Signe Bonnén var facilitator på K1 salonen omkring den personlige samtale. Med 25 års erfaring inden for kommunikation, har hun en del akkumuleret praksis i posen, og dermed var det oplagt at reflektere i fællesskab. Hvordan bruger vi egentlig samtalen? og kan vi bruge samtalen mere strategisk?
Hvordan kan vi udvide samtalen?
Hvis vi allerede har bekræftet at den personlige samtale er et effektivt kommunikativt værktøj, hvordan kan vi åbne op for bedre erkendelse, kvalitet og fordybelse i samtaleprocessen?
At være sig sin egen rolle bevidst er et godt udgangspunkt for en udbytterig samtale, derfor må vi definere denne rolle, samt samtalens formål, for eksempel at blive klogere på et fælles projekt. Rollen afhænger af formålet. Som mennesker med forskellige styrker og erfaringer, gentager vi gerne de samme roller, det være sig djævelens advokat, flaskehalsen, frelseren og andre karikerede rollestempler. Her skal det understreges at forskellige individer antænder forskellige egenskaber, således at en særlig rollefordeling eksponeres. Nogen mennesker bringer nogle karaktertræk frem i os, andre mennesker bringer andre frem.

Klargøring af samtalens rum
En anden væsentlig faktor er at afgrænse samtalerummet, og definere hvor i samtalens forløb vi befinder os. Dette har et mentalt virke, og fremskynder en procesorienteret overskuelighed. Signe Bonnén har tre kategoriseringer, som systematiserer hvilket niveau, vi befinder os på, under samtaleprocesserne.
Driftsrummet er dagligdagens univers. Der er både tale om konkrete og faglige samtaler, såsom nyhedsbrevets deadline, og den personlige samtale, hvor vi fortæller om vores personlige frustrationer og ”connecter.” Refleksionsrummet er der, hvor vi deler og sparrer og har en ægte dialog. Vi bliver klogere på hinanden, vi lytter og vi skaber noget nyt sammen. Optimalt set er dette rummet for synergi. Endeligt er beslutningsrummet der, hvor vi træffer beslutningerne, manifesterer og skrider til handling. Ved at identificere samtalens forum, kan vi være mere effektive i forløbet og udbedringerne.
Dialogiske kompetencer
Ikke mindst er der adfærdspsykologiske anskuelser i dialogen. Signe Bonnén understreger vigtigheden i at tilvejebringe en registrering under samtaleforløbet, for at optimere de dialogiske kompetencer. Altså at registrere den anden, være tilstede og lytte, samt at udvise empati. Evnen til at være fuldt tilstede fordrer mangfoldige betydningslag. At lytte, mærke efter og registrere de signaler, som samtalepartneren udsender non-verbalt, via mimik og kropssprog er en måde at nå til næste niveau på, i de dialogiske kompetencer. Således aktiveres en ”perspektivreflektion”, hvor det kan blive tydeligt at parterne ser på en given situation fra forskellige vinkler.
Vi åbner op for en anden type refleksion
Når vi vil bruge hinanden til at blive klogere, opholder vi os i refleksionsrummet, hvilket kræver at vi udfordrer os selv og hinanden for at optimere det egentlige fokus. Refleksionens fokus kan være produktudvikling, nye salgsstrategier, eller organisationen, der skal slankes.
Signe bruger udtrykket den protseptiskes tilgangsvinkel (med inspiration fra Kim Gørtz og Mette Mejhede). Nødvendigvis må vi dykke ned i dybere lag og være skeptiske over for det, vi kender og eventuelt de definitioner, vi allerede opererer med i vores betydningshorisont, for at frembringe nye erkendelser. Vi kender udtrykket ’som vi spørger, får vi svar’ dvs. hvis vi spørger som vi plejer, får vi de samme svar, som vi plejer. Derfor kan nye spørgsmål føre nye veje hen.

Et af Signe Bonnéns praktiske redskaber til de fremmødte til dagens samtalesalon, er at vi stiller spørgsmål til hinanden omkring vigtige begrebers egentlige betydning. Hvis for eksempel fællesskabog ærligheder vigtigt for os i professionelt øjemed, kan vi udfordre os selv ved at undersøge de betydninger, vi med selvfølgelighed tolker ordene ud fra. Ved at sætte spørgsmål til begrebers egentlige grundbetydning, eller ved at undersøge betydningslagene, kan vi komme spørgsmålene og den andens forståelseshorisont nærmere.
Nogle af de protreptiske spørgsmål vi kan stille er f.eks. ”Hvordan er fællesskab opstået?”, hvilke udslagsgivende faktorer har afstedkommet at ærlighed opfattes, som det gør nu?” og ”hvad vil du kalde det sted, hvor fællesskabet aldrig fremkommer? (Kim Gørtz og Mette Mejhede 37;2015).”
På den måde åbner vi op for en anden type refleksion, et mere dybdegående og flerrettet perspektiv, som rykker ved vores grundfæste, basale værdiforståelse og forståelseshorisont.
Glæd dig til flere K1 samtalesaloner dette efterår og næste forår. Hold dig opdateret.