Forleden spurgte Jonas Rugaard og Martin Lund Nielsen fra Kudos i et indlæg, om etik i kommunikationsbranchen behøver at være så svært at standardisere, som fx K1 og vi på Kforum har gjort det til. Kan de etiske retningslinjer ikke skrives ind i kontrakten? Kommunikationsforeningen mener dog ikke, at rammerne bare kan fastsættes i kontrakterne, for det er kun en brøkdel af kommunikationen i virksomheder og organisationer, der sker i kontraktforhold med eksterne.
“Det er ikke så svært med etik, man kan jo bare skrive det ind i kontrakten”, lyder det fra Jonas Rugaard og Martin Lund Nielsen fra Kudos. Og så gør I det. Tak for det! Hvis alle bureauer udviser samme handlekraft, så bliver bundniveauet hurtigt løftet.
Men der er brug for meget mere end en kontraktordning. Helt grundlæggende overser Jonas og Martin, at det er en brøkdel af den kommunikation, der bedrives i danske virksomheder og organisationer, som sker i kontraktforhold med eksterne.
Langt det meste produceres in-house af ansatte kommunikationsansvarlige, -chefer, -konsulenter, presseansvarlige, SoMe-hajer, og hvad man ellers kan have af titler i kommunikationsverdenen., uden de formelle aftaler om leverancer at hænge samarbejdet op på – og til langt mindre end 2.000 kr. i timen.
Derfor er det ”forbandet svært at sætte et par simple rammer”, for de er ikke så simple endda. Derfor holder vi i K1 fast i, at det ikke er nok med en Helsinki-konvention for PR-bureauerne eller en fast passus i kontrakterne.
“VI FÅR MED NYE TEKNOLOGIER ADGANG TIL UMANERLIGE MÆNGDER VIDEN OM VORES MODTAGERE. DEN INDSIGT KAN BRUGES – OG MISBRUGES.”
Konference på Hotel Mariott, København
Vi har brug for en fagetisk kompetence, der er en naturlig integreret del af den måde, professionelle kommunikatører arbejder på. Det er derfor, vi holder fast i samtalen som centralt greb. Og når vi udvider kredsen til alle kommunikationsprofessionelle, er konkurrenceelementet heldigvis stærkt fortyndet, så der er også en chance for, at vi kan nå til en form for enighed.
For os i K1 handler etik om meget mere end Falck-sagen. Vi mener, at radikale skift i vores samfund stiller nye krav til faget:
- Der bliver flere og flere professionelle kommunikatører i virksomheder, organisationer, partier og på bureauer samtidig med, at der er færre journalister til at holde dem i ørerne. Den balance kræver, at vi som kommunikatører er bevidste om, hvordan vi forvalter vores virkemidler.
- Vi får med nye teknologier adgang til umanerlige mængder viden om vores modtagere. Den indsigt kan bruges – og misbruges –og det er påfaldende, hvor tavse kommunikationsbranchen har været i diskussionerne af de udfordringer, det skaber for tilliden i vores samfund.
- Kommunikationsdiscipliner har knopskudt i de senere år, og samtidig er der sket sektorforskydninger, eksempelvis fra den politiske arena til markedsarenaen. Men kan alle kneb og tricks uden videre overføres? Det er et af de etiske dilemmaer, som Falck-sagen har rejst.
Og etikdiskussionen er ikke alene damage control. Det handler også om at ruste os til at gribe de forretningsmæssige muligheder, der åbner sig for faget.
Der er en stigende forventning til, at organisationer og virksomheder tager ansvar for mere end egne produkter. Og de fleste topledere forstår nødvendigheden af, at virksomheden forholder sig til sit samfundsmæssige ansvar og er i gang med at udtænke strategier for, hvordan det skal ske. Hvem er bedre positioneret til at løfte denne opgave end os? Managementkonsulenter, revisorer og advokater er allerede i gang med at byde sig til …
“VI VED GODT, AT DER ER RISIKO FOR, AT DET UDEFRA KAN SYNES, SOM AT ”KOMMUNIKATIONSBRANCHEN PILLER SIG SELV I NAVLEN”, MENS VI OVERLADER DET TIL ANDRE AT TRÆFFE DE STORE OG VIGTIGE BESLUTNINGER. “
Det er derfor afgørende, at vi i vores rådgivning og forvaltning af kommunikationsopgaven og den faglige etik, vi lægger for vores virke, ikke kun fokuserer på håndværket, vores arbejdsmetoder og snævre interesser som salg og markedsandele, men også formår at rådgive om, hvordan kommunikationsindsatsen påvirker samfundet som helhed – og hvilke roller organisationer og virksomheder spiller i den sammenhæng.
Vi skal bidrage til, at virksomhederne ikke bare hævder samfundsansvar, men også kommunikerer på en måde, der understøtter et robust samfund. Vi er forbi den tid, hvor det bare handler om ”at manipulere/selektere/formulere informationer, så vores kunder fremstår bedst muligt i medierne og over for deres interessenter.” Det tjener nemlig ikke vores kunder på den lange bane.
Vi ved godt, at der er risiko for, at det udefra kan synes, som at ”kommunikationsbranchen piller sig selv i navlen”, mens vi overlader det til andre at træffe de store og vigtige beslutninger. Men vi kan kun skabe forandringer i faget ved at tale om dem og skabe den nødvendige refleksion. Og vi stiller gerne K1 til rådighed som en af de platforme, hvor det sker.
- Anders Ditlev Schroll, vice president, Corporate Communication & Public Affairs, H. Lundbeck A/S
- Rikke Houkjær, kommunikationschef, Den Sociale Kapitalfond
- Anders Monrad Rendtorff, kommunikationschef, VL og associate partner, RelationsPeople
- Katrine Ninn Grønne, specialkonsulent, Roskilde Universitet
- Pelle Nilsson, direktør, Resonans Kommunikation
- Anne Høi Tuxen, kommunikationsrådgiver, Høi Kommunikation
- Eva Kistrup, kommunikationsrådgiver
- Jesper Sloth Møller, kommunikationsrådgiver, Rigshospitalet, og ekstern lektor, Copenhagen Business School
- Julie Stenderup, projektleder, Gyldendal
- Karl-Heinz Pogner, ph.d., lektor i organisationskommunikation, Copenhagen Business School
- Eva Vestrheim, tekstforfatter