K1 Kommunikationsforening https://k1kommunikationsforening.dk Et samlingssted for professionelle kommunikatører Fri, 03 Jul 2020 09:20:27 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=5.4.2 Forpersonstanker – juli https://k1kommunikationsforening.dk/forpersonstanker-juli/ https://k1kommunikationsforening.dk/forpersonstanker-juli/#respond Fri, 03 Jul 2020 09:15:00 +0000 https://k1kommunikationsforening.dk/?p=3416 I K1 kan du arbejde med de emner, du brænder mest for. Sammen med andre og med ophæng i din faglighed og professionalisme kan du lade dig føre af 'din hjertesag' og gøre andre klogere. Det er præcis det, jeg altid har håbet, at K1 kunne blive platform for. Et sted, hvor vi kan diskutere synspunkter og udfordre verden - samtidig med at vi forholder os til, hvordan vi kan handle på det

Indlægget Forpersonstanker – juli blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

]]>
“Kan du ikke se, at dette er det bedst mulige tidspunkt at være i live?”

Citatet er ikke mit, men det er blevet hos mig siden en af mine tidligere studiekammerater delte det på sin facebookprofil i april-måned. Spørgsmålet kommer fra en studerende, og hun tog afsæt i klimakrisen. Klimakrisen, der har aktiveret så mange unge, og en krise som har fået mig til sætte ekstra pris på min ungdom, hvor jeg kunne opleve verden uden samtidig at have en følelse af at ødelægge den.

Derfor var det også overraskende og meget inspirerende at læse, hvordan hun havde uddybet sit svar:

“Vi står ved afgrundens rand. Når alt er på spil, så betyder det noget, hvor jeg stiller mig. Hvor vidunderligt det er at være i live i en tid, hvor alt, hvad jeg gør, har betydning.”

Sikke en forbilledlig tilgang til verdens store udfordringer! Og sikke et eksempel at følge for os kommunikatører.

I vores kreds af fagpersoner kan vi nok hurtigt blive enige om, at kommunikation er blandt verdens vigtigste discipliner. Gennem vores bidrag til samfundsudfordringerne kan vi være med til at skabe mening, demonstrere sammenhæng og opfordre til handling. På samme måde som kommunikation kan drive negative bevægelser gennem dæmoniserende propaganda, så kan vi oplyse og understrege vores ansvar for og rolle i samfundet.

Vi kan prøve at gøre det gennem vores arbejde, gennem vores sociale relationer eller måske gennem frivilligt arbejde. Og vi kan gøre det i spændingsfelt mellem alle tre, som K1 fx er repræsentant for. I K1 kan du arbejde med de emner, du brænder mest for. Sammen med andre og med ophæng i din faglighed og professionalisme kan du lade dig føre af ‘din hjertesag’ og gøre andre klogere.

Det er præcis det, jeg altid har håbet, at K1 kunne blive platform for. Et sted, hvor vi kan diskutere synspunkter og udfordre verden – samtidig med at vi forholder os til, hvordan vi kan handle på det.

Derfor har det været en kæmpe fornøjelse at se, hvordan samfundets nedlukning ikke har sat det hele i stå. Tværtimod har både nye og velkendte ansigter budt ind med aktiviteter og arrangementer. 

Forskningskommunikation og FN’s Verdensmål har været virtuelle trækplastre. Lige som ønsket om at mødes fysisk har resulteret i efterårsevents om intern kommunikation i Securitas og kundekommunikation i Nordea. Kombulancen og Fremtidens Rådgiver-konferencen vender også tilbage i efteråret, og så begynder det særlige temaspor om ‘Det meningsfulde samfund’ at manifestere sig – hele tre events forventer de at byde ind med i efteråret.

Sammen er K1’ere med til at give vores fælles mødested form. En form, hvor vi kan lade os drive af vores ståsted, og hvor det vi gør har betydning – for os selv og andre.

Tilbage er der blot at handle på det …

Og med disse ord vil jeg ønske jer alle en skøn, inspirerende og afslappende sommer – jeg glæder mig til at se jer på den anden side.

De bedste hilsner
Katrine Ninn-Grønne
Forperson, K1 Kommunikationsforening

Indlægget Forpersonstanker – juli blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

]]>
https://k1kommunikationsforening.dk/forpersonstanker-juli/feed/ 0
Velkommen tilbage til jobbet https://k1kommunikationsforening.dk/velkommen-tilbage-til-jobbet/ https://k1kommunikationsforening.dk/velkommen-tilbage-til-jobbet/#respond Mon, 27 Apr 2020 09:19:42 +0000 https://k1kommunikationsforening.dk/?p=3401 Som det ser ud nu, vil vi snart komme tilbage til den sædvanlige arbejdsplads. Men det, vi kommunikatører vender tilbage til, er en arbejdsplads eller en kundekreds, der ikke alene har brug for at reetablere en ny kundekreds men også står over for helt nye paradigmer.

Indlægget Velkommen tilbage til jobbet blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

]]>
Af Eva Kistrup

Vores kunder/chefer vil typisk af økonomiske grunde reducere budgetterne. Det er ikke i sig selv det største problem, med mindre virksomheden prøver at nå de samme kunder med samme budskaber med mindre kræfter og ressourcer. Det er nogle helt andre tiltag, der skal bruges. Faktisk er recession det bedste tidspunkt at flytte et brand. Der er plads i markedet, konkurrenterne markedsfører mindre og annoncer bliver billigere.

Nye prioriteter

Vi kan derfor foreslå vores kunder eller arbejdsgivere andre strategier for at komme tilbage på markedet. Vi er nødt til at erkende, at tre måneder i “hjemmepleje” ændrer prioriteringer og værdier. Markedet er dels præget af, at man oplever, at man ikke længere har samme brug for forbrugsgoder m.m. og  angsten for at miste sit arbejde, får forbrugerne til at udsætte og mindske forbruget. Derfor er det en god ide at revurdere sine eller kundens målgrupper. Husk at usikkerhed ikke minimeres ved at kopiere andre spillere.

Prøv at sætte kreativitet højere end konformitet og brug challengerværktøjer (gå imod strømmen). Man kan bruge multiplatformkommunikation for større effekt. Man kan diskutere brede emner offentligt og tag talsmandspositioner.

Samarbejd med andre virksomheder/organisationer

Det er også en god ide at lave kommmunikationspartnerskaber med andre virksomheder/organisationer og sætte interessante emner på markedet. I stedet for at følge traditioner, kan man træffe utraditionelle valg om sponsorering, placering m.m. man kan også spare penge ved at udnytte relevante og gode tilbud på annoncering. At måle på resultater er altid en god ide og husk at det er lige så vigtigt at vælge fra som at vælge til.

En undersøgelse har vist at forbrugere under/efter en krise fordeler sig i følgende kategorier:

1. De upåvirkelige, der forventer stigende indkomster, fastholder tillid til investeringer, prioriterer det gode liv og fortsat forbruger mærkevarer

2. De løsningsorienterede bevarer optimismen. De køber fortsat på kredit, selvom de er lige så meget i gæld som de sårbare og de er lidt ligeglade med penge

 3. De sikkerhedssøgende Fikserer på økonomisk sikkerhed. De forsøger at sænke gæld, sparer på alt og er tilbudsjægere

4. De sårbare ønsker at købe statussymboler, men er bange for økonomisk uføre. De skifter til lt billigere alternativer

 Det giver udfordringer for virksomhederne, men der er heldigvis mange gode eksempler på, hvordan man kan lykkes selv i et presset marked.

Biler og Køkkener

De gode eksempler kommer bla .fra bilbranchen og køkkenbranchen. Den førstnævnte er eksperter i at følge folkestemningen. Renault lancerede f.eks. Clio som næstdyreste mærke i kategorien i en national krise med et meget positive resultat. Strategien var at udvide målgruppen fra de unge til de midaldrende og det gav Renault det bedste resultat nogensinde til trods for krise.

Et andet godt eksempel er Kvik Køkkener, der stod med en nylancering i en national krisesituation. Køkkenbranchen er en ekstrem konjunkturfølsom branche, der er overmættet i opgangstider. Der var voldsom vækst i leverandører, især high end. Det er nemt at udsætte købsbeslutning og prisdumpning alene skaber ikke mersalg, men udsætter købsbeslutning i forventning om endnu lavere pris.

Kvik valgte at gå en helt andet vej. De øgede marketingtrykket, mens andre leverandører reducerede marketing. Kvik kommunikerede ikke kun på pris, men lavede en ny kampagne, der direkte adresserede finanskrisen og redefinerer Kvik. Man valgte at adresserer ned i markedet (målgrupperne var de sikkerhedsorienterede og de sårbare)

Kvik ændrede produktsammensætning til Alt inklusive og det gav følgende resultater:

– Flere kunder nationalt og internationalt

– Større markedsandel (opnået top-2 placering)

– Mere trafik på hjemmeside

– PR-gevinst

– Bedre udgangspunkt, når tiderne vender

– Bliver en del af folkloren (slikke låg, spise endeskiver etc.).

Eksemplet fra Kvik viser hvordan, man kan vende en svær markedssituation til et positivt resultat.

Vi kan godt sige at vi nu lever i en form for recession, og derfor kan vi og vores opdragsgivere hente mange gode ideer fra virksomheder og organisationer, der har fundet effektive metoder til at overleve på svære markeder. Her er nogle af mulighederne for, hvordan man kan effektivisere sin markedsføring og kommunikation.

Hvordan/Sådan!

Her følger nogle gode råd til hvordan man effektiviserer markedsføring/kommunikation

Under recession:

 • Revurdér din målgruppe

• Usikkerhed minimeres ikke altid ved at kopiere de andre

• Sæt kreativitet højere end konformitet

• Brug challenger-værktøjer (gå imod strømmen)

• Brug multiplatformkommunikation for større effekt

• Diskutér brede emner offentligt og tag talsmandspositioner

• Lav kommunikationspartnerskaber

• Træf utraditionelle valg om sponsorering, placering m.m.

• Udnyt relevante og gode tilbud

• Mål på resultater

 NB: Husk at det er lige så vigtigt at vælge fra som at vælge til!

Indlægget Velkommen tilbage til jobbet blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

]]>
https://k1kommunikationsforening.dk/velkommen-tilbage-til-jobbet/feed/ 0
Corona will make or break us https://k1kommunikationsforening.dk/corona-will-make-or-break-us/ https://k1kommunikationsforening.dk/corona-will-make-or-break-us/#respond Mon, 20 Apr 2020 13:31:34 +0000 https://k1kommunikationsforening.dk/?p=3382 We used to consider whether we had a decent job or not. This is kind of where we were at. Corona is the new reality and we keep feeding the symptoms.

Indlægget Corona will make or break us blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

]]>
By Eva Vestrheim

“Spread love” kids write on the streets drawing hearts, because they are bored and off school. Not the worst way to spend their time.

Has this spectacle anything to do with the corona disease at all – or does corona simply reflect hidden worries and stories that can take the opportunity to see the light for the first time in decades? The topic of corona emphasises the desire for transformation versus fear of change. Consciousness and responsibility are key. It is all about maturity and perspective. Fear and trust.

We might press the reset button

Drama often obscures the real issues

The momentum can be exploited at a time when we might look to pause and press the reset button. When experiencing the same routine every day, days turn into weeks, weeks turn into months, which soon become years. We need to see the hidden opportunities behind the drama, beyond the coronation. We might see this as an exciting landmark within the history of mankind when daring to consider hidden opportunities and not see hidden agendas.Needless to say, adapting to a growth mindset, embracing and trusting the potential of change, letting go of old patterns and routines encourages a healthy and smooth transformative, trustworthy corona process.

A new disruptive formula

We used to consider whether we had a decent job or not. This is kind of where we were at. Corona is the new reality and we keep feeding the symptoms. Eventually, corona prevention seems like a safe comfort zone though as we keep feeding anxiety it can grow and take over our healthy reasoning. We are at a cold war with ourselves. Not the disease. Struggle and fear take us nowhere. We need to keep up the pace. When we are uptight, we increase our powerlessness and inner panic, we lose our equilibrium, continuously being on guard, thus we are stuck on the road to nowhere.

Sex, lies and corona  

We have been so busy operating at the highest levels in Maslow’s pyramid though maybe it is about time to reconsider our primary needs, maybe it is time to take care of our basic instincts and planet Earth which seem to have been neglected in favour of advancements in technology, in our material desires and increasingly sophisticated career paths. Our true needs and instincts have become our forgotten priority. Not that we need to go into survival mode, more just being true to our nature, our planet and to care about the essentials in life.

Intelligence is the ability to adapt to change

There is hope, the history of mankind shows that the human species has a proven ability to adapt to change. Corona is changing society, corona is disrupting social interaction, corona is disrupting the old concept of connection, corona is disrupting the economy – and this provides opportunities to raise the collective consciousness. You could say the new normal has become the never normal. We need to stop the hysteria and allow ourselves to have complete trust and faith in the process even in what seems like destruction on the surface. We cannot create something new and vital without letting go of the old.

When addressing the issue of change, we need to consider the willingness and ability to adapt to change, hence the intelligence to adapt to change. We may be in the beginning of a new kind of paradigm if we choose to consider it this way, though we are still at a very early stage. It is the shit of yesterday, we have to clean up.

Not knowing is the only way of knowing

Living with regrets does not foster vitality and integration. Neither does self-deception nor victim mentality. Postponement takes us nowhere, freeze and flight does not flow with constructive decisions. Not knowing is the thing we have to nurture. If we have no clue where we are heading, we are likely to be on the right track. We have to start being comfortable doing things in a way we have never done before and being comfortable trusting what we don’t yet know. This is the corona hour, it is an opportunity to reinvent ourselves, by trying, failing and learning. Most importantly trusting a higher order in the chaos. This is the new form of value creation.

All we need is love

We are forced to adapt to the pace of nature. It is becoming clear that the need for food, intimacy, touch and socializing are important for the human species. Not least healing the planet and ourselves. It ranks at an important level even though we don’t seem to give these kinds of needs much attention in our daily lives. Now we have all the time in the world to explore the virtual reality. Now we are going to have an overdose of the virtual universe, as if we didn’t have it already, longing for the real, the authentic and simple physical meetings and connections. True communication. Honest verbal, physical, spiritual and emotional communication. It is time to be in tune with ourselves and our nature. If there is any beauty left in mankind it is going to be explored during this time. The concentrate of the real will be extracted during the coronation.

Indlægget Corona will make or break us blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

]]>
https://k1kommunikationsforening.dk/corona-will-make-or-break-us/feed/ 0
Danmarks første retreat er landet, og snart er den slut igen https://k1kommunikationsforening.dk/danmarks-foerste-retreat-er-landet-og-snart-er-den-slut-igen/ https://k1kommunikationsforening.dk/danmarks-foerste-retreat-er-landet-og-snart-er-den-slut-igen/#respond Thu, 02 Apr 2020 10:56:00 +0000 https://k1kommunikationsforening.dk/?p=3366 Det er velsagtens ikke corona-diagnosen, der vil tage livet af os, snarere er det frygt, stress over at være ubrugelig, hypokondri, ensomhed, massepsykose, hysteria, og inaktivitet. Vi talte jo alle sammen om det her, med at ændre det der mind-set, ikke sandt. Nu fik vi terpet teorien, nu kom den praktiske øvelse.

Indlægget Danmarks første retreat er landet, og snart er den slut igen blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

]]>
Udnyt sidste del af Danmarksretreaten

Tekst: Eva Vestrheim

Stram op

Råber planeten i snotten på os, så de fine krystalglas i stuerne klirrer mod hinanden, middagstallerkener er ved at falde på gulvet, og lyskronerne bliver blege, flove og dæmper belysningen. ”Er der ikke mere lokumspapir på lageret?” råber far fra badeværelset. Sønnike sidder med mobilos og chatter med sin ven. Mor står i køkkenet og er stresset over, at der mangler avokado til salaten. Så fik familien Danmark da godt nok søndagskrydderen galt i halsen. Eller var det kanelsnurren.

Lige efter opskriften

Når Udenrigsministeriet sender en sms til de danskere, der er udenfor landets grænser – hvilket i øvrigt er creepy at de tracker – og beder dem komme hjem NU, da er det intet under at dansk mentalitet reagerer ved at tage skrivelsen bogstaveligt, i henhold til tidsadverbiet NU. Det er faktisk pænt uklar kommunikation i henhold til intentionen. Autoriterene skaber massepanik vol. 1 hos systemmennesker i de respektive lufthavne verden over. Panikken eskalerer og spreder sig hurtigere end nogen virus. Der er også rejseselskaber, der benytter sig af panikken ved at sætte priserne op 100 %. Nu indtager alle deres pladser, og bliver hvor de er, i deres respektive land.

Danmark bløder

Danmarks stolthed

Det er velsagtens ikke corona-diagnosen, der vil tage livet af os, snarere er det frygt, stress over at være ubrugelig, hypokondri, ensomhed, massepsykose, hysteria, og inaktivitet. Alt sammen symptomer på, at det corona bringer frem, lå latent i os, lå der og lurede inde bagved, bagved pseudokontrollen og de fastholdte mønstre, klar til at springe ud ved førstkommende lejlighed. Man kunne være provokerende og sige, at det er slet ikke coronas skyld. Corona er blot et symptom på folks indre kaos og uorden. Verdens lykkeligste folk?! Nårh nej, vi røg ned på en anden plads efter Norge, eller hvordan.

Vi talte jo alle sammen om det her, med at ændre det der mind-set i samtlige anliggender, ikke sandt. Nu fik vi terpet teorien, nu kom den praktiske øvelse. Here we go. Bring it on, folks

Siden hvornår har frygt og mistro nogensinde været grobund for noget vitalt og konstruktivt?

Frygt har aldrig været en intelligent, forebyggende recept. Masse-hysteria heller ikke. At fjerne det sjove og givende, og afholde os fra at løbe og træne udenfor – slet ikke.  

Da vi havde sjov i gamle dage (for en uge siden)

Efter at Frygtmyndighederne har været forbi

Det er sundt at folk er nødsaget til at reflektere over ting, de ikke har tid til at reflektere over ellers. Alle er tvunget til at stoppe op og reflektere over deres rutiner. Om hvad vi vil tage med os og ikke vil tage med os, når vi kommer over på den anden side, hvor ingenting bliver som før. Det er også sundt at de ting vi tager som en selvfølge, som at gå på arbejde, gå ud og spise, shoppe big time, rejse og gå i fitnesscenteret ikke er en selvfølge længere. Det er sundt at værdsætte de små ting.

Drama og disruption på verdensplan

Og ja, det er pisse nederen at folk mister deres job. Men måske kunne de ikke lide jobbet alligevel. Så mange mennesker laver noget, de ikke kan lide, så de kan købe ting, de egentlig ikke har brug for. Det er naturligvis heller ikke så super smart for samfundsøkonomien, og vi ender med at bløde økonomisk snarere end diagnose- og sygdomsmæssigt. Der kommer velsagtens også en masse skilsmisser i kølvandet af corona. Godt så, hvis kærligheden er død alligevel.  

Indtil videre kan det se ud til at corona-krisen virker som en slags skrifteperiode. At nu bekender vi vores synder. Eller vores byrder. Det er meget vigtigt for Medina lige nu at fortælle, at hun var sin egen værste barriere. Flot, Medina. God timing! I bedste fald vil corona’en afdække løgne, og forøge det kollektive bevidsthedsniveau.

Er du corona forskrækket eller corona cool?

Det lader til at menneskeheden nu inddeles i to grupper. Brokkehoderne og optimisterne. De findes jo altid, de sureste, der elsker at brokke sig over status quo, som man ikke kan gøre noget ved alligevel. Denne gang brokker de sig over at samfundet er vendt på den anden ende, at deres faste hverdag, indbildt kontrol og rutiner er i opløsning. De, som vil tilbage til de gode gamle dage (Læs; for to uger siden). Og så er der de, som opmuntrer udviklingen, og ligefrem taler om et fremtidigt paradigmeskifte, en anledning til at sortere ud i værdisættet og dyderne. De, som tror på et større hele, at der er en mening med galskaben. De, som ser corona som en anledning til at dykke ned i mere essentielle ting, såsom kærlighed og den slags banaliteter. En anledning til at ændre det der mind-set, som alle elsker at snakke om, men som ingen rigtig ved, hvordan man griber an. De, som ser det som en anledning til at forøge den kollektive bevidsthed, og ikke den kollektive ubevidsthed og brokkementaliteten. Og så findes der de vaklende, med et ben i hver boldgade.

Kollektiv time-out

Man kunne med rette gøre status. Status over essentielt og non-essentielt, som man gør ved årsskiftet og ved runde fødselsdage. Hvad man vil tage med sig efter krisen, og hvad man vil lade krisen eliminere. Måske finder man ud af at jobbet ikke er tilfredsstillende eller udfordrende nok, eller at man ønsker at være mere kreativ. Måske finder man ud af at kæresten har forandret sig, og det har man også selv – og ikke i samme retning. Måske finder man ud af, at man inderst inde kunne tænke sig at blive skilt, hvis man ellers turde. Men man behøver jo ikke at lytte til disse signaler. Det er helt op til en selv, om man vil fortsætte i det dårlige arbejde og det dårlige forhold, som om intet er hændt. Ignorere at det hele er ved at krakelere, og at der var lagt op til stiv kuling, når kalenderen siger sommertid. Skal vi nære frygten, eller skal vi nære hinanden? Man kunne også prise og værdsætte dem man elsker, og lave et slags nyt forårsforsæt for det resterende af 2020. Måske ender det ovenikøbet med, at man ikke er til at drive på arbejde, når retreaten er slut, fordi man fik smag for friheden og disponeringen over egen tid. Måske opdager man sider af sig selv, man har lyst til at være mere i kontakt med, og dyrke noget mere.

De pengegriske

I skyggen af massefyringer, vil der helt sikkert opstå et hav af nye stillinger og nye titler, såsom corona-frygt online specialist. Corona-frygt behandlinger uden fysisk fremmøde. Specialiseret corona forebyggende coach, professionel corona coach, mentalt affirmerende corona forebyggende mantra-specialist, praktiserende corona-hypokondri specialist. Folk kan da være kreative med at finde på nye måder at tjene penge på.

Webkursus i kommunikative dyder

Og NEJ, vi har ikke brug for flere online kurser i kommunikation lige nu, vel?! Det er nok ikke lige der, krisen kradser. Tiden er måske ikke lige til at sidde og fedte inde med webkurser. Snarere lægges der op til at vi hygger udenfor med vores elskede, kommunikerer rigtigt med hinanden, med træerne og naturen.

Vi har ikke brug for flere webkurser i de kommunikative dyders revision, vi har brug for at slippe kurserne og lave ting, der beriger os og styrker vores moral.

Stay corona cool

Helena Christensen opfordrer for eksempel til nature bonding.

Nature Bonding alias Helena

Artiklen er udtryk for forfatterens egen holdning, og ikke som repræsentant for K1 som kommunikationsforening generelt.

Indlægget Danmarks første retreat er landet, og snart er den slut igen blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

]]>
https://k1kommunikationsforening.dk/danmarks-foerste-retreat-er-landet-og-snart-er-den-slut-igen/feed/ 0
Sorgkommunikation – hvad og hvorfor? https://k1kommunikationsforening.dk/sorgkommunikation-hvad-og-hvorfor/ https://k1kommunikationsforening.dk/sorgkommunikation-hvad-og-hvorfor/#respond Wed, 25 Mar 2020 08:05:01 +0000 https://k1kommunikationsforening.dk/?p=3350 Er sorgkommunikation noget, som vi bør beskæftige os med? Det korte svar er JA! Sorg er i høj grad et tabubelagt emne, og hvis det nogensinde skal ændre sig, så er vi nødt til at starte med at kommunikere. Gennem sorgkommunikation kan vi åbne for tabuet og skabe rum til de efterladte, men det kræver, at vi forsøger at forstå, hvad sorg er.

Indlægget Sorgkommunikation – hvad og hvorfor? blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

]]>

Faktaboks

Formålet med denne artikel er at præsentere nogle af de centrale resultater fra mit speciale, der undersøgte, hvordan vi kan finde kommunikative veje til at tale om død og sorg. Specialet blev udviklet i samarbejde med Det Nationale Sorgcenter, og resultaterne bygger på resultater fra deres undersøgelser, offentligt tilgængelig data og litteratur om emnet og egne interviews med otte efterladte, der har mistet et barn, en forælder, en partner eller en søskende. Specialet har til formål at bidrage med indsigter i målgruppen efterladte mellem 30-50 år. Disse indsigter udmundede blandt andet i anbefalinger til en konkret kampagnestrategi for Det Nationale sorgcenters nye tiltag ’Sorglinjen’. 

Jeg har personlig erfaring med død og sorg, da jeg selv har mistet begge mine forældre i en ung alder. De erfaringer har bidraget med en forståelse for de efterladtes position, men har ellers ikke været i fokus i specialet. Jeg søger ikke, hverken med mit speciale eller med denne artikel at generalisere, men derimod at tilføje en subjektiv stemme og dermed nuancere forståelsen af, hvordan død og sorg opfattes af de efterladte.

Et oplagt sted at starte er i ordbogens definition af ordet. 


Sorg: dyb, vedvarende, smertelig følelse af tab, ulykke, svær modgang, især efter en elsket persons død.

Den Danske Ordbog, 2020

Med så få ord er beskrivelsen dømt til at være nøgtern, og den kan på ingen måde give en dybdegående forståelse af, hvad sorg er og kan være, der er simpelthen nødt til at komme flere ord og nuancer i spil.

En ting, som er fuldstændigt, uomtvisteligt sikkert, er, at vi alle skal dø. Og det betyder, at størstedelen af vi mennesker i løbet af vores liv vil opleve, at en, vi elsker, dør. Døden kan være uventet – en ulykke, et hjertestop. Den kan også være ventet – ved længere tids sygdom, alderdom. Vi kan blive konfronteret med døden på mange måder, men uanset hvilken måde vi møder den på, efterlader den et tomrum. Det menneske, der var her før, er her ikke længere. Det er en sorg, som de efterladte skal leve med. Sidste år var der 53.958 registrerede dødsfald i Danmark, hvis hver af de afdøde har to pårørende, der føler et afsavn, så efterlader det 107.916 mennesker i sorg i 2019.

I 2018 introducerede WHO en sorgdiagnose, vedvarende sorglidelse (WHO, 2018). Ifølge Preben Engelbrekt, direktør hos Det Nationale Sorgcenter, udvikler 10 % af alle efterladte vedvarende sorglidelse. 15-20 % af alle efterladte udvikler kompliceret sorg, som dækker over depression, PTSD og angst (Engelbrekt, 2018). Det betyder, at der er mennesker, der bliver så syge af sorg, at de ikke længere er i stand til at opretholde en velfungerende livsførelse. En af de ting, der kan gøre en forskel for, om man som efterladt bliver syg af sorg, er, om man har nogen at tale om sit tab med. 

Død og sorg er et tabu 

Man tænker det måske ikke, når man ser den opmærksomhed, der har været på død og sorg i mediebilledet de seneste år. Men alle respondenterne i mine interviews mener, at død og sorg er et tabu. Det kan godt være, at vi kan tale om død og sorg på et højere mere distanceret plan, men når det kommer ned i det nære, når det er nogen, vi kender og måske elsker, så bliver det lidt mere problematisk. Flere af respondenterne mener, at det er fordi vi ikke ved, hvordan vi skal tale om det. Fordi vi mangler et sprog for det, men også fordi det er svært og gør ondt.

”Fordi det er svært. Fordi det ikke overfladisk. Det rykker inde i grundvolden. Det er ikke bare lige noget der går over på fem minutter eller fordi man går ned og køber en kaffe. Det er svært.”

– Anonym efterladt, 2018


Flere af respondenterne fortæller, at de tror, at deres omgangskreds er bange for at gøre dem kede af det. Eller er bange for at se dem være kede af det – hvilket er helt forståeligt, ingen ønsker (forhåbentlig) at se andre være kede af det. Men respondenterne fortæller også, at de aldrig er blevet mere kede af, at nogen har spurgt ind til deres sorg eller til den, som de har mistet, tværtimod, fortæller de, at det er dejligt at blive set og mødt i sin sorg. Hvis de ikke lige har lyst til at tale om det, så siger de selv fra, men de påskønner initiativet. Undersøgelsen ’Sorgens konsekvenser’ udført af Børn, Unge og Sorg i 2017 med 2200 respondenter viser, at 63 % af respondenterne i høj eller meget høj grad ville ønske at flere i deres omgivelser stadigvæk ville tale med dem om den person, som de har mistet.

”Jeg savner, at folk spørger. Jeg kan godt selv sige noget, men det er helt vildt rart, når folk de spørger og anerkender sorgen.”

– Anonym efterladt, 2018

Hvis man ikke selv har oplevet en stor sorg i livet, så kan det være svært at forestille sig, hvordan det føles. Under interviewene spurgte jeg respondenterne, hvordan det føles, når en man elsker dør. Det udmundede i en række forskellige reaktioner fra respondenterne.

Respondenternes svar på, hvordan det føles, når en man elsker, dør.

Det er interessant at se, hvordan respondenternes svar bevæger sig i samme felt, på trods af, at de har mistet i forskellige relationer, på forskellige tidspunkter i livet og af forskellige årsager. Alligevel er der noget universelt i sorgen. Særligt én følelse er gennemtrængende: ensomhed. 

Sorg er ensomt

Umiddelbart lyder det logisk, at det efterlader et tomrum og en smerte, når et menneske man elsker dør. Men er det også logisk at man, selv med et stærkt netværk af gode venner og familie, føler at man er alene i sorgen? At ingen helt rigtig lytter eller har lyst eller tid til at tale om den, man har mistet?  En utvetydig tematik, der manifesterede sig under mine interviews var, at respondenterne netop føler sig ensomme. Mange af dem oplevede, at deres nærmeste omgangskreds trak sig. Og de oplever til stadighed, at venner, kollegaer og familie undgår at tale om den afdøde. 

Det jeg blev mødt af, det var en mur af stilhed. Det føltes faktisk som om, at det var mig, der var død. Jeg var virkelig alene.”

– Anonym efterladt, 2018

Vi står over for den udfordring, at efterladte føler sig alene, fordi vi som samfund og som individer ikke er i stand til at kommunikere om død og sorg. Her er sorgkommunikation en del af løsningen både i det private liv og på arbejdspladsen. 

Hvorfor er det svært? 

Men hvorfor er det så svært? Måske anskuer vi det fra den forkerte vinkel.  Et bud, som blev fremsat af en efterladt var, at vi i vores samfund er vant til at tænke i projekter/problemer og løsninger. 

”Men sådan er det jo bare ikke med sorg, vel. Det er jo en livslang proces.”

– Anonym efterladt, 2018

Og måske skal vi netop anskue sorg mere som en proces. Som noget der ikke går væk, men i stedet skal finde sin plads i den efterladtes liv. Nyere sorgteori fremsat af Michael White (White, 2006) fortæller, at de efterladtes selvfortælling rystes, når de mister. At beskrive det som en rystelse vil dog af mange sorgramte opfattes som en eufemisme. En mere rammende beskrivelse vil være, at ved svær sorg, så eksploderer ens verden og selvfortælling. Tusind små brikker daler ned i et fuldstændig uigenkendeligt kaos. For den sorgramte kan det føles helt umuligt og aldeles usandsynligt, at livet nogensinde skal kunne samles igen. Men hvis livet skal leves igen, så er det nødvendigt at samle de brikker i en ny konstruktion, hvor den, man har mistet, stadigvæk har en plads. Ifølge White er det essentielt, at efterladte reetablerer en selvfortælling, hvor vedkommende føler, at afdøde stadig kan være en del af fortællingen efter dødsfaldet. Dermed skal vi i højere grad forstå, at vi ikke skal løse sorg, men i stedet acceptere, at den er der og spørge ind til den, som vi spørger ind til alt mulig andet i vores medmenneskers liv. Det kræver, at vi bliver bedre til sorgkommunikation både som pårørende og som efterladt. 

Det bringer os tilbage til den svære sorgsituation, som mange pårørende ifølge de efterladte, netop har svært ved. Noget tyder på, at vi forstår sorg og vores rolle som pårørende til en efterladt på et overordnet plan, men har noget sværere ved det konkrete. Derfor var det en vigtig ambition for mig i mit speciale at forsøge at nedbryde tabuet ved at gøre det mere gennemsigtigt og skabe nogle konkrete værktøjer, så de pårørende kan handle uden at blive bremset af forskellige overvejelser om, hvorvidt de gør noget forkert. Pointen er netop, at det ikke kræver ekspertise eller akademisk specialviden at være en god sorgstøtte – det kræver blot modet til spørge ind og til at være tilstede i sorgen sammen med den efterladte.


En simpel tjekliste til en kompliceret situation

Hvis du, som pårørende til en, der har mistet, er i tvivl om, hvad du kan gøre, så lavede jeg, som en del af kampagnepakken til Det Nationale Sorgcenter, en lille tjekliste til deres sociale medier, som du kan søge inspiration i. Den er baseret på de erfaringer og den data, som jeg har indsamlet i mit speciale. Det er ikke en eksakt videnskab, og sorg er individuel. Det at være der for én, der har mistet, kan aldrig koges ned til en simpel tjekliste, men den kan være et godt udgangspunkt. 

Tjekliste udarbejdet til specialet

1. Tag selv kontakt. At sige ”du må endelig ringe eller sige til, hvis der er noget” er sødt og betænksomt, men de færreste efterladte har overskuddet til at række ud. Stilhed betyder ikke nødvendigvis, at vedkommende ikke har brug for dig. Så husk dem, selv når de ikke beder dig om det. 

”Jeg kunne ikke engang ringe til lægen. Det bedste nogen har gjort for mig var da sundhedsplejersken ringede til lægen for mig. Og det kan lyde så banalt, men jeg kunne simpelthen ikke. Der var en, der skulle tage min i hånden og gøre noget.”

– Anonym efterladt, 2018

2. Spørg ind til, hvordan de har det. Også lang tid efter dødsfaldet. Sorgen forsvinder aldrig. Flere af respondenterne i specialet fortæller, at der opstår en akavet stemning, når de forsøger at tale om den, de har mistet. 

”Først og fremmest var det svært for min omgangskreds at spørge, hvordan jeg rigtig havde det. Jeg bliver ked af det når jeg snakker om det. Og de har svært ved at vide, om det er okay at gøre mig ked af det og at skabe en situation, hvor det måske ikke er følelsesmæssigt rart at være i.  De forstår ikke, at selvom det følelsesmæssigt kan være hårdt, så er det også enormt rart. Det er en måde at se mig på. Det ikke at spørge til det er faktisk også en måde ikke at se mig på.”

– Anonym efterladt, 2018

En kvantitativ undersøgelse foretaget af Det Nationale Sorgcenter viser, at knap 85 % af deltagerne ville ønske, at der var flere i deres omgivelser, der stadigvæk talte med dem om deres sorg (Det Nationale Sorgcenter, 2017). Samme undersøgelse viser, at 76 % af deltagerne i den kvantitative undersøgelse har oplevet at skjule deres sorg over for deres nærmeste for ikke at belaste dem. Hvis du er I tvivl om, om tidspunkter er okay, så kan du altid spørge ”Har du lyst til at tale nu?”. 

3. Kom på besøg. Det er ensomt at miste. Nogle timer har man brug for at være alene og andre for at være sammen med nogen, der elsker en. Og hvis du kan, så duk op til begravelsen/bisættelsen. 

”Jeg husker de venner, der bare kom forbi med en pizza og gav et kram. Det var dejligt.”

– Anonym efterladt, 2018

4. Lyt. Du behøver ikke komme med gode råd eller fortælle om dine egne erfaringer. Det er dejligt, hvis du bare sætter dig ned og er i det. At du rummer sorgen. Og at du lytter, også selvom du har hørt det før. 

”Jeg savnede nogen, der kunne bare være i sammen rum med mig uden hele tiden at skulle prøve at få mig til at blive glad eller tænke på noget andet. De skulle bare være i det sammen med mig”

– Anonym efterladt, 2018

5. Giv et kram. Lad være med at tage afstand til den, der har mistet. Selvom du måske synes, at det er svært at vide, hvordan du skal gribe det an, så prøv alligevel.  

”Det handler jo om at prøve og træde et skridt tættere på dem, der har det svært og ikke træde et skridt væk.” 

– Anonym efterladt, 2018


6. Gør nu det hele igen – det vil sige; glem ikke. Husk engang imellem at nævne og tale om den, som er død. Det kan være hyggelige minder eller anekdoter, men det kan også være en sms på årsdagen for dødsfaldet, omkring højtider eller fødselsdage. Tip: du kan jo lige lave en note i din kalender på de vigtige datoer. Du kan slet ikke forestille dig, hvor fantastisk rørende det er for efterladte, at du husker en vigtig dag, selv fem år efter. Sorgen og savnet til afdøde forsvinder ikke for den efterladte. 

”Der er ligesom om, at der er fastsat en eller anden tid på, hvor lang tid man skal være ked af det. Altså de første uger, synes jeg, folk er gode til at spørge ind til og tage hensyn og sådan. Men jeg synes egentlig ikke, at der går lang tid før, så forventer omgivelserne, at man er ovenpå. Det har jeg i hvert fald oplevet, at man skal være tilbage på fuld styrke. Det synes jeg godt kan være svært.”

– Anonym efterladt, 2018


Alt ovenstående indikerer, at vi som samfund og som individer mangler værktøjer til at aftabuisere sorg og død. Alle resultater fra arbejdet med mit speciale fortæller, at det at tale om sorgen og om døden, gør den lettere at håndtere. Sorgkommunikation er simpelthen en nødvendighed, hvis vi vil afhjælpe den ensomhed, som mange føler i forbindelse med et dødsfald. Sorgen og døden i sig selv er ikke et problem, men det er tabuet. 

Har du lyst til at se nærmere på kommunikation af sorg og tabuiserede emner, så kontakt mig på charlottekongsted@hotmail.com

Indlægget Sorgkommunikation – hvad og hvorfor? blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

]]>
https://k1kommunikationsforening.dk/sorgkommunikation-hvad-og-hvorfor/feed/ 0
’Kombulancen’ rykker ud: K1 co-brainer om kommunikationsløsninger https://k1kommunikationsforening.dk/kombulancen-rykker-ud-k1-co-brainer-om-kommunikationsloesninger/ https://k1kommunikationsforening.dk/kombulancen-rykker-ud-k1-co-brainer-om-kommunikationsloesninger/#respond Mon, 16 Mar 2020 09:48:00 +0000 https://k1kommunikationsforening.dk/?p=3338 I slutningen af februar havde vi i K1 premiere på vores nystartede type event, ’Kombulancen’, hvor ideen er, at vi rykker ud i felten til en virksomhed eller organisation med en spændende kommunikationsudfordring og begrænsede ressourcer. Vi snitter casen til og smider de første brikker på bordet. Første stop var hos Ungeklimarådet på et velbesøgt arrangement hos Klima-, Energi og Forsyningsministeriet.

Indlægget ’Kombulancen’ rykker ud: K1 co-brainer om kommunikationsløsninger blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

]]>
Åben brainstorm

Arrangementet gav deltagerne mulighed for at give kommunikationsrådgivning i praksis sammen med andre deltagere på tværs af brancher og funktioner. Her kunne alle byde ind med løsninger og råd i en åben brainstormproces, og både det nye format og casen fik positive ord med på vejen.

Der diskuteres ivrigt ved alle borde. Foto: Charlotte Kongsted

’For mig var det spændende at skulle sætte mig ind i en kommunikationsudfordring på et område, der ligger langt uden for min hverdag og sammen med en række andre kommunikatører og klimaengagerede med forskellige baggrunde skulle udvikle gode, brugbare og konkrete ideer til, hvordan Ungeklimarådet kan blive en stærk stemme i Klimadebatten’, fortæller Eva Kistrup, der var meget begejstret over at kunne se, hvordan kommunikationsrådene gjorde en her-og-nu forskel for Ungeklimarådet, der også selv deltog i diskussionerne. 

‘At opleve og deltage i en proces hvor forskellige aktører stille deres ressourcer og kommunikationsviden til rådighed og se hvordan Ungeklimarådet hermed fik viden og adgang til et stærkere kommunikationsset-up var en stor oplevelse. Her hjalp oplægget fra Thomas Ravn-Pedersen fra Verdens Bedste Nyheder aktørerne på den klimapolitiske spilleplade virkelig med at sætte scenen’, fortæller Eva Kistrup, der som mangeårigt medlem af K1 har deltaget i en bred vifte af arrangementer og formater. 

Vi kan gøre en stor forskel – også på kort tid

Hun mener, at formen med praktisk kommunikationsrådgivning i felten viser, hvordan vi som kommunikatører kan gøre en stor forskel – også på den korte tid, som rammerne for et to-timers arrangement giver.

’Workshoppen var tilrettelagt, så der først var en fælles introduktion til den klimapolitiske spilleplade ved Thomas Ravn-Pedersen fra Verdens Bedste Nyheder, og det hjalp med på kort tid at sætte scenen. Så fulgte en præsentation af tre skarpe kommunikationsudfordringer, vi skulle arbejde med i grupperne, nemlig hvordan Ungeklimarådet kan brande sig selv som aktør/afsender, hvordan de skal navigere i den aktuelle og langsigtede klimadebat og hvordan de kan få en endnu stærkere dialog med de unge og få deres input til arbejdet. Grupperne skulle koncentrere sig om hver sin udfordring. Det betød, at der var god mulighed for at komme godt i dybden med ideer og løsninger på det enkelte område. Samtidig var der undervejs opsummeringer af ideer og løsninger på hvert af de tre områder, så man som deltager kunne følge udviklingen af ideerne og havde mulighed for at byde ind på de andre områder også. På den måde havde man hver især en aktie i alle løsningerne.Det fungerede rigtig godt’, mener Eva Kistrup.

Engagementet var stort og det resulterede i mange ideer. Foto: Charlotte Kongsted

Øjenåbner

Også fra Ungeklimarådet var der gode ’anmeldelser’ af det første ’Kombulance’-event:

’For os I Ungeklimarådet har hele forløbet været en øjenåbner om, hvor meget stærkere vi kan stå med øget fokus på vores kommunikation. Vi er unge ildsjæle med mange holdninger og masser af ideer, men vi har hidtil ikke været fuldt opmærksomme på, at det er afgørende, at vi forankrer og kommunikerer vores ståsted og løbende aktiviteter og forslag mere struktureret’, fortæller Monika Skadborg, der er forperson for Ungeklimarådet.

Alle ideer blev noteret, så Ungeklimarådet kan gå videre med dem. Foto: Charlotte Kongsted

Fik sat ord på hovedudfordringer

’Det var utroligt spændende at deltage i workshoppen og høre de mange gode forslag og ideer, hvoraf mange var lige til at gå til og arbejde videre med. Men vi fik også nogle gode indsigter fra forløbet op til selve workshoppen, hvor vi mødtes med planlægningsgruppen fra K1 og sammen fik sat ord på vores tre hovedudfordringer, som vi skulle arbejde videre med ved arrangementt.Oven i det var det utroligt lærerigt at få et billede af, hvordan vi bliver set på udefra – med andre – og erfarne og kreative øjne – for hvis det er sådan, vi fremtræder og opleves af andre, så er det den forståelse, vi skal arbejde udfra og dreje. Jeg kan kun anbefale andre organisationer eller virksomheder at deltage i sådan en kommunikationssparing’, siger Monika Skadborg.

Vi planlægger at rulle ’Kombulancen’ ud til en række yderligere organisationer og virksomheder i løbet af 2020, så hold godt øje med arrangementskalenderen.

Indlægget ’Kombulancen’ rykker ud: K1 co-brainer om kommunikationsløsninger blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

]]>
https://k1kommunikationsforening.dk/kombulancen-rykker-ud-k1-co-brainer-om-kommunikationsloesninger/feed/ 0
K1 Nytårstaffel 2020 – faglig inspiration og netværk https://k1kommunikationsforening.dk/k1-nytaarstaffel-2020-faglig-inspiration-og-netvaerk/ https://k1kommunikationsforening.dk/k1-nytaarstaffel-2020-faglig-inspiration-og-netvaerk/#respond Thu, 20 Feb 2020 12:48:20 +0000 https://k1kommunikationsforening.dk/?p=3310 I samarbejde med Codan Forsikring åbnede K1 Kommunikationsforening dørene for et brag af et nytårstaffel for både garvede og nye medlemmer samt gæster med interesse for kommunikationsfeltet. Aftenen bød på et væld af faglige indslag om tendenser i branchen og præsenterede smagsprøver fra aktuelle aktiviteter i K1 og lidt godt til ganen, naturligvis.

Indlægget K1 Nytårstaffel 2020 – faglig inspiration og netværk blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

]]>
Intern kommunikation og kvinder i topledelse
Der var noget for enhver smag. Første indslag blev præsenteret af kommunikationsrådgiver i Inversus, Jonas Bladt Hansen, og kommunikationschef i Scandic, Daniel Kirchhoff. Her gav de et indblik i, hvordan synergien mellem intern og ekstern kommunikation kan skabe forretningsværdi på nye måder. Intern kommunikation er blevet en flydende størrelse, der har brug for at skifte form på lige fod med teknologiens og generationers konstante udvikling. For at forstå sin forretning bedre, skal man derfor evaluere på strategi, være modig og eksperimentere med nye kanaler. Og gerne tænke i oplevelser. Som eksempel sluttede Daniel Kirchhoff med at fortælle, hvordan de i Scandic bruger hverdagens historier til at skabe en autentisk og stolt fortælling om deres hotelkultur.

Én af aftenens værter, Charlotte Kongsted, præsenterer næste oplæg.
Foto: Jørgen Wind Nielsen

Næste emne på dagsordenen blev præsenteret af Tina Chanruk Larsen, Communications Specialist hos Copus, og Jacqueline Juntermanns, Marketing og Communications Coordinator hos EPICO-IT, der har skrevet speciale om, hvordan vi taler om kvindekønnet i topledelse i dag med udgangspunkt i mediernes fremstilling. Her gjorde de publikum klogere på, hvordan mediernes narrativ af køn og ledelse har indflydelse på, hvordan vi opfatter og taler om kvindekønnet i topposter, og hvor meget mediernes brug af stereotype kønsbias egentlig smitter af på vores opfattelse og i høj grad er med til at skabe den virkelighed, vi ser.

Forskningskommunikation og flere unge i K1
Efter en spisepause introducerede Anders Monrad Rendtorff, Associate Partner i RelationsPeople, sin og Gitte Gravengaards, ph.d. og lektor i kommunikation hos Københavns Universitet, kommende bog om forskningskommunikation. Bogen er en håndbog, og indeholder bl.a. konkrete anbefalinger og praktiske værktøjer til både forskere og eksperter. Disse redskaber er gode at have ved hånden, når der skal kommunikeres kompleks og kvalitetssikret viden effektivt ud til den brede offentlighed. Bogen kommer på hylderne primo marts. 
Efter Anders Monrad Rendtorff opstod et skifte fra den erfarne kommunikatør til de unge kommunikationsstuderende på scenen. K1 vil gerne tiltrække flere studerende medlemmer, men hvordan kan de gøre et medlemskab interessant for flere unge? Det var netop, hvad en gruppe studerende fra CBS, KARL Kommunikation, havde på hjerte, da de pitchede deres eksamenscase af K1. Her blev fremlagt flere interessante tiltag, bl.a. introducerede de ideen om en smart QR-kode, der vil gøre det mere tilgængeligt for de unge at finde information om K1. Derudover fokuserede de på at skabe øjenhøjde, plads til at være uerfaren og mulighed for netværk mellem nye og mere erfarne kommunikatører, så K1 bliver mere attraktivt for de unge at være en del af. 

Katrine Ninn-Grønne, den anden af aftenens værter, byder velkommen til Majbritt Sandberg.

Anderledes events og bæredygtig kommunikation
Hvordan lærer man bedst til en konference, og hvordan får man ny viden med hjem, som man også kan huske igen efterfølgende? Sådan indledte Majbritt Sandberg, Co-Founder i Pankaik Agency, sit indslag efter kaffepausen, da hun præsenterede, hvordan hun arbejder med at skabe anderledes events. Hun pointerede, at det handler om at skabe et nyt perspektiv, som deltagerne ikke havde forudset. Som konferencedeltagere går vi ofte går i de samme cirkler; vi deltager i events med de samme typer, vi selv er, og det skaber ikke nyt perspektiv. Derfor skal posen rystes, et fællesskab skal dannes og rammerne justeres alt efter hvilken målgruppe og emne, der er på tegnebrættet, når man skal planlægge et event for at skabe den bedst mulige læring. 

Bæredygtig kommunikation af Lasse Alfastsen, Ejer og rådgiver i Bæredygtig Kommunikation, blev aftenens sidste indslag – et emne med stor aktualitet. For hvordan kan man som kommunikationsrådgiver arbejde med bæredygtighed, og hvor meget kommer bæredygtighed til at fylde i fremtiden? Lasse Alfastsen forklarede, at bæredygtighed til stadighed er forholdsvist nyt for mange virksomheder at forholde sig til, men at det er blevet et vilkår, man som virksomhed skal tage ind i sin kerne, hvis man vil være en del af fremtiden – og mange er godt på vej. Bl.a. forklarede han, hvordan flere og flere virksomheder er begyndt at fokusere på de 17 verdensmål, og at debatten har fået mange stemmer, der er værd at være opmærksomme på; politikere, institutioner og borgere, der stemmer med sine penge hver dag. Særligt de unge generationer går forrest i klimakampen. Verden er i hastig forandring, og det gælder om at følge med. 

Aftenen blev afrundet med øl, vand og networking, hvor der var mulighed for at diskutere programmets forskelligartede indslag. Og indslagenes mangfoldighed, nærvær og aktualitet understregede blot, at K1 er drevet af kommunikationsbranchens skarpe ildsjæle, der har lyst til at bidrage med netop dét, de brænder for her og nu. 

Indlægget K1 Nytårstaffel 2020 – faglig inspiration og netværk blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

]]>
https://k1kommunikationsforening.dk/k1-nytaarstaffel-2020-faglig-inspiration-og-netvaerk/feed/ 0
Formandstanker – februar 2020 https://k1kommunikationsforening.dk/formandstanker-februar-2020/ https://k1kommunikationsforening.dk/formandstanker-februar-2020/#respond Fri, 14 Feb 2020 15:04:09 +0000 https://k1kommunikationsforening.dk/?p=3307 Det er en stor fornøjelse at kunne introducere dig for vores nyeste eventkoncept, der gør det lidt nemmere for dig at komme i gang. Vi kalder det: 'Dit KS/K1 event'!

Indlægget Formandstanker – februar 2020 blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

]]>
Hvor har jeg glædet mig til at skrive denne månedsmail, for jeg har noget rigtig spændende at fortælle.

Som du nok ved, er events og det fysiske møde det primære omdrejningspunkt i K1, og hvis jeg selv skal sige det, så er vi lykkedes ganske fint med det over de sidste par år. Både i 2018 og 2019 kunne vi invitere til over 20 arrangementer og her halvvejs inde i februar holder vi vores kadence med i snit to arrangementer om måneden.

Vi lagde året ud med verdensmålskommunikation i FN Byen, fortsatte med Kvinder i topledelse hos Advice og slog et smut forbi Codan til nytårstaffel. I næste uge går turen til Klima-, Energi og Forsyningsministeriet, hvor Ungeklimarådet får sparring og rådgivning (pro bono) af erfarne kommunikatører fra K1. Et spændende nyt koncept, der viser, at K1’s medlemmer gerne deler ud af deres viden.

Og det er denne åbenhed, der kernen i vores foreløbige succes. Vores produkt er nemlig medlemmernes viden og engagement. Vi kan kun tilbyde events, hvis K1’s medlemmer arrangerer dem. Og det kan ikke anerkendes nok, når et event realiseres – for det er en stor opgave at være eventmager. Det kræver tid og overskud; der skal findes lokaler og forplejning; programmet skal lægges, eventen skal markedsføres, og dagen skal sættes af. K1’s platform og deres ansvarlige (der også arbejder frivilligt) hjælper med meget, men opgaven er stadig stor. Og den løses altså kun, hvis K1’s medlemmer træder til. 

Derfor er det en stor fornøjelse at kunne introducere dig for vores nyeste eventkoncept, der gør det lidt nemmere for dig at komme i gang. Vi kalder det: ‘Dit KS/K1 event’! 

‘Dit KS/K1 event’ er et resultat af vores gode samarbejde med Kommunikation & Sprog, og det går i al sin enkelthed ud på, at vi har seks events i kalenderen, hvor der hverken er projektleder, tema eller program. Til gengæld er der styr på lokaler og forplejning. 

Dermed er en stor del af det omfattende planlægningsarbejde gjort, og du kan gøre din debut som arrangør i K1 med så få praktiske forhindringer som muligt. K1 hjælper naturligvis med sparring og vejledning ift. platformen, men eventen er din. Det betyder også, at du kan vælge præcis, hvad det skal indeholde, blot med tanke for, at K1 er stedet, hvor vi undersøger, udforsker og udvikler kommunikationsfaget.

Er du (og en makker eller tre) klar til at tage ansvar for et arrangement, så skriv til k1@k1kommunikationsforening.dk med dit forslag til et program. 

Jeg glæder mig meget til at læse, hvordan du vil dele ud af din viden. 

De bedste hilsner 

Katrine Ninn-Grønne 
Formand i K1 Kommunikationsforening

Læs mere om ‘Dit KS/K1 event’ på de dertil oprettede events på K1kommunikationsforening.dk.

Indlægget Formandstanker – februar 2020 blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

]]>
https://k1kommunikationsforening.dk/formandstanker-februar-2020/feed/ 0
XX- FAKTOR ELLER XX-KLUSION? https://k1kommunikationsforening.dk/xx-faktor-eller-xx-klusion/ https://k1kommunikationsforening.dk/xx-faktor-eller-xx-klusion/#respond Tue, 04 Feb 2020 10:43:22 +0000 https://k1kommunikationsforening.dk/?p=3278 Indlægget XX- FAKTOR ELLER XX-KLUSION? blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

]]>

Er ligestilling og feminisme so last decade?

Er det en sprød og lækker debat, eller er det en slidt debat? En fin tirsdag blev den gennemtyggede kønsdebat perspektiveret med forfriskende og humoristiske indslag i K1’s forum, fasciliteret i Advice’s lokaler på Gl. Kongevej. Emnet var den mere eller mindre attraktive debat om kønsdiskrimination på jobbet. Eller sagt på en anden måde. Quinder i topposter. Er den kvindelige leder hot eller not i det 21. århundrede? Kan det kvindelige og mandlige lederskabsrepertoire komplementere hinanden, uden at nogen skal gå på kompromis med egne dyder? Vi taler år 2020. Et nyt og sprødt årti. Alt kan ske. Det vigtigste er, at vi er bevidste omkring vores bias, selvforståelse og intention.

Tekst: Eva Vestrheim

Speciale

XX – klusion hedder specialet om kvinder i topposter, udarbejdet af tre unge kvinder på CBS, Mette Riis, Jacqueline Juntermanns og Tina Chanruk Larsen, som nu kan bryste sig med de nyerhvervede titler Cand. merc. com.

Specialet behandler hvorledes kvindelige ledere eksponeres i medierne. Et af de vigtige elementer i specialet, er belysningen af de ubevidste dynamikker, der influerer vores måde at bruge sproget på, og dermed vores ræsonnement, argumentation og bias omkring debatten. Ifølge specialet fokuserer medier i særdeleshed på tre faktorer, der retfærdiggør mindretallet af kvinder i topposter; biologi, talent og nytte. Altså er den biologiske forskel på mænd og kvinder en af de største faktorer til begrænsningen i kvinders potentielle karriere.  

Ifølge specialets forfattere, er der i det specifikke sprogvalg underliggende kløfter og ureflekteret forforståelse, således at visse indgroede bias bliver fremhævet fremfor andre. F.eks. at kvinders biologi og barsel er en begrænsning fremfor en mulighed i deres videre karriereforløb, hvilket vil blive diskuteret mere udførligt nedenfor.  

Lingvistik og ubevidste bias

Ubevidste bias fremkommer i sprogbruget som en ureflekteret forforståelse, hvorved vores kulturelle koder gør at vi deler denne kodning. Finesserne i sproget reflekterer dermed flere betydningslag og kan have en krænkende effekt, som kan opfattes diskriminerende eller nedladende overfor modtageren, uden at det er en bevidst hensigt hos sprogbrugeren. Den underforståede og inkorporerede forforståelse i det kodede sprog kan være af psykologisk og kognitiv art. Således at de dybereliggende betydningslag i lingvistikken reelt formidler ubevidste bias, kulturel forforståelse, og kønspecifikke stereotyper. Sagt på en anden måde, har vi forventninger til rigtig og forkert adfærd hos det specifikke køn, betinget af forudindtaget normer og tankemønstre. Uhensigtsmæssig og ubevidst sprogbrug forekommer både skriftligt, men også i adfærd og forventninger til kolleger og potentielle kolleger hos den uagtsomme sprogbruger i organisationen.

Tøser på togt

Veninder gennem 18 år, podcastere gennem 2 år; med afsæt i bogen Karrierebog for kvinder (Sanne Udsen & Stina Vang Elias, 2009) har Naja Lind, antropolog og selvstændig og Rikke Kristine Østergaard, kommunikatør og direktør i Advice stablet deres eget podcast på benene, “Karrierekvinder.” De løste op for de videnskabelige input til arrangementet, med en befriende og skarp humor af ”ikke-videnskabelig” karakter.

Regel nr. 6

“You wanna be taken seriously, you need serious hair”

Melanie Griffith i Working girl

Uddrag fra bogen, Karrierebog for kvinder.

Kongsted filmer Rendorff

Regel nr. 13

“Don’t mix business and pleasure”

Den klassiske indsigt er spædet op med accepten af at mænd sagtens kan håndtere familien, jobbet og elskerinden, hvorimod kvinder ikke kan multitaske ved affærer på jobbet, da de pludselig bekymrer sig langt mere om påklædning, udseende, og familiens overlevelse. De har føleren ude og registrerer det mindste tegn på en eventuel dalende interesse, og de kan ikke arbejde fokuseret, når de er forelskede.

Kvinder må fuckin’ tage sig sammen

Naja og Rikke påpeger den uheldige påtale af kvinder på jobbet hvori uvelkommen høflighed, selvfed ironi og underspillet sarkasme, kan have en altoverskyggende effekt, på trods af en velmenende og kærlig intention fra herrernes side.

Tøser og testikler

Hvorfor taler man altid om kvinder, karriere og barsel, når emnet falder på kvinder og karriere? Bliver der spurgt om op til flere gange under paneldebatten.   

Anders Schroll sætter spørgsmålstegn ved, om kvinder overhovedet har lyst til at være en del af fodboldrummet.

Anders Schroll: ”Måske taler mænd om fodbold og lignende, pga. en hård branche og et kæmpe pres i jobbet, og dermed et behov for adspredelse i deres frirum, og måske har kvinder slet ikke lyst til at være en del af det rum.”

”Kan vi skabe et rum, kvinder har lyst til at være en del af, hvor både mænd og kvinder kan være trygge?”

Anders Schroll: ”Det vil helt sikkert tage noget tid. Men afgjort skaber diversitet i ledelsen, de bedste resultater for forretningen.”

Anders Schroll: ”Det er også vores forskellige måder at kommunikere på. Kvinder brokker sig over at mænd stjæler deres idéer. Men de skærer ikke igennem med deres idéer i rummet, hvorved kvinden mumler: ”Man kunne jo også eventuelt gøre sådan her…” Manden griber straks bolden og udbryder: ”Ja, for helved’, det gør vi.””

Anders Rendorff: ”Har du tips og tricks til karrierekvinder?”

Anders Schroll: ”Man skal ikke se det at få børn, og det at gøre karriere som modsætninger. Det er komplementerende. Når kvinder er på barsel, udvikler de brugbare kvalifikationer, der gunstigt kan bruges på jobbet. Der er tale om loyale medarbejdere. Kvinder, der får børn er en god investering, de bliver mere ydmyg, de bliver strukturerede, og de udvikler kvaliteter, som er ejendommelige på en arbejdsplads.”

Hønsegård eller mandehørm

Man kunne være provokerende og sige, at kønsdebatten intet har med køn at gøre. Det handler om feminine versus maskuline værdier og kompetencer, og dermed at de feminine kvaliteter er blevet undermineret i en århundrede-række. Der findes både magtbegærlige mænd og kvinder, og hvis kvinder opererer som minimænd, og undertrykker deres naturlige kvaliteter i en chefrolle, er vi lige vidt. Laver vi debatten mere kønsneutral, kunne man spørge sig, hvilke kvaliteter, der efterspørges hos ledere i det nye årti, og det væsentlige er at både mænd og kvinder er nødsaget til at operere ud fra et mere bevidst niveau i deres eksekvering af lederposten. Således at bevidste intentioner bliver en af de fremmeste kvaliteter, for både mænd og kvinder.   

Diversitet og inkluderende ledelse

Sandja Brügmann, stifter af Passion Institute, får dermed slutreplikken;

“Think about the company as a tree, where the tree top is all that is visible in the form of KPIs, products and business strategy. At the trunk and below is the non-physical — our values, our feelings and our subconscious beliefs and actions — which are at risk of tripping us up; and at the root is where we find purpose and a deeper meaning that lies beyond the financial aspect. Our unconscious actions create our results — if we do not create the results we want, it is most likely due to our unconscious actions; or, in the tree trunk, if we use the same analogy. Scale this mindset to the organizational level, where it immediately becomes substantially more complex to ensure authenticity.”

Billede: Peter Zeuhen

Indlægget XX- FAKTOR ELLER XX-KLUSION? blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

]]>
https://k1kommunikationsforening.dk/xx-faktor-eller-xx-klusion/feed/ 0
K1 sætter spot på begyndelsen af et tiår med Verdensmålskommunikation https://k1kommunikationsforening.dk/k1-saetter-spot-paa-begyndelsen-af-et-tiaar-med-verdensmaalskommunikation/ https://k1kommunikationsforening.dk/k1-saetter-spot-paa-begyndelsen-af-et-tiaar-med-verdensmaalskommunikation/#respond Fri, 31 Jan 2020 11:10:11 +0000 https://k1kommunikationsforening.dk/?p=3251 FN inviterede sammen med K1 til et fuldt booket seminar om Verdensmålskommunikation i FN Byen den 23. januar 2020. Her blev 130 deltagere på tværs af branchen introduceret til rammen af de 17 Verdensmål. Oplæg og workshops igangsatte refleksion og dialog om, hvordan vi som kommunikatører arbejder med Verdensmålskommunikation. K1 intenderer at beskæftige sig med nærværende tema i en række arrangementer og aktiviteter i løbet af 2020.

Indlægget K1 sætter spot på begyndelsen af et tiår med Verdensmålskommunikation blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

]]>
FN og K1 i FN byen

Tekst: Marta Karolina Olsen

Billed/video: Peter Zeuthen

Verdensmålene eller de 17 SDG’er – verdens største fælles forandringsprojekt – stiller kommunikatører overfor en spændende og betydningsfuld opgave ved at skulle oversætte, formidle og skabe billeder på de visioner, mål og forandringer, som programmet lægger op til. Dette indebærer hvorfor og hvordan vi arbejder med at indfri Verdensmålene i virksomheder, organisationer og institutioner, samt kommuner og i samfundet generelt; kommunikatører er med til at løfte vigtigheden af arbejdet med Verdensmålene. Derfor skal klar kommunikation omkring målene direkte ind på direktionsgangen, i organisationerne og ud i samfundet. Dette var nogle af budskaberne på det stemningsfyldte K1 seminar i FN Byen, som du kan se en artikelvideo om her:

Se videoen fra eventet i FN Byen og mød Flemming Johannesen, fungerende kommunikationschef for FN Byen, der fortæller om kommunikatørens afgørende rolle indenfor kommunikation og FN’s Verdensmål. Video og fotos er produceret af Peter Zeuthen.

Verdensmålene bringer kommunikation, forretning og adfærd tættere


Workshop og cases i FN byen

Med afsæt i Flemming Johannesens introduktion til de 17 Verdensmål og en rammesætning af K1, inviterede Valdemar Satoshi Rojle Christensen, konsulent i FN, seminarets deltagere til at workshop’e om cases for en SMV’er, indenfor uddannelsessektoren og i NGO-verden. Dette var baseret på FN’s SDG Accelerator. Her formidles de komplekse Verdensmål enkelt og ikonografisk, hvilket stærkt opmuntrer innovative tanker, engagement og processer, hvilket igen præger de store linjer og hverdagens handlinger. Mange er i gang, og ifølge FN på seminardagen er Danmark på en række områder nået langt med dagsordenen. I de kommende ti år, skal mange flere ind over for at nå målene. Det kræver således god kommunikation.


Valdemar Satoshi Rojle Christensen inviterer K1ere og gæster til at workshoppe

Kommunikationsbranchens arbejde indenfor Verdensmålskommunikation kalder på et fagligt behov for at kommunikatører arbejder sig vertikalt ned i materien og forstår den indvirkning, Verdensmålene har på forretningen, og hvordan de kan oversættes. Dermed skal substansen og troværdigheden sikres og adfærden forandres; dette gennem klare, stærke fremtidsvisioner og kommunikation, der skaber engagement.

De 17 Verdensmål og 169 delmål hænger på mange måder sammen. De er ikke blot en tjekliste til at spejle aktuelle aktiviteter i: De er pejlemærker for udvikling og en løftestang for at se på, hvordan man som virksomhed, organisation eller institution kan bedrive en mere bæredygtig indsats, der succesfuldt bidrager til at indfri Verdensmålene.

Kommunikatører øjner ansvar og muligheder

SDG’erne kan skabe udvikling i en form, der videreudvikler både forretningen, processerne, organisationen og samfundet i den fælles omstilling, og gennem den sociale kontrakt mellem erhvervslivet, det offentlige, samfundet og forbrugerne, hvor efterspørgslen på de mere bæredygtige løsninger i stigende grad kommer både indefra og udefra. Her kan perspektiverne være essentielt forskellige, afhængigt af virksomhedens øvrige formål, og koblingen til et eller flere Verdensmål skal ske gennem et sprog, forretningen forstår , i den bæredygtige brand building. I denne fælles, store omstilling har kommunikatører en bærende rolle, som K1 vil beskæftige sig med i 2020.

Læs mere om Verdensmålene her hos FN:

https://un.dk/da/om-fn/verdensmaalene

K1 sætter i 2020 spot på kommunikation af FN’s verdensmål og af virksomhedernes verdensmålsinitiativer ved flere arrangementer og aktiviteter i løbet af året K1.

Stay tuned.


Indlægget K1 sætter spot på begyndelsen af et tiår med Verdensmålskommunikation blev først udgivet på K1 Kommunikationsforening.

]]>
https://k1kommunikationsforening.dk/k1-saetter-spot-paa-begyndelsen-af-et-tiaar-med-verdensmaalskommunikation/feed/ 0