Af Pelle Nilsson, medlem af bestyrelsen i K1
Alle nyuddannede læger i Danmark aflægger et højtideligt lægeløfte til deres dekan i forbindelse med dimissionshøjtideligheden efter embedseksamen.
Her lover den vordende læge at arbejde til fordel for samfundets og medmenneskernes gavn, at hjælpe alle uanset stand, at efterleve tavshedspligt samt at holde sine kompetencer ved lige og efterleve faglige bestemmelser.
Selvom lægeløftet ikke er juridisk bindende, har det stor symbolsk betydning for alle læger, og er en betingelse for, at man må kalde sig læge og praktisere lægegerning.
Lægerne er en af de mest markante faggrupper i Danmark, og med de etiske retningslinjer definerer de rammerne for deres praksis, skærper deres identitet og klargør forventningerne til dem.
Sammenlignet med lægerne er danske kommunikatører ikke en særlige markant faggruppe med en skarp identitet.
Kommunikationsfaget er vokset frem som svar på et behov for at kunne sikre kvaliteten og effektiviteten af kommunikationen i en række vigtige områder i samfundet, fx at kunne understøtte politiske og demokratiske processer, holdnings- og adfærdskampagner, intern og ekstern virksomhedskommunikation.
Siden den faglige fødsel har professionelle kommunikatører gradvist udviklet metoder til stadig mere effektiv kommunikation, og er blevet en integreret del af magtkampene i samfundet. Og som sådan bliver vi kommunikatører, præcis som lægerne, nødt til at tage stilling til, hvad vores faglighed bør bruges til. Og hvad den ikke bør bruges til.
Et åbenlyst eksempel på et kommunikationsfagligt område fyldt med etiske dilemmaer er politiske kommunikation og spin. For ud over almindelige professionelt kommunikationsarbejde med klargøring af budskaber, pressehåndtering osv., stiller kommunikatører også deres (skattefinansierede) faglighed til rådighed til noget, man fint kunne kalde demokratiundergravende virksomhed.
Via fordrejninger, udeladelser og røgslør er vi med til at fjerne den transparens, der er afgørende i en legitim demokratisk proces, hvilket næppe var formålet med, at skatteyderne betalte vores uddannelse.
Andre fagområder har lignede etiske dilemmaer: Hvor langt vil vi gå for at manipulere medarbejdere eller for at lægge røgslør over ulovlige forhold i en virksomhed? Hvor meget fremmer målet metoderne i offentlige sundhedskampagner?
Et af formålene med lægeløftet var at forhindre læger i at bruge deres viden til at skade patienter, fx som da læger i stor stil gennemførte medicinske forsøg på mennesker i koncentrationslejrene under 2. verdenskrig. På samme måde kan man forestille sig, at et ”kommunikatørløfte” besværliggør misbrug af vores evner.
I løbet af 2018 vil K1 samle ildsjæle til arbejdet med at formulere etiske retningslinjer for professionelle kommunikatører i Danmark. Vi håber, at en præcisering af vores faglige hovedopgaver og grænser kan inspirere til udviklingen af en mere markant kommunikationsfaglighed med en stærkere identitet end i dag. Journalister og politikere hører til de mindst troværdige faggrupper i Danmark, og vi må gøre alt vi kan for at undgå, at professionelle kommunikatører lider samme skæbne.
Har du lyst til at være med? Kontakt gerne K1, hvis du er interesseret i at deltage i arbejdet med at formulere etiske retningslinjer for den danske kommunikationsbranche.