Er ligestilling og feminisme so last decade?
Er det en sprød og lækker debat, eller er det en slidt debat? En fin tirsdag blev den gennemtyggede kønsdebat perspektiveret med forfriskende og humoristiske indslag i K1’s forum, fasciliteret i Advice’s lokaler på Gl. Kongevej. Emnet var den mere eller mindre attraktive debat om kønsdiskrimination på jobbet. Eller sagt på en anden måde. Quinder i topposter. Er den kvindelige leder hot eller not i det 21. århundrede? Kan det kvindelige og mandlige lederskabsrepertoire komplementere hinanden, uden at nogen skal gå på kompromis med egne dyder? Vi taler år 2020. Et nyt og sprødt årti. Alt kan ske. Det vigtigste er, at vi er bevidste omkring vores bias, selvforståelse og intention.
Tekst: Eva Vestrheim
Speciale
XX – klusion hedder specialet om kvinder i topposter, udarbejdet af tre unge kvinder på CBS, Mette Riis, Jacqueline Juntermanns og Tina Chanruk Larsen, som nu kan bryste sig med de nyerhvervede titler Cand. merc. com.
Specialet behandler hvorledes kvindelige ledere eksponeres i medierne. Et af de vigtige elementer i specialet, er belysningen af de ubevidste dynamikker, der influerer vores måde at bruge sproget på, og dermed vores ræsonnement, argumentation og bias omkring debatten. Ifølge specialet fokuserer medier i særdeleshed på tre faktorer, der retfærdiggør mindretallet af kvinder i topposter; biologi, talent og nytte. Altså er den biologiske forskel på mænd og kvinder en af de største faktorer til begrænsningen i kvinders potentielle karriere.
Ifølge specialets forfattere, er der i det specifikke sprogvalg underliggende kløfter og ureflekteret forforståelse, således at visse indgroede bias bliver fremhævet fremfor andre. F.eks. at kvinders biologi og barsel er en begrænsning fremfor en mulighed i deres videre karriereforløb, hvilket vil blive diskuteret mere udførligt nedenfor.
Lingvistik og ubevidste bias
Ubevidste bias fremkommer i sprogbruget som en ureflekteret forforståelse, hvorved vores kulturelle koder gør at vi deler denne kodning. Finesserne i sproget reflekterer dermed flere betydningslag og kan have en krænkende effekt, som kan opfattes diskriminerende eller nedladende overfor modtageren, uden at det er en bevidst hensigt hos sprogbrugeren. Den underforståede og inkorporerede forforståelse i det kodede sprog kan være af psykologisk og kognitiv art. Således at de dybereliggende betydningslag i lingvistikken reelt formidler ubevidste bias, kulturel forforståelse, og kønspecifikke stereotyper. Sagt på en anden måde, har vi forventninger til rigtig og forkert adfærd hos det specifikke køn, betinget af forudindtaget normer og tankemønstre. Uhensigtsmæssig og ubevidst sprogbrug forekommer både skriftligt, men også i adfærd og forventninger til kolleger og potentielle kolleger hos den uagtsomme sprogbruger i organisationen.
Tøser på togt
Veninder gennem 18 år, podcastere gennem 2 år; med afsæt i bogen Karrierebog for kvinder (Sanne Udsen & Stina Vang Elias, 2009) har Naja Lind, antropolog og selvstændig og Rikke Kristine Østergaard, kommunikatør og direktør i Advice stablet deres eget podcast på benene, “Karrierekvinder.” De løste op for de videnskabelige input til arrangementet, med en befriende og skarp humor af ”ikke-videnskabelig” karakter.
Regel nr. 6
“You wanna be taken seriously, you need serious hair”
Melanie Griffith i Working girl
Uddrag fra bogen, Karrierebog for kvinder.
Regel nr. 13
“Don’t mix business and pleasure”
Den klassiske indsigt er spædet op med accepten af at mænd sagtens kan håndtere familien, jobbet og elskerinden, hvorimod kvinder ikke kan multitaske ved affærer på jobbet, da de pludselig bekymrer sig langt mere om påklædning, udseende, og familiens overlevelse. De har føleren ude og registrerer det mindste tegn på en eventuel dalende interesse, og de kan ikke arbejde fokuseret, når de er forelskede.
Kvinder må fuckin’ tage sig sammen
Naja og Rikke påpeger den uheldige påtale af kvinder på jobbet hvori uvelkommen høflighed, selvfed ironi og underspillet sarkasme, kan have en altoverskyggende effekt, på trods af en velmenende og kærlig intention fra herrernes side.
Tøser og testikler
Hvorfor taler man altid om kvinder, karriere og barsel, når emnet falder på kvinder og karriere? Bliver der spurgt om op til flere gange under paneldebatten.
Anders Schroll sætter spørgsmålstegn ved, om kvinder overhovedet har lyst til at være en del af fodboldrummet.
Anders Schroll: ”Måske taler mænd om fodbold og lignende, pga. en hård branche og et kæmpe pres i jobbet, og dermed et behov for adspredelse i deres frirum, og måske har kvinder slet ikke lyst til at være en del af det rum.”
”Kan vi skabe et rum, kvinder har lyst til at være en del af, hvor både mænd og kvinder kan være trygge?”
Anders Schroll: ”Det vil helt sikkert tage noget tid. Men afgjort skaber diversitet i ledelsen, de bedste resultater for forretningen.”
Anders Schroll: ”Det er også vores forskellige måder at kommunikere på. Kvinder brokker sig over at mænd stjæler deres idéer. Men de skærer ikke igennem med deres idéer i rummet, hvorved kvinden mumler: ”Man kunne jo også eventuelt gøre sådan her…” Manden griber straks bolden og udbryder: ”Ja, for helved’, det gør vi.””
Anders Rendorff: ”Har du tips og tricks til karrierekvinder?”
Anders Schroll: ”Man skal ikke se det at få børn, og det at gøre karriere som modsætninger. Det er komplementerende. Når kvinder er på barsel, udvikler de brugbare kvalifikationer, der gunstigt kan bruges på jobbet. Der er tale om loyale medarbejdere. Kvinder, der får børn er en god investering, de bliver mere ydmyg, de bliver strukturerede, og de udvikler kvaliteter, som er ejendommelige på en arbejdsplads.”
Hønsegård eller mandehørm
Man kunne være provokerende og sige, at kønsdebatten intet har med køn at gøre. Det handler om feminine versus maskuline værdier og kompetencer, og dermed at de feminine kvaliteter er blevet undermineret i en århundrede-række. Der findes både magtbegærlige mænd og kvinder, og hvis kvinder opererer som minimænd, og undertrykker deres naturlige kvaliteter i en chefrolle, er vi lige vidt. Laver vi debatten mere kønsneutral, kunne man spørge sig, hvilke kvaliteter, der efterspørges hos ledere i det nye årti, og det væsentlige er at både mænd og kvinder er nødsaget til at operere ud fra et mere bevidst niveau i deres eksekvering af lederposten. Således at bevidste intentioner bliver en af de fremmeste kvaliteter, for både mænd og kvinder.
Diversitet og inkluderende ledelse
Sandja Brügmann, stifter af Passion Institute, får dermed slutreplikken;
“Think about the company as a tree, where the tree top is all that is visible in the form of KPIs, products and business strategy. At the trunk and below is the non-physical — our values, our feelings and our subconscious beliefs and actions — which are at risk of tripping us up; and at the root is where we find purpose and a deeper meaning that lies beyond the financial aspect. Our unconscious actions create our results — if we do not create the results we want, it is most likely due to our unconscious actions; or, in the tree trunk, if we use the same analogy. Scale this mindset to the organizational level, where it immediately becomes substantially more complex to ensure authenticity.”
