Hvad siger sølvpapirshatten?

Tech-giganterne har lukket for Trump - og han er ikke den eneste… Der kommer løbende nye eksempler på, at profiler, ja, hele kommentarspor, lukkes. Ofte ud fra et ønske om at værne om debattens kvalitet og saglighed. Spørgsmålet er, om det er den rette vej. Dette er et oplæg til debat – i meta… For hvad er den gode debat, hvornår styrker eller stækker vi den, og hvem skal afgøre det?

Af Katrine Ninn-Grønne

Den 26. august 2020 var en mundbinds-modstander i Go’ Aften Danmark. Interviewet kom dog aldrig i gang, for han valgte i stedet at rejse sig og opfordre til demonstration mod mundbindspåbuddet. I en efterfølgende artikel blev interviewpersonen beskrevet som ’sølvpapirshatten’. 

En relativt lille begivenhed i det store mediebillede, men alligevel en fornem eksemplificering af et interessant kommunikationsgreb. 

Jeg ved ikke, hvad det hedder, men det er det, vi gør, når vi allerede, inden vi hører et synspunkt, ’devaluerer’ synspunktet og personens ret til overhovedet at have det. Vi kalder vedkommende et nedladende udtryk eller beskriver deres udsagn i hånlige termer, så pointen demonteres, inden den er fremstillet. Vi flytter fokus fra indholdet, undgår helt at forholde os til argumenterne, og placerer os selv på debattens sejrsskammel uden overhovedet at have lyttet til modparten.

Så enkelt kan kommunikation kortslutte dialog i stedet for at skabe en samtale. Det har konsekvenser for vores debatkultur – som mange i forvejen vil beskrive som nødlidende. 

Skal vi ikke bare slukke for det?

I efteråret den 8. september 2020 meldte ansvarshavende redaktør på journalisten.dk, Christian Lindhardt, ud, at de lukker debatsporet på deres artikler. Anledningen var, at: ”debattens kvalitet har taget et styrtdyk” og ”en stigning i indlæg, der må betegnes som konspirationsteorier (…)”. Instagram foretog en lignende vurdering forud for nedlukningen af corona-kritiker Saszelines Dreyers profil, og i USA, på et noget andet indflydelses-niveau, slukkede tv-kanalerne allerede under valgkampen for Donald Trump, når hans udmeldinger ikke kunne understøttes af fakta. Og nu er han helt udelukket fra sociale medier. 

Således er en tendens i gang, som går på at lukke ned for dem, vi ikke tilskriver viden. Vi gør det indirekte ved at devaluere hinanden gennem ordbrug eller direkte ved lukning af kommunikationskanaler. 

Det rejser en række spørgsmål, som jeg synes kunne være enormt spændende at høre jeres input på. 

Hvor går grænsen til ’uden for pædagogisk rækkevidde’?

Hvor går grænsen til ’uden for pædagogisk rækkevidde’? Mit udgangspunkt er, at vi skal lytte til hinanden og særligt til dem, vi ikke er enige med. At jeg er af denne overbevisning, ændrer dog ikke ved, at jeg løbende bliver udfordret på det. For bør man ganske enkelt lytte til alle? Hvad er konsekvensen ved at lade at lade debatten være åben for alle holdninger? Hvad gør det ved vores debatkultur, at man kan tale om alting uden sagligt belæg eller respekt for modpartens argumenter? Hvornår bør ekstremister ties ihjel? Hvor går grænsen til ’uden for pædagogisk rækkevidde’? Hvornår skal vi opgive troen på dialogen og i stedet afskrive folk? Og hvad er konsekvensen ved, at vi lukker for folk? Hvem betaler prisen – den enkelte eller os alle sammen, fordi vi ikke får alle perspektiver med? For hvis man kigger på det hele lidt fra oven… så kan vi alle blive afskrevet som sølvpapirshat, latterlig eller ’gakgak’ og dermed blive dømt ude. Afhængig af emnet og majoriteten/minoritetens holdningsforskelle er vi alle i risiko for ikke at være ’lyttetiden’ værd…

Kan kommunikatører bidrage til bedre debatter?

Det var mange spørgsmål, så der er nok at tage fat på, men professionelle kommunikatører, tror jeg, kan bidrage med vigtig viden om emnet. Samtidig mener jeg, at vi har et vigtigt ansvar for at styrke en meningsskabende debatkultur – og det gælder både i den offentlige debat og i den kommunikation, vi er med til at facilitere i vores daglige virke. Det satte jeg lidt flere ord i en artikel, jeg skrev i forbindelse med Eurocomm18 (https://iabcemena.com/blog/2018/04/05/eurocomm18-opinions-k1s-vice-chair-katrine-ninn-gronne-on-open-space-communication-power-and-responsibility/):

“We should emphasize our role as ‘explainers’ and ‘sense-givers’ on complicated topics (…) supporting a responsible development of our profession lifting us from being peddlers of information to being defenders of meaning and understanding”. 

Kommunikation en grundpille i det demokratiske samfund, og jeg håber, at I har lyst til at tage hul på en debat, der styrker denne grundpille – og måske kan udvikle vores fag til næste niveau. Derfor vil jeg gerne invitere til debat i vores facebook-gruppe, K1 Debatten (https://www.facebook.com/groups/k1debatten).

K1 Debatten håber jeg netop kan blive et samlingssted for udvikling af kommunikation, hvor vi som kommunikatører kan demonstrere vores evne til at bruge kommunikation til at blive klogere, skabe mening og bidrage med opbyggelige pointer. 

Så jeg håber, du vil byde ind med din holdning – uanset hvilken hat du har på!

Efterlad en kommentar

Du skal være logget ind for at kommentere