Tekst af Gro Ladiges
ORD som relevans, tillid, øjenhøjde, synergi og selvfølgelig værdi har præget anden runde af debatten om værdifuld kommunikation i en Facebookgruppe i K1-regi (Danmarks nye kom-munity). Her har alle kommunikatører frit kunnet byde ind med deres syn på sagen med flere vinkler og sider af spørgsmål fasciliteret af tovholder Anders Schroll, aktiv i K1 og vicepræsident for Corporate Communication & Public Affairs hos Lundbeck.
Gennem seks uger har Anders Schroll stillet ‘ugens spørgsmål’ om, hvordan professionel kommunikation skaber værdi for organisationer. Gruppens debat er opsummeret i denne artikel.
Hvis du selv vil deltage i debatten om værdifuld kommunikation, er du velkommen til at melde dig ind i Facebookgruppen her.
Første runde i debatgruppen om værdifuld kommunikation kan du læse om her. I den runde var der fokus på, hvad værdifuld kommunikation gør for den enkelte kommunikatør.
KOMMUNIKER I ØJENHØJDE SOM PROFESSIONEL KOMMUNIKATØR OG SOM ORGANISATION
Det lyder som en fortærsket floskel, men dem kan der også være sandhed i – og det er der i den grad her.
Som Mia Amalie Mai Nielsen skrev i Facebookgruppen:
“Hvis professionel kommunikation skal skabe værdi for ens kunder, så ligger en stor del af værdien i arbejdet inden kommunikationen. Her er relevans nøgleordet. I min tid hos Sunrise har vi endnu ikke præsenteret den samme præsentation for en kunde. Al vores kommunikation til kunden er unik og baseret på en masse indsigter, research m.m. forud for det, vi kommunikerer til kunden. For mig at se er værdifuld kommunikation aldrig “one size fits all”, i hvert fald ikke hos os set fra Sunrise til kunde. Jeg har selv flere gange oplevet, at være præsenteret for kommunikation, som tydeligt afspejlede “one size fits all” i dens udtryk. Alle de gange har jeg manglet relevans for mig som modtager. Og når vi er ved modtager, så er denne (selvsagt) meget relevant i vores kommunikation med kunden. Vi står ikke og flotter os med smarte udtryk, hvis vi kommunikerer til f.eks. en familiejet virksomhed, som ikke har samme indsigter/erfaring/måde at kommunikere på – her gælder det som at fremstå som eksperter, men være forståelig på modtagers niveau. At finde niveauet ift. modtager er ofte overset i min branche, hvor der er mere fokus på, at afsender skal fremstå som ekspert og ikke at tale i øjenhøjde med modtageren – dette er også ofte et kommunikationsproblem, jeg især ser hos B2B-virksomheder, hvor kommunikationen mangler et outside-in perspektiv”.
Det bakkede Casper Pedersen op med disse ord:
“Kommunikation skal personliggøres. Jo mere personlige vi kan blive i samtaler med kunder – jo mere tillid og værdi kan vi skabe. Som Mia Amalie Mai Nielsen rigtig nok siger, så er vi individer forskellige, og derfor er der ikke en one fits all. Vi mennesker har hver vores erfaringer og forudsætninger for kommunikation, så jo mere indsigt vi kan få i et individ, jo bedre kan vi også forstå dem. Kommunikation handler ikke kun om afsender. Vi vil jo gerne have dialog frem for monolog, hvor modtagerne er væsentlig for, at dialog kan starte. Kommunikation handler dermed om dialog for mig, og her skal begge parter gide at lytte og forsøge at forstå hinanden for at opnå en værdig dialog, der i sidste ende vil skabe, levere og sikre værdi for en organisation”.
UDEN TILLID – INGEN LYDHØRHED
Udover at det er vigtigt at kende sin modtager og kommunikere med dem, hvor de er, kommer man ingen vegne, hvis der ikke er nogen tillid – om det er så set fra afsenderne eller modtagerne. Derfor plæderer Ask Agger for, at tillid er af afgørende betydning:
”Tillid er af afgørende betydning i moderne organisationer. Har kollegerne tillid til hinanden, kan man klare sig fint på trods af en halvsløj strategi, forældet it og en rodet organisering. Selv verdens bedste strategi, topmoderne systemer og guddommelige produkter kommer til kort, hvis den interne kultur er præget af mistillid. Og tillid handler i høj grad om intern kommunikation”.
For Facebookgruppens tovholder Anders Schroll var fokusset intern opbakning og intern kommunikation også en del af, hvordan han ser, at professionel kommunikation skaber værdi for organisationen:
”I Lundbeck, hvor jeg arbejder, leverer og sikrer kommunikationsfunktionen værdi ved at sikre engagerede medarbejdere med fokus på den strategi, der er lagt, forbedre rammebetingelser der kan nedbringe ressourceforbruget og forbedre omdømmet og dermed det nedslag i prisen på vores produkter eller ekstra omkostninger, som kunder ellers kunne finde på at kræve. Til gengæld er det begrænset, hvilken værdi vi skaber i det konkrete produkt”.
DEN PROFESSIONELLE KOMMUNIKATØR OG MUSIKEREN
Hvad har en kommunikatør og en musiker til fælles? I den her debat om professionel kommunikations værdi for organisationer handler det om at være i stand til at indgå i mange forskellige sammenhænge – orkestre, om man vil.
Således skrev tovholder Anders Schroll:
”Professionelle kommunikatører kan sammenlignes med musikere og kan spille i mange forskellige orkestre! I torsdags var jeg sammen med min netværksgruppe Novra, og vi drøftede denne uges spørgsmål om værdifuld kommunikation: Er der forskel på hvordan professionel kommunikation bidrager med værdi til forskellige typer af organisationer? Konklusionen var, at professionel kommunikation grundlæggende bidrager med samme værdi, uanset om der er tale om virksomheder, offentlige organisationer eller frivillige organisationer. Professionelle kommunikatører kan sammenlignes med professionelle musikere og har kompetencer til at indgå i mange forskellige orkestre. Men ligesom violinisten oftere har en mere fremtrædende rolle i et klassisk orkester og guitaristen i et rockband, så er der er også specialer inden for professionel kommunikation, der spiller solo i virksomheder, offentlige organisationer eller frivillige organisationer. Ligeledes kan argumenterne for en given kommunikationsindsats ændre sig med organisationsformen – det der prioriteres som vigtigt forskydes, og det skal kommunikatøren være opmærksom på. Hvad betyder det så for vores forståelse af værdifuld kommunikation for organisationer? Mit bud er, at vi som professionelle kommunikatører har mulighed for at få job i mange forskellige organisationer, og at vi kan have et fællesskab om professionel kommunikation på tværs af virksomheder, offentlige organisationer og frivillige organisationer. Der er dog nogle specialer, der er mere fremherskende i bestemte typer af organisationer, og så bør man være opmærksom på at tilpasse sine argumenter, hvis man skifter fra en organisation til en anden”.
HVAD SIGER DIN ARBEJDSGIVER?
Kommunikation skal have fokus på modtageren, og det er vigtigt at sætte kunden i centrum. Det var kommunikatørerne i Facebookgruppen om værdifuld kommunikation enige om.
Men ved spørgsmålet om hvor gode professionelle kommunikatører egentlig er til at tage egen medicin og spørge kommunikationsfunktionens kunder – altså den øverste ledelse, hvor man arbejder – hvad de anser, at den professionelle kommunikationsfunktion bidrager med af værdi, var der tavshed fra gruppens deltagere. Har du input, så gå ind i Facebookgruppen og deltag her.
Tovholder Anders Schroll bød selv ind med følgende overvejelser:
”I sidste ende er det vores arbejdsgiver, der afgør, hvor mange ressourcer kommunikationsafdelingen skal have og, hvilken rolle funktionen skal tildeles i organisationen. Arthur Page Society har netop offentliggjort rapporten: ’The CEO View: Communications at the centre of the enterprise’ baseret på 24 interviews med administrerende direktører. Rapporten er en opfølgning fra en tilsvarende undersøgelse fra 2007, og der er i løbet af de seneste ti år sket nogle interessante forskydninger i CEOs syn på og forventninger til kommunikationsdirektøren og kommunikationsfunktionen.
1) FORRETNINGSFORSTÅELSE
I 2007 håbede CEOs, at kommunikatører havde en god forretningsforståelse, så de kunne kommunikere mere effektivt om organisationen. I dag er det en forudsætning for at have jobbet.
2) STRATEGI
I 2007 var kommunikatøren bidragsyder til strategien, men mange kommunikatører sad ikke med ved bordet, når strategien skulle lægges. I dag er mange kommunikatører anerkendt som en nøglebidragsyder til strategien – og er både med i at skabe og implementere strategien.
3) SAMFUNDSVÆRDI
I 2007 anerkendte CEOs værdien af CSR (Corporate Social Responsibility, red.), men det var ikke en nøgleopgave for kommunikationsfunktionen. I dag er det en vigtig del af kommunikatørens opgave at kommunikere virksomhedens værdi for samfundet og sikre, at virksomhedens strategi adresserer værdiskabelse for samfundet.
4) AUTENTICITET
I 2007 anerkendte CEOs betydningen af, at virksomhedens brand skulle være autentisk og transparent. Nu er det ikke længere alene virksomhedens brand, der skal fremstå autentisk, men CEO’ens handlinger skal også afstemmes med virksomhedens brand.
5) RISICI OG TRUSLER
I 2007 så CEOs mest kommunikatøren have en taktisk rolle i forhold til at identificere og håndtere trusler, i takt med at organisationen blev konfronteret med dem. I dag ønsker CEOs, at kommunikatører proaktivt identificerer stakeholder issues og udarbejder risikominimerende strategier, inden de eskalerer. Rapporten er opmuntrende for kommunikationsfunktionens fremtid. Men ingen organisation er ens, så det gælder om at afstemme forventninger med sin egen ledelse”.
Han tilføjede efterfølgende en personlig erfaring:
”Jeg oplevede selv for nogle år siden en sparerunde, hvor vi endte med at reducere budget og bemanding med 50 pct. På ingen måde en sjov øvelse, men selv i en sådan situation er det vigtigt at have fokus på værdiskabelsen og ikke kun på besparelserne. For ved at fokusere på hvordan kommunikationsfunktionen fremover skal skabe værdi, er man sikker på, at man bevarer det mest værdifulde, og samtidig kan man være heldig, at ledelsen i spareiveren beslutter at gå mindre hårdt til værks. Hvis man derimod ender i en ren omkostningsøvelse, kan man hurtig komme til kort – for er der organisationer, som har succes uden en professionel kommunikationsfunktion? Bevares der er få, men de findes. Og så kan man ende med, at kommunikationsfunktionen helt nedlægges eller lægges ind under marketing, HR eller noget helt tredje”.
SØGEN EFTER SYNERGIEN OG FOKUSER PÅ VÆRDIEN
Hvordan er professionel kommunikation i forhold til beslægtede discipliner som HR og marketing? Hører de sammen eller skal de være hver for sig? Der kan gå konkurrence i den mellem afdelingerne, især når det kommer til budget og ressourcer, men hvis man fokuserer på værdiskabelsen for organisationen, hvordan hænger disciplinerne så sammen?
For Casper Pedersen er der klar sammenhæng, og der må faktisk gerne komme mere af den:
”Jeg er i gang med at skrive speciale, så kan ikke beskrive, hvordan den nuværende funktion er. Men i fremtiden mener jeg, at vi skal samarbejde mere på tværs af afdelinger og sammensmelte de informationer, henholdsvis kundeservice-, salgs- og marketingafdelingerne får ind. Jo tættere disse kommunikationsfunktioner er, desto skarpere bliver vores kommunikation. Derfor ser jeg allerhelst, at kommunikationsfunktionen bliver samlet for alle afdelingerne, selvom det er en kompleks opgave. Dette er selvfølgelig ønsketænkning og måske utopi”.
Anders Schroll var fortaler for tætte bånd, men adskilte funktioner:
”For mit eget vedkommende er kommunikationsfunktionen en selvstændig funktion, men indgår i en enhed med HR, strategi og forretningsudvikling. Det tætte bånd til HR og strategi har vist sig særdeles nyttigt i forbindelse med implementeringen af Lundbecks strategi, hvor vi været i stand til at udnytte HR og Kommunikations forcer til fulde. Herudover har vi et tæt samarbejde med Marketing og yder support til de globale brand-teams. Jeg oplever, at det er en fordel for os, at vi ikke er fuldt integreret med marketing, da vi dermed kan bidrage med et udefra-ind perspektiv. Men trenden går måske mod tættere integration med marketing. I hvert fald hvis man læser den netop offentliggjorte rapport ’Global Communication Report 2017’ fra USC Annenberg School for Communication and Journalism: “Both agency and in-house professionals believe that PR will become more closely aligned with marketing over the next five years”.”
VIS VÆRDIEN, DIN KOMMUNIKATION SKABER, MEN HVORDAN?
Et er at diskutere, hvilken værdi professionel kommunikation skaber for organisationen, kommunikatøren arbejder for, men helt lavpraktisk: Hvordan måler vi værdien? Det var sidste emne til debat i dette tema om værdifuld kommunikation i organisationer. Der var enighed om, at tiden hvor en professionel kommunikationsfunktion kan bevise sin værdi ved at måle spaltemillimeter eller annonceværdi af pr-indsatsen er forbi. Det samme gælder for antal likes på en SoMe-kampagne, antal deltagere til en event eller antal artikler på intranettet.
Tovholder Anders Schroll lagde ud med egne tips til måling af kommunikation:
”Jeg er selv inspireret af et værktøj som CEB Communication leadership Council har udviklet. Med ”building an outcome-focused communication plan” opstiller CEB fire fokusområder for at sikre, at ens kommunikationsaktiviteter skaber værdi for organisationen.
1. Etablér organisationens mål og målepunkter. Hvilket overordnet mål er det, du ønsker at nå med den ønskede kommunikationsindsats?
2. Identificér og prioritér interessenters adfærd og målepunkter. Hvilke interessenter vil kunne påvirke at organisationen når målet gennem en ønsket adfærd?
3. Analysér barrierer for den ønskede adfærd. Hvorfor er det at den ønskede interessentadfærd ikke er til stede i dag?
4. Prioritér kommunikationsindsats og målepunkter. Hvilken kommunikationsindsats skal der til for at opnå den ønskede interessent adfærd? Nøglen til at måle værdien af professionel kommunikation for organisationer er således muligheden for at påvirke interessenters adfærd – at de tænker, mener eller handler på en ønsket måde, der fremmer organisationens mål”.
Jesper Andersen svarede med en lang række tips og vurderinger:
”… I den lavpraktiske ende af skalaen helt konkret: Hvad er bedre målepunkter end presseklip og Facebook likes? Og der giver jeg dig helt ret i, at det er målgruppens holdninger og handlinger, som er relevante at kigge på – og derfor dem, som skal måles. Både når jeg rådgiver virksomheder herhjemme og når jeg taler på udenlandske PR-konferencer, så er der en tendens til, at kommunikationsfolk sætter lighedstegn mellem deres egne kommunikationsmål og så det slutmål, som virksomheden eller organisationen prøver at opnå. Udtrykt i AMECs model vil det sige, at de ikke kan finde ud af at skelne mellem Outcome (virkningen kommunikationen har på målgruppen) og Impact (hvad der sker af følgevirkninger i selve virksomheden efter kommunikationen). Det er helt klassisk, at kommunikationsfolk fx sætter lighedstegn imellem deres kommunikation og så et resulterende salg. Men som du kommer ind på, Anders, så laver kommunikation ikke salg – det ændrer holdninger. Og den store synd, rigtig mange kommunikationsfolk begår, er at de ikke forstår eller sætter sig ind i, hvad det er for en adfærd eller holdning, som er i vejen for det ønskede slutmål. Det du kalder trin 3, og som i AMEC’s model kaldes “pre-study” og er en del af Input fasen. Jeg køber f.eks. ikke et produkt, hvis jeg ikke stoler på virksomheden bag, eller jeg ikke ved nok om, hvad produktet kan gøre for mig. Derfor er kommunikation ikke et værktøj til at sælge – det er et redskab til at rette op på den manglende tillid eller manglende viden, som er første forhindring i, at jeg gennemfører mit køb!
Så en del af svaret på dit spørgsmål ‘hvordan måler vi værdien?’ er helt konkret, at vi skal identificere de rigtige, relevante måleparametre, som viser os, om målgruppen ændrer holdninger og handlinger – og vi skal sandsynligvis måle dette både kvantitativt og kvalitativt.
Jesper Andersen forsatte med input til, hvordan man måler og viser, at ens kommunikationstiltag har skabt værdi:
”… I den anden ende af skalaen, om du vil – er, hvordan vi så viser, at det har skabt VÆRDI, at vi har ændret målgruppens holdninger og handlinger. Og det er en lidt anden øvelse. For her er vi nødt til at koble vores kommunikationsmål sammen med vores strategiske forretningsmål eller organisationsmål, og det kan ofte være svært i praksis. Meget ofte ser jeg virksomheder og organisationer, som udtrykker sig i floskler, når de nedfælder deres helt overordnede strategiske mål. Og så er det meget svært at måle, om kommunikation har bidraget til at nå dem. De er simpelthen ikke operationelle nok til at være målbare sig selv. Derfor oplever jeg, at en nyttig øvelse er at splitte de overordnede strategiske mål op i en række operationelle delmål – eller skridt om man vil. De strategiske mål er nemlig meget ofte formuleret som en “rejse” fra den nuværende situation A til en fremtidig situation B, og med lidt analyse kan denne rejse så splittes op i en række mindre skridt, som skal løses hver især. Så snart du har de operationelle skridt foran dig, bliver det også meget lettere at begynde at identificere de udfordringer, som hvert skridt rummer – og derefter at analysere, om kommunikation kan være en del af løsningen på nogle af disse udfordringer. Og så er vi tilbage til udgangspunktet: Hvordan viser vi værdien af kommunikationen? Det mener jeg, at vi gør ved at dokumentere, hvordan kommunikationen løste en konkret udfordring – ændrede et konkret problem vi havde med vores målgruppe – og dernæst laver det videre link over til, hvilken “Impact” dette så havde på forretningen. Og jo flere af de operationelle delmål eller skridt, du er med til at løse, desto tættere er du på at have løst det overordnede, strategiske mål. Det er ikke altid, effekten af kommunikation kan opgøres i præcise pengebeløb. Men enhver CEO kan indse, at det har betydning, når man fjerner mistillid, højner vidensniveauet eller skaber præference i målgruppen”.
FAKTA
I K1-Facebookgruppen K-1.dk – Værdifuld kommunikation vil der i løbet af år 2017 være fem debatemner med forskellige vinkler om værdifuld kommunikation. Årets første debatemnes konklusioner og bidrag er samlet i denne artikel. Vil du være med i debatten, så er du velkommen til at deltage i Facebookgruppen ved at klikke he
DISSE DEBATEMNER VIL BLIVE TAGET OP I ÅR 2017
1) Hvordan skaber kommunikationsfaget værdi for den enkelte kommunikatør? Vi diskuterer, hvad kommunikationsfagets kompetenceplatform består af. Hvilke discipliner og færdigheder er et must og hvilke discipliner trender og bør være i særligt fokus.
2) Hvordan skaber kommunikationsfaget værdi for organisationer? Vi diskuterer, hvilken særlig rolle kommunikationsfaget har for, at organisationer skaber værdi, hvordan grænsefladerne er til andre discipliner, hvad de nyeste teorier siger og, hvilke best practice eksempler der dokumenterer værdien.
3) Hvordan skaber kommunikation værdi for samfundet? Vi diskuterer nogle af de aktuelle problemstillinger i det danske samfund og, hvordan kommunikation spiller/kunne spille en værdifuld rolle.
4) Hvordan skaber kommunikation værdi for menneskeheden og de kommende generationer? Vi diskuterer den brydningstid, vi lever i og, hvordan kommunikation kan gøre en forskel ikke bare her og nu, men også ift. at skabe en bedre verden for kommende generationer.
5) Dogmeregler for værdiskabende kommunikation. Baseret på de fire forrige nedslag, diskuterer vi om, der er nogle særlige principper, der gør sig gældende for, at kommunikation skaber værdi.