På sporet af fremtidens kommunikationsrådgiver

Version 4.0 Billede/film: Peter Zeuthen Tekst: Eva Vestrheim Se filmen Sidste del af dette efterårs K1 saloner, arrangeret af DJØF, KU og K1, er den opsummerende og udvidede version, afholdt på Københavns Universitet en oplagt mandag eftermiddag. ”I løbet af i dag vil vi reflektere faglighed på tværs og komme et skridt videre i kraft af dokumenteret viden i samspil med erfarne praktikere. Der gives anledning til refleksion og diskussion for at forholde viden til vores egen erfaring”, introducerer Pelle Nilsson, direktør i Resonans, dagens K1 salon i det rungende og rummelige auditorium på KU. Virkeligheden er altid tungere end kommunikation Noa Redington Eftermiddagens faglige program starter med et interview af Helle Thorning Smidts tidligere kommunikationsrådgiver gennem syv år, Noa Redington, som karakteriseres som ”der Überbesserwisser” af intervieweren. Pelle Nilsson: Hvordan bliver man rådgiver for en statsminister? Noa Redington: Jeg var lige blevet 36. Der er så meget menneskelig interaktion og kemi, og man skal have gode nerver. Hvordan forbliver man rådgiver i 7 år? Noa Redington: Jeg var ikke specielt god i starten, men jeg imponerede på den længere bane. Det er andre dynamikker, der gør sig gældende. For mig var det noget med virkelig at lære dette rum at kende. At få lært mulighedsrummet at kende og at forstå de interne dynamikker. Der var kun Helle at arbejde for. Det var et brændende vikingeskib. Jeg blev bedre til at forstå mulighedsrummet, at have en klar fornemmelse af hvad der kan lade sig gøre (…) Jeg var ikke hovedperson. Det er hendes vision, hendes værdier. Man er nødt til at være loyal og dine egne personlige præferencer må tilsidesættes. Du skal være en del af det univers og den person du repræsenterer, ellers opstår der noget friktion. Hvad ville Helle fremhæve hos dig? Noa Redington: Ved mit bryllup var hun med som gæst, og hun fremhævede min evne til at være loyal og bevare roen, og samtidigt evnen til at være kritisk. Man er nødsaget til at være kritisk og konstruktiv hele vejen. At have en veludviklet sans for, hvornår man siger hvad.  Pelle Nilsson & Noa Redington Komplekse krav til kommunikationsfaget Gitte Gravengaard, forskningsleder for projektet Fremtidens Kommunikationsrådgiver introducerer kommunikationsfagets fire paradigmer, udviklet siden 60’erne, dengang kravene var helt anderledes snævre. Gravengaard skitserer groft hvordan kommunikationsfaget har udviklet sig fra at omhandle sproglig rådgivning til big data. Kendetegnende for paradigme 1 var at den tidligere kommunikatør tilnærmelsesvis blev betragtet som en lingvist, der gjorde svært tilgængelige tekster forståelige for en bredere målgruppe. Siden var fokus at skabe forståelse for den kontekst og sociale virkelighed, som den skriftlige og mundtlige kommunikation indgik i, spejlet i paradigme 2. Jobfunktionens krav har ekspanderet, og i dag skal vi både forholde os til den sociale kontekst, big data, digital beherskelse samt have en vis grad af forretningsforståelse. Kommunikationsfagets spæde krav er fremdeles intakte, samtidigt med at kravene til kommunikationsfaget er blevet væsentlig mere komplekse. Derved er vi i dag landet i paradigme 4.  Oversigt over de fire paradigmer Endvidere dykker Gitte Gravengaard ned i forskningsresultaterne og opsamler forskningsprojektets hidtidige resultater, i det hun fremhæver at der i større grad er fokus på interaktion, design thinking, og organisationsforskning i vores nutidige digitale univers. ”Man har rollen som facilitator. Man sætter en proces i gang og dermed samskaber man den rigtige løsning. Man skal hvile så meget i sin faglighed, at man tør diskutere og lade folk involvere sig i rådgivningen. Vi har en større viden om folks adfærd i dag. Vi har en anden mulighed for at skabe kommunikation og vi kan bruge den tilgængelige big data til noget, der giver mening”, understreger Gitte Gravengaard. Læs om de to foregående saloner her K1s samtalesaloner – En ny måde at forske på K1 saloner – På sporet af fremtidens kommunikationsrådgiver Slutteligt løfter Anders Rendtorff sløret for RelationsPeople’s foreløbige resultater, som afsløres i filmklippet ovenfor. Derudover påpeger Anders Rendorff at fagfaglighed ikke er nok for at blive en excellent rådgiver. For at udmærke sig skal rådgiveren både være strategisk tænkende, samt beherske det praktiske og operative på én og samme tid. Det forventes at rådgiveren skriver godt, men for at beherske sproget skal man kunne forstå. Det handler tillige om at være opmærksom, at se sig omkring i mulighedernes land, for ”anledninger er guld”, slutter Anders Rendorff. Man kan ikke beslutte sig til at blive rådgiver, man er ligesom afhængig af at der er nogen, der synes at man er det  Mads Twomey-Madsen Vitale rådgivningskrav til rådgiveren Som rådgiver er du ikke ekspert, du er facilitator Lær din direktørs værdisæt at kende Tilpas rådgivningen til direktørens univers Du skal forstå toplederens agenda – og forretningen Indtag rådgiverrummet, medens du bevarer roen Produktet er synligt, rådgivningen er usynlig Naviger og indfri forventninger – forventningsafstemning Grænsen mellem det faglige og personlige er minimalistisk Behersk den sproglige kommunikation Vær strategisk tænkende