Er vi virkelig gode til ligestilling?

Af Eva Kistrup, Cover Power Kommunikationsfaget er en vinder, når det gælder om kvindelige ansatte. Vi er gode til at finde talenterne. Mange kvinder har ledende stillinger i branchen. Set på overfladen er alt perfekt. Men spørgsmålet er, om vi virkelig er de bedste arbejdsgivere for gravide og barslende medarbejdere? Lisbeth Odgaard var en af fagets highperformere. Godt karrierejob i Dansk Industri. Det kørte derudad. Og så kom graviditeten. ”Jeg oplevede at mine hovedprojekter blev givet videre til andre. Jeg havde en meget nem graviditet, alligevel fik jeg reduceret opgaver og status. Det fik mig til at tænke og agere, og jeg begyndte at se nærmere på hvordan arbejdspladserne håndtere gravide medarbejdere, både før og efter barsel. Mine undersøgelser viser, at den måde, vi håndterer barsel på de danske arbejdspladser på kort og langt sigt, forhindrer dem i at udnytte hele talentpotentialet. Det er en af de mest kritiske HR-problematikker i de kommende år for arbejdsgiverne. ” Lisbeth Odgaard stiftede derfor Potential Company, der forsker, underviser og hjælper virksomheder og grupper med at få bedre barselsforløb på arbejdspladserne. Familien skal trives, mens vi gør karriere I en undersøgelse, Potential Company gennemførte i foråret 2016 blandt knapt 1000 mænd og kvinder var topscoreren ved spørgsmålet “Hvilke faktorer skal være på plads for at du kan udleve dine karriereambitioner?” at familien trives, mens man gør karriere (82% havde valgt denne). Så ikke nok med at folk bakser med at navigere i de to sfærer – det har også afgørende betydning for deres professionelle udfoldelse, hvis de ikke lykkes med det. De – og i særlig grad de talentfulde kvinder, men også i stigende grad de yngre mænd – vælger ganske enkelt de ansvarsfulde stillinger og opgaver fra for at få mere plads til familien, hvis det ikke spiller for dem. Arbejdsgiverne misser talent Og det kan i sidste konsekvens betyde, at også kommunikationsvirksomhederne og afdelingerne har svært ved at tiltrække, fastholde og udvikle de bedste talenter fra mellemlederniveau til chefstillinger. Hvis man kigger på danske og udenlandske statistiker, er det typisk i 30erne, hvor mange har deres første mellemlederstillinger og familielivet samtidig er mest krævende, at de falder fra – særligt kvinderne, der er særligt udfordrede på denne dimension – og så er det jo pludselig et kritisk forretningsproblem, som arbejdsgiverne er for naive, hvis de negligerer. Men det gør de fortsat, og det kan gå hen og blive et af virksomhedernes største problemer i fremtiden. Indfør livsfasefokus i talentarbejdet En af løsningerne kan være at arbejdsgiverne begynder at indføre livsfasefokus i deres talentudvikling, og karrierelogik – f.eks. ved at holde op med opbygge talentsystemer, hvor det hele kulminerer i 30erne. Men det skal selvfølgelig ikke stå alene. Der er en række tiltag, der vil hjælpe, afhængig af branche og virksomhed, fx indførsel af KPIs der lægger en standard for, hvordan udfordringen tilgås i virksomhedens kultur, eller eksplicit fokus på problematikken. En anden måde at sikre mere harmoniske karriereforløb for nye forældre, er at ændre den måde, vi fordeler barsel på. I de nuværende lovgivning er langt den største del af barslen reserveret for kvinderne på lovgivningsniveau. Parret kan ikke engang dele en væsentlig del af barslen. Politiker Line Barfoed fra Enhedslisten fortalte på en høring i Folketinget, at hun og hendes partner havde ønsket at han tog langt den største del af barslen. Det var ikke muligt under den nuværende lovgivning. Høringen viste også, at kvinder på barsel aldrig indhenter løntabet efter en barsel. Tager faderen derimod del i barslen vokser familiens livsindtægt. Få fædrene med På høringen blev det foreslået, at man gjorde en større del af barslen tvunget for fædrene. Hvis kvinder og mænd således blev ligestillet under barsel, vil arbejdsgivere ikke længere have basis for at lønne kvinder dårligere eller se bort fra dem til forfremmelser. Det ville simpelthen ophæve enhver diskussion om man skulle tage chancen med at ansætte en kvinde. Det kunne være den største gamechanger for ligestilling, samtidig med at det vil give fædre en bedre tilknytning til deres børn. Sandsynligvis vil det også sænke antallet af skilsmisser blandt småbørnsforældre, som er rekordhørt. Men her gik politikerne i baglås. Det var simpelthen for meget for dem. Den turde de ikke stå på mål for. Men tænk lige engang, hvad det kunne betyde for jeres arbejdsplads og jeres familieliv. Forskning viser faktisk at delt barsel giver mere harmoniske familier og højere livtidsindtægt.  Det er da værd mere end en tanke.

Af Eva Kistrup, Cover Power

Kommunikationsfaget er en vinder, når det gælder om kvindelige ansatte. Vi er gode til at finde talenterne. Mange kvinder har ledende stillinger i branchen. Set på overfladen er alt perfekt. Men spørgsmålet er, om vi virkelig er de bedste arbejdsgivere for gravide og barslende medarbejdere?

Lisbeth Odgaard var en af fagets highperformere. Godt karrierejob i Dansk Industri. Det kørte derudad. Og så kom graviditeten.

”Jeg oplevede at mine hovedprojekter blev givet videre til andre. Jeg havde en meget nem graviditet, alligevel fik jeg reduceret opgaver og status. Det fik mig til at tænke og agere, og jeg begyndte at se nærmere på hvordan arbejdspladserne håndtere gravide medarbejdere, både før og efter barsel. Mine undersøgelser viser, at den måde, vi håndterer barsel på de danske arbejdspladser på kort og langt sigt, forhindrer dem i at udnytte hele talentpotentialet. Det er en af de mest kritiske HR-problematikker i de kommende år for arbejdsgiverne. ”

Lisbeth Odgaard stiftede derfor Potential Company, der forsker, underviser og hjælper virksomheder og grupper med at få bedre barselsforløb på arbejdspladserne.

Familien skal trives, mens vi gør karriere
en undersøgelse, Potential Company gennemførte i foråret 2016 blandt knapt 1000 mænd og kvinder var topscoreren ved spørgsmålet “Hvilke faktorer skal være på plads for at du kan udleve dine karriereambitioner?” at familien trives, mens man gør karriere (82% havde valgt denne). Så ikke nok med at folk bakser med at navigere i de to sfærer – det har også afgørende betydning for deres professionelle udfoldelse, hvis de ikke lykkes med det.

De – og i særlig grad de talentfulde kvinder, men også i stigende grad de yngre mænd – vælger ganske enkelt de ansvarsfulde stillinger og opgaver fra for at få mere plads til familien, hvis det ikke spiller for dem.

Arbejdsgiverne misser talent
Og det kan i sidste konsekvens betyde, at også kommunikationsvirksomhederne og afdelingerne har svært ved at tiltrække, fastholde og udvikle de bedste talenter fra mellemlederniveau til chefstillinger.

Hvis man kigger på danske og udenlandske statistiker, er det typisk i 30erne, hvor mange har deres første mellemlederstillinger og familielivet samtidig er mest krævende, at de falder fra – særligt kvinderne, der er særligt udfordrede på denne dimension – og så er det jo pludselig et kritisk forretningsproblem, som arbejdsgiverne er for naive, hvis de negligerer. Men det gør de fortsat, og det kan gå hen og blive et af virksomhedernes største problemer i fremtiden.

Indfør livsfasefokus i talentarbejdet
En af løsningerne kan være at arbejdsgiverne begynder at indføre livsfasefokus i deres talentudvikling, og karrierelogik – f.eks. ved at holde op med opbygge talentsystemer, hvor det hele kulminerer i 30erne. Men det skal selvfølgelig ikke stå alene. Der er en række tiltag, der vil hjælpe, afhængig af branche og virksomhed, fx indførsel af KPIs der lægger en standard for, hvordan udfordringen tilgås i virksomhedens kultur, eller eksplicit fokus på problematikken.

En anden måde at sikre mere harmoniske karriereforløb for nye forældre, er at ændre den måde, vi fordeler barsel på. I de nuværende lovgivning er langt den største del af barslen reserveret for kvinderne på lovgivningsniveau. Parret kan ikke engang dele en væsentlig del af barslen. Politiker Line Barfoed fra Enhedslisten fortalte på en høring i Folketinget, at hun og hendes partner havde ønsket at han tog langt den største del af barslen. Det var ikke muligt under den nuværende lovgivning.

Høringen viste også, at kvinder på barsel aldrig indhenter løntabet efter en barsel. Tager faderen derimod del i barslen vokser familiens livsindtægt.

Få fædrene med
På høringen blev det foreslået, at man gjorde en større del af barslen tvunget for fædrene. Hvis kvinder og mænd således blev ligestillet under barsel, vil arbejdsgivere ikke længere have basis for at lønne kvinder dårligere eller se bort fra dem til forfremmelser. Det ville simpelthen ophæve enhver diskussion om man skulle tage chancen med at ansætte en kvinde. Det kunne være den største gamechanger for ligestilling, samtidig med at det vil give fædre en bedre tilknytning til deres børn. Sandsynligvis vil det også sænke antallet af skilsmisser blandt småbørnsforældre, som er rekordhørt.

Men her gik politikerne i baglås. Det var simpelthen for meget for dem. Den turde de ikke stå på mål for.

Men tænk lige engang, hvad det kunne betyde for jeres arbejdsplads og jeres familieliv. Forskning viser faktisk at delt barsel giver mere harmoniske familier og højere livtidsindtægt.  Det er da værd mere end en tanke.