”Vi ved, at det der mest tiltrækker vores medlemmer er møder og events. Mange af vores medlemmer vil gerne deltage med at organisere møder, men vi oplever alligevel, at det kan være svært at finde det rigtige projekt og få det fra idéfasen til et færdigt arrangement. Derfor har vi valgt at sætte fokus på møder og events på årets Summit. Det handler ikke kun om at få den gode ide, det handler lige så meget om processer. Bla. derfor skal alle seks arbejdsgrupper på Summit, også lægge planer og afholde opfølgningsmøder på projekterne.
Vores mål er, at K1 i det kommende år kan tilbyde medlemmerne ikke bare løse arrangementer, men flertrinsforløb, hvor vi virkelig kommer i dybden med fagets store udfordringer og muligheder i de kommende år”, forklarer Anders Rendtorff, forperson for K1 Kommunikationsforening.
Over alle grænser
Et af de workshops, der tiltrak flest K1´er var grænseoverskridende kommunikation. Opgaven var at komme med gode ideer, der gjorde K1’s medlemmer klogere på international kommunikation og bedre til i praksis at kommunikere i en global medievirkelighed hvor intern og ekstern kommunikation på tværs af kontinenter, landegrænser, kulturer samt hovedkontor og lokale repræsentationer. Kan ét brand tale med flere stemmer?
Forslag
Arbejdsgruppens forslag var at afholde tre warm-up events kulminerende med en studietur.
Ambitionen er at afholde tre events i foråret 2020, som ’varmer op’ til en studieturen i efteråret 2020, hvor trådene fra de tre events bliver samlet.
Hver warm-up event består (ideelt set) af følgende elementer:
- Et geografisk område (fx Kina)
- Et tema (fx digitalt medielandskab)
- En case med afsæt i punkt 1 og 2 – erfaringer på godt og ondt (fx Novo)
- Et teoretisk perspektiv på casen (fx forsker fra CBS)
- Konkrete ’metodetips’ til kommunikation i praksis på baggrund af punkt 3 og 4
- Involvering af deltagerne i eventen
”Vores mål er at vi får sammensat tre spændende events, som vækker nysgerrighed og interesse for deltagelse, og som bidrager med ny, faglig viden på et højt niveau – både praktisk og teoretisk,” fortæller Peter Jepsen, talsmand for gruppen.
Efter at have mange forslag på bordet fandt gruppen frem til at gå videre med følgende forslag til eventdelen, hvoraf det første vil blive afholdt i februar 2020.
Arbejdstitler og forslag til værter kunne være:
- Det digitale medielandskab i Kina (herunder censur), kunne fx være hos Novo
- Ledelseskommunikation i Rusland (herunder kultur), kunne fx være hos Carlsberg
- Kommunikation og medier i Afrika (herunder magtstukturer og politiske hensyn), kunne fx være hos Arla
” Det er meget muligt at temaerne for de tre events kan blive ændret, når vi har researchet på dem. Og formaterne kan være forskellige fra event til event”, forklarer Peter Jepsen, ” Det vil være oplagt at tænke i et samarbejde med en international organisation som feks. EACD.”
”Hvad angår studieturen var den oprindelige ide en studietur til Beijing, men praktiske muligheder kan betyde, at vi ender i Berlin eller et helt tredje sted”, forklarer Peter Jepsen.
”Tanken er, at der skal være en kobling mellem de tre events og studieturen. Både hvad angår temaer og deltagelse af case-virksomheder/organisationer. Desuden kan fx ambassader og trade councils involveres.”
Der er dog flere ting, som skal afklares, forklarer Peter Jepsen. ”Det drejer sig bla. om finansieringsmuligheder. Det kan fx være en kombination af sponsorater, egenbetaling og K1-tilskud. Her er det særligt vigtigt at være skarp på, hvad evt. sponsorer får ud af at bidrage (fx kontakt til K1, unge talenter, eksponering etc.). Vi kan overveje en studierabat, så studieturen også kan bidrage til arbejdet med at trække unge medlemmer til K1.”
Selve programmet vil omfatte temaer, cases, oplægsholdere, værter, form etc. Rent praktisk skal teamet kunne varetage rejsemål, rejsearrangør, ophold, forplejning, antal deltagere, antal dage etc.
”Vi har derfor valgt at begynde med finansieringen, da det sætter rammen for de øvrige punkter, ”forklarer Peter Jepsen.
Næste skridt
Inden udgangen af oktober forventer gruppen at have følgende på plads, og har fordelt opgaverne således:
- Vi udvikler skitser til de tre events ud fra ovenstående punkter
- Vi tester interessen for en studietur blandt K1’s medlemmer – måske kan SoMe-teamet hjælpe med survey i Facebook-gruppen eller via Zyklus (Marianne). Det kan fx være relevant at spørge ind til generel interesse for studietur, praktik (antal dage, placering i løbet af ugen) og betalingsvillighed.
- Vi foretager første research på finansieringsmuligheder for studieturen (Andreas).
Ovenstående kan fx drøftes på K1-opsamlingsarrangementet 23. oktober, hvor næste skridt også kan aftales. Fx at invitere flere K1-medlemmer til at hjælpe med at arrangere de tre events og undersøge kompetencer og kontakter i K1, som kan hjælpe med studieturen.
Sig goddag til Kombulancen
Et af årets kreative temaer til Summit kom op i omdrejninger med de første skitser til en kommunikationsprofessionelt bemandet udrykningstjeneste. Måske inspireret af sit daglige arbejde på Rigshospitalet foreslår Jesper Sloth Møller og arbejdsgruppen, der tæller 10 medlemmer allerede – men gerne vil have flere ombord på vognen – at K1 etablerer en mobil, forlænget arm af K1, der rykker ud og samler eksperter og andre interesserede om aktuelle og spændende kommunikationsudfordringer – ude hos virksomhederne og organisationerne, i studiemiljøerne og hos kommunikationsrådvilde start-ups.
Det kan være starthjælp til hårdt ramte virksomheder med akut ondt i kommunikationen, men også en mulighed for at få nye øjne på virksomhedens kommunikative udfordringer og kritiske sager, som måske allerede har peaket.
Kommunikations-starthjælp og problemknusning på hjul
Konceptet ruller ud til foråret, og det bliver – bogstaveligt talt – på hjul, under navnet Kombulancen.
”Vi foreslår at tage kommunikationsudfordringer op dér, hvor det sner. Vi samler på gode cases og smider de første brikker på bordet til at samle puslespillet, men gør ikke jobbet færdigt. Vi samler et tilkaldekorps af eksperter og kommunikationsprofessionelle til at komme med deres analyse, bud og løsningsforslag”.
Det er ikke planen, at Kombulancen skal være et kommercielt tiltag. Projektet skal heller ikke tage marked fra bureauerne:
”Vi ser det som spændende mulighed for at kippe lidt med K1-flaget uden kommercielle interesser, men for at samles om kommunikationsfaglige spørgsmål gennem cases, der også kan give mindre erfarne komm’ere og studerende indblik og erfaring i nogle af de discipliner, de ofte ikke har adgang til under studiet”, forklarer Jesper.
Samtidig er der mange nystartede virksomheder, som står på bar bund, hvad angår kommunikation og markedsføring. De har ikke de store midler eller viden på området, og derfor ender de ofte med forkerte eller utilstrækkelige løsninger.
”Hvis vi giver en håndfuld virksomheder muligheden for at få en fokuseret session eller event, der kan hjælpe dem på vej, og hvis vi kan samles om opgaven, både som dygtige fagfolk og unge idemagere, så vil både firmaer og kommunikationsfolk få gavn af det møde, og de studerende vil komme et godt skridt videre i deres udvikling og færdigheder. Det, vi yder, er starthjælp til begge parter”.
Meld en virksomhed
Jesper og gruppen forventer at kick-starte konceptet og bussen i foråret 2020, og at det skal føre til flere dialogbaserede events om året, hvor en virksomhed bliver nomineret og kan melde sig selv som kandidat – i en åben nomineringsrunde, fx på K1s hjemmeside eller på Facebook. De virksomheder, der går videre og får besøg af Kombulancen, får nogle kvalificerede bud på, hvordan de kan styrke kommunikationen. De får ikke en færdig kommunikationsplan i hånden. Men de får et indblik i, hvad kommunikation kan tilføre, og hvad et kommunikationsfagligt blik på virksomhedens situation og muligheder kan betyde i processen.
– Ja det er win-win for alle. Det er god PR for K1, men det er også kommunikationssparring for virksomheden, udvikling for nyuddannede kommunikatører og ikke mindst en håndsrækning for opstartsvirksomheder, som får starthjælp og viden om, hvordan kommunikation kan bidrage strategisk og aktivt til at få forretning på benene.
Er der styr på etikken?
Det er måske en af de væsentligste udfordringer for branchen i de kommende år som Karl-Heinz Pogner og Anne Tuxen tog fat i. Karl-Heinz havde bl.a. medbragt undersøgelser, der dokumenterede, at det som blev opfattet som etisk vigtigt i forskellige brancher, ændrede sig fra år til år. Så etikken er ikke en stationær position. Betyder det, at vi ikke kan bygge et stationært etisk kompas for kommunikationsbranchen?
Ifølge European Communication Monitor er “Building and maintaining trust” den vigtigste strategiske udfordring for kommunikationsledelse indtil 2022. Den går foran andre megatrends som digital evolution, sociale medier og Big Data.
”Derfor diskuterede vi hvordan gennemsigtighed, åbenhed og respekt i den daglige kommunikationspraksis, ja også i strategisk kommunikation, kan være med at opnå troværdighed hos interessenterne”, forklarer Karl-Heinz Pogner.
Gruppen forventer at holde møder og arbejde med følgende problemstillinger og afholde møder om bla. et #etiskkompas for faget og branchen.
Mening som nøglen til at sikre velfærdssamfundets levedygtighed
”Vi ønsker at skabe en bred og tværpolitisk funderet bevægelse og ønsker at invitere alle til at være med, så den får kraft og styrke. Vær med til at give bevægelsen sprog og styrke – og arrangere en konference til januar 2020 i Fællessalen på Christiansborg for at kickstarte bevægelsen og samle interesserede.”
Sådan lyder udspillet fra gruppen der arbejdede med velfærdssamfundets fremtid.
Gruppens talsmand Anders Schroll uddyber tesen om mening som nøglen til at sikre velfærdssamfundets levedygtighed”:
Vi lever i en brydningstid. Vores tidligere forestillinger om, at først velfærdsstaten og siden konkurrencestaten kunne sikre velfærdssamfundets levedygtighed har vist deres begrænsninger, og der må derfor en ny fortælling til. Vores bud er det meningsfulde samfund, hvor en genaktivering af medborgeren som ildsjæl og civilsamfundet spiller en afgørende rolle” og fortsætter:
”Vi er i Danmark stolte af vores velfærdssamfund og andre lande verden over ser med beundring på, hvordan vi har været i stand til at skabe et trygt og tillidsfuldt samfund, hvor alle har fri og lige adgang til uddannelse og sundhedsydelser samt et sikkerhedsnet med sociale ydelser.
Men det er også blevet mere og mere tydeligt, at vi lever i en brydningstid, hvor der er brug for nye svar og løsninger, hvis vi skal sikre velfærdssamfundets levedygtighed for fremtidige generationer”.
Vi står med store, tunge spørgsmål
Hvad gør vi for at løse klimakrisen?, hvordan vender vi den bekymrende udvikling i unges mentale sundhed?, og hvordan sikrer vi et samfund, hvor der fortsat er tillid til beslutningstagere, eksperter, virksomheder og medier? Det kom der gode bud på fra klimagruppen:
”Vores bud er ”Det meningsfulde samfund”, hvor en genaktivering af medborgeren som ildsjæl og dermed ønsket om at værne om fællesskabet og bidrage til sammenhængskraften spiller en afgørende rolle. Med dette initiativ ønsker vi i K1 at give sprog og styrke til bevægelsen, der rykker mod det meningsfulde samfund”.
Som professionelle kommunikatører fokuserer vi dagligt på at skabe mening og tillid, og det er disse kompetencer, vi ønsker at tilbyde og bringe i spil. Vi ønsker at skabe en bred og tværpolitisk funderet bevægelse og ønsker at invitere alle til at være med, så den får kraft og styrke.
’Gruppen har derfor defineret følgende aktiviteter i K1 regi. Kommunikationsforeningen vil med initiativet:
- Invitere kommunikatører til at være med til at give bevægelsen sprog og styrke
- Etablere en tænketank og invitere forskere til at belyse fænomenet og dokumentere udviklingen i et eller flere white papers som bla:
- Hvordan genetablerer vi fællesskabet/medborgerskabet/sammenhængskraften?,Hvorfor er vi endt hvor vi er? hvordan kan kommunikation og meningsskabelse bidrage til at sikre velfærdssamfundets levedygtighed?)
- Invitere ”danskerne” til møder for at forstå hvad et meningsfuldt samfund vil være for dem og hvad der skal til for at blive aktiveret som ildsjæl og medborger
- Invitere til fremtidsværksteder og udvikle fremtidsscenarier og mulige veje mod det meningsfulde samfund.
- Invitere politikere, virksomheder, organisationer bredt til at blive inspireret og indrette samfundet på en måde, der aktiverer alle medborgere og vores indre ildsjæl, får os til at brænde og bidrage – eksempelvis på en konference i Fællessalen på Christiansborg.
Det handler om narrativer
”I vores gruppe som omhandlede de 17 verdensmål, blev vi enige om at vi vil påpege at CSR og ny de globale verdensmål ofte bliver brugt som maskeret marketing, altså for at virksomheden kan være mere konkurrencedygtig på markedet”, fortæller Eva Vestrheim.
”Så i bearbejdelsen af verdensmålene, vil vi have fokus på at gøre det modsatte, altså have reelle hensigter, og have fokus på at det ikke bare skal behandles for at gøre os mere attraktive. I dette tilfælde K1”.
Gruppen vil have fokus på troværdighed, realiserbare mål og at starte et sted og ikke klare alle målene på en gang.
”Hvad angår events, vil vi starte med at lave en event mere som opfølgning på det, vi diskuterede i vores gruppe til summit. Vi vil brainstorme mere og eventuelt lave noget materiale og sætte nogle håndgribelige målsætninger op for hvordan vi kan gribe det an,” slutter Eva Vestrheim .
Kommunikationsrådgiverens fremtid
Gruppen, der så nærmere på kommunikationsrådgiverens fremtid, kom hurtigt i det praktiske mood og definerede flere events, som på hver sin måde kunne give rådgiverne nye værktøjer og ideer.
- Et event har fået tilnavnet ”Tasting Menu”, da man vil lægge ud med det bedste faget kan byde på.
- Et andet event vil fokusere på at styrke de personlige kompetencer, som eksempelvis kropssprog, stemmeperformance og gennemslagskraft.
- Et tredie event vil særligt fokusere på trolde, fake news og andre destruktive værktøjer, som kommunikationsrådgiveren støder på.
Det er blot tre eksempler på de arrangementer, som ”Kommunikationsrådgivergruppen” nu vil gøre konkrete. Men der er også populære gamle kendinge blandt ideerne.
”Vi har i det forløbne år gennemført flere Kommunikationssaloner sammen med KUA med et særligt fokus på relationen mellem forretningslederen og kommunikatøren. En relation, som der faktisk ikke er forsket meget i. Salonerne har givet ny og vigtig viden til fagets udøvere om, hvordan de kan understøtte toplederens rolle og øge deres egen viden og kompetencer inden for ledelse og organisation. Vi agter at fortsætte med salonerne, og ser også dem som et vigtigt værktøj for de praktiserende og kommende kommunikationsrådgivere. Hovedpointen er på mange måder at sammenholde ledelse og kommunikation,” forklarer Anders Monrad Rendtorff, der har drevet salonerne sammen med Gitte Gravengaard, der er lektor på KU.
Hvordan kommer vi videre?
Som fremgår ovenfor savner K1´s medlemmer hverken ideer eller visioner. Grupperne arbejder videre de kommende måneder, og der vil så snart som muligt blive sendt info ud om det førstebatch af aktiviteter.
Und dig selv muligheden for at deltage og få din kompetence-sæk fyldt godt op.