Vores kunder/chefer vil typisk af økonomiske grunde reducere budgetterne. Det er ikke i sig selv det største problem, med mindre virksomheden prøver at nå de samme kunder med samme budskaber med mindre kræfter og ressourcer. Det er nogle helt andre tiltag, der skal bruges. Faktisk er recession det bedste tidspunkt at flytte et brand. Der er plads i markedet, konkurrenterne markedsfører mindre og annoncer bliver billigere.

Nye prioriteter

Vi kan derfor foreslå vores kunder eller arbejdsgivere andre strategier for at komme tilbage på markedet. Vi er nødt til at erkende, at tre måneder i “hjemmepleje” ændrer prioriteringer og værdier. Markedet er dels præget af, at man oplever, at man ikke længere har samme brug for forbrugsgoder m.m. og  angsten for at miste sit arbejde, får forbrugerne til at udsætte og mindske forbruget. Derfor er det en god ide at revurdere sine eller kundens målgrupper. Husk at usikkerhed ikke minimeres ved at kopiere andre spillere.

Prøv at sætte kreativitet højere end konformitet og brug challengerværktøjer (gå imod strømmen). Man kan bruge multiplatformkommunikation for større effekt. Man kan diskutere brede emner offentligt og tag talsmandspositioner.

Samarbejd med andre virksomheder/organisationer

Det er også en god ide at lave kommmunikationspartnerskaber med andre virksomheder/organisationer og sætte interessante emner på markedet. I stedet for at følge traditioner, kan man træffe utraditionelle valg om sponsorering, placering m.m. man kan også spare penge ved at udnytte relevante og gode tilbud på annoncering. At måle på resultater er altid en god ide og husk at det er lige så vigtigt at vælge fra som at vælge til.

En undersøgelse har vist at forbrugere under/efter en krise fordeler sig i følgende kategorier:

1. De upåvirkelige, der forventer stigende indkomster, fastholder tillid til investeringer, prioriterer det gode liv og fortsat forbruger mærkevarer

2. De løsningsorienterede bevarer optimismen. De køber fortsat på kredit, selvom de er lige så meget i gæld som de sårbare og de er lidt ligeglade med penge

 3. De sikkerhedssøgende Fikserer på økonomisk sikkerhed. De forsøger at sænke gæld, sparer på alt og er tilbudsjægere

4. De sårbare ønsker at købe statussymboler, men er bange for økonomisk uføre. De skifter til lt billigere alternativer

 Det giver udfordringer for virksomhederne, men der er heldigvis mange gode eksempler på, hvordan man kan lykkes selv i et presset marked.

Biler og Køkkener

De gode eksempler kommer bla .fra bilbranchen og køkkenbranchen. Den førstnævnte er eksperter i at følge folkestemningen. Renault lancerede f.eks. Clio som næstdyreste mærke i kategorien i en national krise med et meget positive resultat. Strategien var at udvide målgruppen fra de unge til de midaldrende og det gav Renault det bedste resultat nogensinde til trods for krise.

Et andet godt eksempel er Kvik Køkkener, der stod med en nylancering i en national krisesituation. Køkkenbranchen er en ekstrem konjunkturfølsom branche, der er overmættet i opgangstider. Der var voldsom vækst i leverandører, især high end. Det er nemt at udsætte købsbeslutning og prisdumpning alene skaber ikke mersalg, men udsætter købsbeslutning i forventning om endnu lavere pris.

Kvik valgte at gå en helt andet vej. De øgede marketingtrykket, mens andre leverandører reducerede marketing. Kvik kommunikerede ikke kun på pris, men lavede en ny kampagne, der direkte adresserede finanskrisen og redefinerer Kvik. Man valgte at adresserer ned i markedet (målgrupperne var de sikkerhedsorienterede og de sårbare)

Kvik ændrede produktsammensætning til Alt inklusive og det gav følgende resultater:

– Flere kunder nationalt og internationalt

– Større markedsandel (opnået top-2 placering)

– Mere trafik på hjemmeside

– PR-gevinst

– Bedre udgangspunkt, når tiderne vender

– Bliver en del af folkloren (slikke låg, spise endeskiver etc.).

Eksemplet fra Kvik viser hvordan, man kan vende en svær markedssituation til et positivt resultat.

Vi kan godt sige at vi nu lever i en form for recession, og derfor kan vi og vores opdragsgivere hente mange gode ideer fra virksomheder og organisationer, der har fundet effektive metoder til at overleve på svære markeder. Her er nogle af mulighederne for, hvordan man kan effektivisere sin markedsføring og kommunikation.

Hvordan/Sådan!

Her følger nogle gode råd til hvordan man effektiviserer markedsføring/kommunikation

Under recession:

 • Revurdér din målgruppe

• Usikkerhed minimeres ikke altid ved at kopiere de andre

• Sæt kreativitet højere end konformitet

• Brug challenger-værktøjer (gå imod strømmen)

• Brug multiplatformkommunikation for større effekt

• Diskutér brede emner offentligt og tag talsmandspositioner

• Lav kommunikationspartnerskaber

• Træf utraditionelle valg om sponsorering, placering m.m.

• Udnyt relevante og gode tilbud

• Mål på resultater

 NB: Husk at det er lige så vigtigt at vælge fra som at vælge til!

Indlægget Velkommen tilbage til jobbet blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

“Spread love” kids write on the streets drawing hearts, because they are bored and off school. Not the worst way to spend their time.

Has this spectacle anything to do with the corona disease at all – or does corona simply reflect hidden worries and stories that can take the opportunity to see the light for the first time in decades? The topic of corona emphasises the desire for transformation versus fear of change. Consciousness and responsibility are key. It is all about maturity and perspective. Fear and trust.

Drama often obscures the real issues

The momentum can be exploited at a time when we might look to pause and press the reset button. When experiencing the same routine every day, days turn into weeks, weeks turn into months, which soon become years. We need to see the hidden opportunities behind the drama, beyond the coronation. We might see this as an exciting landmark within the history of mankind when daring to consider hidden opportunities and not see hidden agendas.Needless to say, adapting to a growth mindset, embracing and trusting the potential of change, letting go of old patterns and routines encourages a healthy and smooth transformative, trustworthy corona process.

A new disruptive formula

We used to consider whether we had a decent job or not. This is kind of where we were at. Corona is the new reality and we keep feeding the symptoms. Eventually, corona prevention seems like a safe comfort zone though as we keep feeding anxiety it can grow and take over our healthy reasoning. We are at a cold war with ourselves. Not the disease. Struggle and fear take us nowhere. We need to keep up the pace. When we are uptight, we increase our powerlessness and inner panic, we lose our equilibrium, continuously being on guard, thus we are stuck on the road to nowhere.

Sex, lies and corona  

We have been so busy operating at the highest levels in Maslow’s pyramid though maybe it is about time to reconsider our primary needs, maybe it is time to take care of our basic instincts and planet Earth which seem to have been neglected in favour of advancements in technology, in our material desires and increasingly sophisticated career paths. Our true needs and instincts have become our forgotten priority. Not that we need to go into survival mode, more just being true to our nature, our planet and to care about the essentials in life.

Intelligence is the ability to adapt to change

There is hope, the history of mankind shows that the human species has a proven ability to adapt to change. Corona is changing society, corona is disrupting social interaction, corona is disrupting the old concept of connection, corona is disrupting the economy – and this provides opportunities to raise the collective consciousness. You could say the new normal has become the never normal. We need to stop the hysteria and allow ourselves to have complete trust and faith in the process even in what seems like destruction on the surface. We cannot create something new and vital without letting go of the old.

When addressing the issue of change, we need to consider the willingness and ability to adapt to change, hence the intelligence to adapt to change. We may be in the beginning of a new kind of paradigm if we choose to consider it this way, though we are still at a very early stage. It is the shit of yesterday, we have to clean up.

Not knowing is the only way of knowing

Living with regrets does not foster vitality and integration. Neither does self-deception nor victim mentality. Postponement takes us nowhere, freeze and flight does not flow with constructive decisions. Not knowing is the thing we have to nurture. If we have no clue where we are heading, we are likely to be on the right track. We have to start being comfortable doing things in a way we have never done before and being comfortable trusting what we don’t yet know. This is the corona hour, it is an opportunity to reinvent ourselves, by trying, failing and learning. Most importantly trusting a higher order in the chaos. This is the new form of value creation.

All we need is love

We are forced to adapt to the pace of nature. It is becoming clear that the need for food, intimacy, touch and socializing are important for the human species. Not least healing the planet and ourselves. It ranks at an important level even though we don’t seem to give these kinds of needs much attention in our daily lives. Now we have all the time in the world to explore the virtual reality. Now we are going to have an overdose of the virtual universe, as if we didn’t have it already, longing for the real, the authentic and simple physical meetings and connections. True communication. Honest verbal, physical, spiritual and emotional communication. It is time to be in tune with ourselves and our nature. If there is any beauty left in mankind it is going to be explored during this time. The concentrate of the real will be extracted during the coronation.

Indlægget Corona will make or break us blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.