Onsdag den 16. september havde K1 kommunikationsforening i samarbejde med Kommunikation og Sprog inviteret til samtale og debatmøde om ”Kommunikation, der skaber samfundssind og medborgerskab”. Her udsprang debatten af en samtale mellem professor emeritus i komparativ politisk økonomi, Ove K. Pedersen og professor i civilsamfundsstudier, Lars Bo Kaspersen. Pelle Nilsson strukturerede debatten i en analysedel og en løsningsdel, og det fungerede, ifølge Jørgen Wind Nielsen, godt.
– Jørgen Wind Nielsen
”Det var et fængende møde med en engageret debat. De to timer gik hurtigt helt uden pause. Arrangement var en del af K1s initiativ om det meningsfulde samfund”.

Oplægget til aftenen lød således:
Hvordan kan vi som professionelle kommunikatører aktivere civilsamfundet i bevægelsen mod det meningsfulde samfund? Kom og deltag i en samtale om betydningen af vores rolle som medborgere. Hvad skal vi gøre for at sikre velfærdssamfundets levedygtighed? Hvad der skal til for at engagere civilsamfundet? Og hvilken rolle kan vi som professionelle kommunikatører spille for at skabe samfundssind?
Medarrangør af arrangementet, Jørgen Wind Nielsen, Konsulent hos Kommunikation og Sprog, har opsummeret de, for ham, vigtigste pointer fra aftenen i den følgende tekst.
Vi lever i reaktionens tid. Reformisme skaber billeder om noget andet, i dag vender kritikken bagud og kritiserer det, der var. Blandt andet konkurrencestaten, parallelt med at den effektive og bureaukratiske konkurrencestat styrkes. Politik i dag har til formål at udbedre de skader, der er sket i fortiden, fx klimakampen og EU’s internationale rolle. Det er en gammel bil, der bliver repareret. Vi skal godt nok have elbiler og bevare biodiversiteten, men hvordan ser et moderne samfund ud, hvor et pindsvin kan gå over vejen uden at blive kørt ihjel?
Grundloven gjorde det muligt i Danmark at ytre sig frit, at forsamles frit og at organisere sig frit. Det skabte treenigheden mellem staten, markedet og civilsamfundet, forstået som organisationer. I Danmark har vi et stærkt civilsamfund, og der eksperimenteres med andre løsninger og nye løsninger. Da velfærdsstaten fik problemer med at finansiere velfærdssamfundet, blev der indgået strategiske alliancer mellem stat, marked og civilsamfund. Viste de nye løsninger sig hensigtsmæssige og økonomiske, blev de inkorporeret i konkurrencestatens løsninger. Staten topper op, som det blev formuleret. De blev, som når tech-giganterne overtager de nye start-ups, understøttet økonomisk og blev instrumentaliserede.
Organisationerne fik egeninteresser og interesser i, at tingene fortsætter, som de er – den konservative stat – hvilket gør det vanskeligt for nye civilsamfundsinitiativer at blomstre. Konkurrencestaten delegerer ansvar, og ansvar for legitimitet ned i systemet. Her er der brug for kompetente kommunikatører, der legitimerer opdragsgiveren, gerne i nye samarbejdsmodeller, netværk involvering, medborgerskab og måske – samfundssind. Kommunikationsuddannelserne har bevæget sig fra formidling til adfærdspåvirkning og bevidsthedsskabelse.
Eksemplet der blev nævnt var kommunerne, der skal legitimere deres økonomisk rationelle beslutninger, og det fik også nogle af mødedeltagerne op af stolene, selvom vi skulle respektere coronareglerne og holde afstand i det ellers højloftede, palælignende lokale, som KLUB disponerer over i Linnésgade i København.
Hvor er kraften til forandring?
De faglige organisationer modsatte sig i starten civilsamfundets rolle på den politiske arena, men er nu integreret i samarbejder og netværk. Civilsamfundet er ikke adskilt fra markedet og bureaukratiet, men er et samspillende element. I dag er nogle af vores friheder reducerede på grund af corona. Er det samfundssind, og kan man organisere sig til samfundssind. Eller handler det hele mere om at beskytte os selv og vores familie? De fysiske relationer står for skud for tiden, de sociale relationer bliver omdefineret. Ændrer det også vores forståelse af civilsamfund?

En vigtig arena er varetagelsen af borgernes sikkerhed. Hvem definerer kampen om hvad der er vigtigst. Hvordan er styrkerelationerne mellem stat, marked og civilsamfund? Hvordan kan vi kickstarte fornyelsen af samfundet? Der er stilstand i udviklingen af de demokratiske reformer, der er få visioner. Paradokser er et nøgleord, der er mange flere interesseflader i dag end tidligere. En politisk drivkraft kan ligge i paradokserne mellem civilsamfund, stat og marked. Kommunikatørerne kan klart være med til at facilitere denne debat og også løfte niveauet. Kan! Kan kommunikatørerne stoppe med at plante budskaber og i stedet facilitere dialoger? Hvilken rolle spiller kommunikatørerne i legitimeringskrisen? Faget er et paradoks, og du må tage stilling selv.
Arrangementet var nummer to i rækken i vores nye initiativ Det Meningsfulde Samfund.
Det Meningsfulde Samfund
Vi er i Danmark stolte af vores velfærdssamfund og andre lande verden over ser med beundring på, hvordan vi har været i stand til at skabe et trygt og tillidsfuldt samfund, hvor alle har fri og lige adgang til uddannelse og sundhedsydelser samt et sikkerhedsnet med sociale ydelser. Men det er også blevet mere og mere tydeligt, at vi lever i en brydningstid, hvor der er brug for nye svar og løsninger, hvis vi skal sikre velfærdssamfundets levedygtighed for fremtidige generationer. Hvad gør vi for at løse klimakrisen? Hvordan vender vi den bekymrende udvikling i unges mentale sundhed? Og hvordan sikrer vi et samfund, hvor der fortsat er tillid til beslutningstagere, myndigheder, eksperter, virksomheder, medier og medborgere?
Vores bud er Det meningsfulde samfund, hvor en genaktivering af medborgeren som ildsjæl og dermed ønsket om at værne om fællesskabet og bidrage til sammenhængskraften spiller en afgørende rolle.
Corona-krisen har vist at potentialet er til stede. Folk søger fællesskabet og finder mening i at bidrage med det de kan. Med dette initiativ ønsker vi at give sprog og styrke til bevægelsen, der rykker mod det meningsfulde samfund. Som professionelle kommunikatører fokuserer vi dagligt på at skabe mening og tillid, og det er disse kompetencer, vi ønsker at tilbyde og bringe i spil. Vi ønsker at skabe en bred og tværpolitisk funderet bevægelse og ønsker at invitere alle til at være med i samtalen, så den får kraft og styrke.