Tekst: Eva Vestrheim
Stram op
Råber planeten i snotten på os, så de fine krystalglas i stuerne klirrer mod hinanden, middagstallerkener er ved at falde på gulvet, og lyskronerne bliver blege, flove og dæmper belysningen. ”Er der ikke mere lokumspapir på lageret?” råber far fra badeværelset. Sønnike sidder med mobilos og chatter med sin ven. Mor står i køkkenet og er stresset over, at der mangler avokado til salaten. Så fik familien Danmark da godt nok søndagskrydderen galt i halsen. Eller var det kanelsnurren.
Lige efter opskriften
Når Udenrigsministeriet sender en sms til de danskere, der er udenfor landets grænser – hvilket i øvrigt er creepy at de tracker – og beder dem komme hjem NU, da er det intet under at dansk mentalitet reagerer ved at tage skrivelsen bogstaveligt, i henhold til tidsadverbiet NU. Det er faktisk pænt uklar kommunikation i henhold til intentionen. Autoriterene skaber massepanik vol. 1 hos systemmennesker i de respektive lufthavne verden over. Panikken eskalerer og spreder sig hurtigere end nogen virus. Der er også rejseselskaber, der benytter sig af panikken ved at sætte priserne op 100 %. Nu indtager alle deres pladser, og bliver hvor de er, i deres respektive land.
Danmark bløder
Det er velsagtens ikke corona-diagnosen, der vil tage livet af os, snarere er det frygt, stress over at være ubrugelig, hypokondri, ensomhed, massepsykose, hysteria, og inaktivitet. Alt sammen symptomer på, at det corona bringer frem, lå latent i os, lå der og lurede inde bagved, bagved pseudokontrollen og de fastholdte mønstre, klar til at springe ud ved førstkommende lejlighed. Man kunne være provokerende og sige, at det er slet ikke coronas skyld. Corona er blot et symptom på folks indre kaos og uorden. Verdens lykkeligste folk?! Nårh nej, vi røg ned på en anden plads efter Norge, eller hvordan.
Vi talte jo alle sammen om det her, med at ændre det der mind-set i samtlige anliggender, ikke sandt. Nu fik vi terpet teorien, nu kom den praktiske øvelse. Here we go. Bring it on, folks
Siden hvornår har frygt og mistro nogensinde været grobund for noget vitalt og konstruktivt?
Frygt har aldrig været en intelligent, forebyggende recept. Masse-hysteria heller ikke. At fjerne det sjove og givende, og afholde os fra at løbe og træne udenfor – slet ikke.
Da vi havde sjov i gamle dage (for en uge siden)
Efter at Frygtmyndighederne har været forbi
Det er sundt at folk er nødsaget til at reflektere over ting, de ikke har tid til at reflektere over ellers. Alle er tvunget til at stoppe op og reflektere over deres rutiner. Om hvad vi vil tage med os og ikke vil tage med os, når vi kommer over på den anden side, hvor ingenting bliver som før. Det er også sundt at de ting vi tager som en selvfølge, som at gå på arbejde, gå ud og spise, shoppe big time, rejse og gå i fitnesscenteret ikke er en selvfølge længere. Det er sundt at værdsætte de små ting.
Drama og disruption på verdensplan
Og ja, det er pisse nederen at folk mister deres job. Men måske kunne de ikke lide jobbet alligevel. Så mange mennesker laver noget, de ikke kan lide, så de kan købe ting, de egentlig ikke har brug for. Det er naturligvis heller ikke så super smart for samfundsøkonomien, og vi ender med at bløde økonomisk snarere end diagnose- og sygdomsmæssigt. Der kommer velsagtens også en masse skilsmisser i kølvandet af corona. Godt så, hvis kærligheden er død alligevel.
Indtil videre kan det se ud til at corona-krisen virker som en slags skrifteperiode. At nu bekender vi vores synder. Eller vores byrder. Det er meget vigtigt for Medina lige nu at fortælle, at hun var sin egen værste barriere. Flot, Medina. God timing! I bedste fald vil corona’en afdække løgne, og forøge det kollektive bevidsthedsniveau.
Er du corona forskrækket eller corona cool?
Det lader til at menneskeheden nu inddeles i to grupper. Brokkehoderne og optimisterne. De findes jo altid, de sureste, der elsker at brokke sig over status quo, som man ikke kan gøre noget ved alligevel. Denne gang brokker de sig over at samfundet er vendt på den anden ende, at deres faste hverdag, indbildt kontrol og rutiner er i opløsning. De, som vil tilbage til de gode gamle dage (Læs; for to uger siden). Og så er der de, som opmuntrer udviklingen, og ligefrem taler om et fremtidigt paradigmeskifte, en anledning til at sortere ud i værdisættet og dyderne. De, som tror på et større hele, at der er en mening med galskaben. De, som ser corona som en anledning til at dykke ned i mere essentielle ting, såsom kærlighed og den slags banaliteter. En anledning til at ændre det der mind-set, som alle elsker at snakke om, men som ingen rigtig ved, hvordan man griber an. De, som ser det som en anledning til at forøge den kollektive bevidsthed, og ikke den kollektive ubevidsthed og brokkementaliteten. Og så findes der de vaklende, med et ben i hver boldgade.
Kollektiv time-out
Man kunne med rette gøre status. Status over essentielt og non-essentielt, som man gør ved årsskiftet og ved runde fødselsdage. Hvad man vil tage med sig efter krisen, og hvad man vil lade krisen eliminere. Måske finder man ud af at jobbet ikke er tilfredsstillende eller udfordrende nok, eller at man ønsker at være mere kreativ. Måske finder man ud af at kæresten har forandret sig, og det har man også selv – og ikke i samme retning. Måske finder man ud af, at man inderst inde kunne tænke sig at blive skilt, hvis man ellers turde. Men man behøver jo ikke at lytte til disse signaler. Det er helt op til en selv, om man vil fortsætte i det dårlige arbejde og det dårlige forhold, som om intet er hændt. Ignorere at det hele er ved at krakelere, og at der var lagt op til stiv kuling, når kalenderen siger sommertid. Skal vi nære frygten, eller skal vi nære hinanden? Man kunne også prise og værdsætte dem man elsker, og lave et slags nyt forårsforsæt for det resterende af 2020. Måske ender det ovenikøbet med, at man ikke er til at drive på arbejde, når retreaten er slut, fordi man fik smag for friheden og disponeringen over egen tid. Måske opdager man sider af sig selv, man har lyst til at være mere i kontakt med, og dyrke noget mere.
De pengegriske
I skyggen af massefyringer, vil der helt sikkert opstå et hav af nye stillinger og nye titler, såsom corona-frygt online specialist. Corona-frygt behandlinger uden fysisk fremmøde. Specialiseret corona forebyggende coach, professionel corona coach, mentalt affirmerende corona forebyggende mantra-specialist, praktiserende corona-hypokondri specialist. Folk kan da være kreative med at finde på nye måder at tjene penge på.
Webkursus i kommunikative dyder
Og NEJ, vi har ikke brug for flere online kurser i kommunikation lige nu, vel?! Det er nok ikke lige der, krisen kradser. Tiden er måske ikke lige til at sidde og fedte inde med webkurser. Snarere lægges der op til at vi hygger udenfor med vores elskede, kommunikerer rigtigt med hinanden, med træerne og naturen.
Vi har ikke brug for flere webkurser i de kommunikative dyders revision, vi har brug for at slippe kurserne og lave ting, der beriger os og styrker vores moral.
Stay corona cool
Helena Christensen opfordrer for eksempel til nature bonding.
Artiklen er udtryk for forfatterens egen holdning, og ikke som repræsentant for K1 som kommunikationsforening generelt.