Jeg færdiggør en e-mail på min iPhone, alt imens jeg er på vej ud ad døren. Jeg tager metroen og tiden i undergrunden udnyttes på Facetime med min tyske veninde. En hurtig catch-up og jeg er fremme. Det regner, så jeg vælger, uden videre tanke, at tage et el-løbehjul resten af vejen. Jeg ankommer til et fyldt lokale sammensat af en skare af forskellige kommunikationsfolk, og med en varm stemning af small talk og corporate dress code.
Jeg er taget til kommunikationsforeningen K1’s event: What are the emerging themes in Corporate Communications? Min motivation for at deltage er at få en bredere forståelse for, hvad der venter mig i mit fremtidige job. For en ung studerende på CBS, kan det nemlig være svært at vurdere, hvordan fremtiden på arbejdsmarkedet kommer til at se ud.
Eventet går i gang og efter kort tid begynder to gennemgående trends indenfor corporate communicationsat tegne sig: globaliseringog digitalisering. Derudover bliver jeg klogere på, at forventningen til fremtidens kommunikatører er, at de bør bevare encorporate karakter,samtidig med at de skal fungere som en bærende drivkraft for den digitale omstilling.
Efter eventet spørger en moden herre mig om følgende:
“Føler du dig kompetent til at imødekomme forventningerne til fremtidens såkaldte ComTech-medarbejdere?”
Mandens spørgsmål fylder min krop med en følelse af nervøsitet. Har jeg de kompetencer, der skal til? Jeg må være ham svar skyldig, og forlader derfor eventet med en stort spørgsmål hængende på mine skuldre.
Hvad kan en studerende på Copenhagen Business School med studieretningen HA(Kom). – Erhvervsøkonomi og Virksomhedskommunikation – egentlig? Det fører mig tilbage til, hvorfor at jeg har valgt denne uddannelse. Det gjorde jeg, da den efter sigende skulle ruste mig med to stærke ben: et erhvervsøkonomisk og et kommunikativt. Men i en dynamisk verden, hvor forandring sker hurtigere end nogensinde før, kan jeg så nøjes med kun to ben at støtte mig på?
Jeg tror, at hvis jeg skal imødekomme fremtidens forventninger til kommunikatøren, så må jeg søge at stabilisere mit tredje ben: den digitale arv.
Min generation er født ind i en globaliseret verden, hvor vi agerer helt ubevidst, og til en vis grad automatiseret, med teknologi og digitale løsninger. Dette fører mig tilbage til, hvordan jeg ankom til Kommunikation og Sprogs lokaler, hvor K1’s event blev afholdt. For mig er metro, Facetime og el-løbehjul en integreret del af mit liv. Jeg er, sammen med resten af verdens digitale indfødte, medskaber af de præsenterede trends. Og hvem er bedre end skaberen selv til at drive forandringen fra en analog til en mere digital verden af kommunikation?
For at referere tilbage til spørgsmålet om, hvorvidt jeg som kommunikationsstuderende på CBS er kompetent til at imødekomme fremtidens behov, så er jeg kommet frem til følgende svar: Min digitale arv har medført en naturlig tilgang til teknologi og digitale løsninger. Denne ‘naturlighed’, suppleret med mine to andre ben: erhvervsøkonomi og kommunikation, er præcis, hvad det skal til, for at drive den digitale omstilling.