[fusion_builder_container admin_label=”Intro” hundred_percent=”no” equal_height_columns=”no” menu_anchor=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” background_color=”” background_image=”” background_position=”center center” background_repeat=”no-repeat” fade=”no” background_parallax=”none” enable_mobile=”no” parallax_speed=”0.3″ video_mp4=”” video_webm=”” video_ogv=”” video_url=”” video_aspect_ratio=”16:9″ video_loop=”yes” video_mute=”yes” video_preview_image=”” border_size=”” border_color=”” border_style=”solid” margin_top=”” margin_bottom=”” padding_top=”” padding_right=”” padding_bottom=”100px” padding_left=”” admin_toggled=”no”][fusion_builder_row][fusion_builder_column type=”1_1″ layout=”1_1″ spacing=”” center_content=”no” hover_type=”none” link=”” min_height=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” background_color=”” background_image=”” background_position=”left top” undefined=”” background_repeat=”no-repeat” border_size=”0″ border_color=”” border_style=”solid” border_position=”all” padding=”” margin_top=”” margin_bottom=”” animation_type=”” animation_direction=”left” animation_speed=”0.3″ animation_offset=”” last=”no”][fusion_text]

VÆRDIFULD KOMMUNIKATION FOR DIG, FOR MIG OG MENNESKEHEDEN

[/fusion_text][fusion_separator style_type=”single solid” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” sep_color=”#74c5da” top_margin=”0″ bottom_margin=”30px” border_size=”4″ icon=”” icon_circle=”” icon_circle_color=”” width=”150px” alignment=”left” /][fusion_text]

Kommunikation kan skabe værdi for samfundet og for organisationer, men hvad sker der, når vi går helt op i helikopterperspektivet og kigger på menneskeheden? Det har den seneste runde af debat i K1-Facebookgruppen om værdifuld kommunikation vendt og drejet. Hvad de er kommet frem til, får du opsummeret her. 

Kan kommunikation bare skabe værdi for os her og nu eller har kommunikation også mere langsigtede påvirkninger på os mennesker?
Det er, hvad fjerde runde af debatten om værdifuld kommunikation i en K1-Facebookgruppe har kigget på. Altså hvordan kan professionel kommunikation ikke bare skabe værdi her og nu, men også for kommende generationer.
Tidligere har debatten zoomet ind på, hvordan kommunikation skaber værdi for den enkelte kommunikatør, værdi for organisationer og værdi for samfundet. Denne gang vendte Facebookgruppens deltagere så øjnene mod intet mindre end menneskeheden. Gruppens debat er opsummeret i denne artikel.
Alle i Facebookgruppen har frit kunnet byde ind med deres syn på sagen med flere vinkler og sider af spørgsmål faciliteret af tovholder Anders Schroll, bestyrelsesmedlem i K1 og derudover vicepræsident for Corporate Communication & Public Affairs hos Lundbeck. Du finder og kan melde dig ind i Facebookgruppen her.

[/fusion_text][fusion_text]

KOMMUNIKATION I EN BRYDNINGSTID

Hvad er det, vi navigerer efter, når vi som professionelle kommunikatører udvikler, rådgiver og er med til at forme retningen for os selv og vores fag?

Det startede første oplæg i debatten om værdifuld kommunikation for menneskeheden med at sætte fokus på ved at præsentere vores nutid som en brydningstid mellem to aldre:
1. Monarkernes tidsalder, hvor kommunikation i samfundet var domineret af rygter og manipulation. Viden er magt!
2. Folkets tidsalder, hvor kommunikationen i samfundet er autentisk, transparent, konsistent, åben og synlig. Forandringer accepteres, så længe de tydeligt forklares.
Det er en proces, der har været undervejs i flere hundrede år med accelerationer i oplysningstiden, under industrialiseringen og nu igen med digitaliseringen og den medfølgende disruption. Så hvad medfører det af udfordringer i dag og, hvilke principper skal de professionelle kommunikatører stile efter i den nye tidsalder?

Facebookgruppens facilitator Anders Ditlev Schroll lagde for og kom med egne bud som den første:

[/fusion_text][fusion_separator style_type=”default” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” sep_color=”rgba(98,57,189,0)” top_margin=”15px” bottom_margin=”15px” border_size=”” icon=”” icon_circle=”” icon_circle_color=”” width=”” alignment=”center” /][/fusion_builder_column][fusion_builder_column type=”1_2″ layout=”1_2″ spacing=”2%” center_content=”no” hover_type=”none” link=”” min_height=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” background_color=”” background_image=”” background_position=”left top” undefined=”” background_repeat=”no-repeat” border_size=”0″ border_color=”” border_style=”solid” border_position=”all” padding=”” margin_top=”” margin_bottom=”40px” animation_type=”” animation_direction=”left” animation_speed=”0.3″ animation_offset=”” last=”no”][fusion_text]

”Vi lever i dag i en brydningstid og skal således som professionelle kommunikatører evne at navigere i begge ’tidsaldre’. Principperne for at navigere i folkets tidsalder er også stadig utydelige. Men her kan vi spille en rolle, hvis vi ønsker at præge udviklingen mange år ud i fremtiden. Vi skal flytte fokus fra relationsopbygning til understøttelse af fair processer. Processer, der i deres design sikrer autencitet, transparens, konsistens og synlighed. I praksis vil det betyde, at vi skal fokusere mindre på at opbygge relationer til magthavere, men i stedet etablere platforme, der bringer stakeholdere sammen om at løse fælles udfordringer. Vi skal droppe tanken om at kontrollere et budskab og i stedet indgå i samtaler som medproducenter. Vi skal bekæmpe rygter og manipulation og fremme fakta og diversitet”.

[/fusion_text][/fusion_builder_column][fusion_builder_column type=”1_2″ layout=”1_2″ spacing=”2%” center_content=”no” hover_type=”none” link=”” min_height=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” background_color=”” background_image=”” background_position=”left top” undefined=”” background_repeat=”no-repeat” border_size=”0″ border_color=”” border_style=”solid” border_position=”all” padding=”” margin_top=”” margin_bottom=”” animation_type=”” animation_direction=”left” animation_speed=”0.3″ animation_offset=”” last=”no”][fusion_text]

Men hvad er professionel kommunikation så, hvis vi alle er medproducenter? Det spørgsmål bragte Rikke Houkjær på banen:

”Spændende perspektiv, Anders. Ved ikke helt, om jeg er enig – men det er interessant at tænke på, hvad professionel kommunikation så er, hvis vi alle er medproducenter. Er det at sætte rammen for samtalerne? Altså bygge kanaler/fora? Eller er det at orkestrere og indhente input til en udvikling, altså mere redaktionelt? Eller noget helt tredje måske? Den helt åbne, flade samtale risikerer i hvert fald at stikke af i tusind retninger. Men hvem har retten til at bestemme, hvis vi taler i en verden uden hierarkier og magthavere?”

[/fusion_text][/fusion_builder_column][/fusion_builder_row][/fusion_builder_container][fusion_builder_container admin_label=”Billede til artikel ” hundred_percent=”yes” hundred_percent_height=”no” hundred_percent_height_scroll=”no” hundred_percent_height_center_content=”yes” equal_height_columns=”no” menu_anchor=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” background_color=”” background_image=”http://k1community.dk/wp-content/uploads/2017/12/Værdifuld-kommunikation.jpg” background_position=”center center” background_repeat=”no-repeat” fade=”no” background_parallax=”left” enable_mobile=”no” parallax_speed=”0.3″ video_mp4=”” video_webm=”” video_ogv=”” video_url=”” video_aspect_ratio=”16:9″ video_loop=”yes” video_mute=”yes” video_preview_image=”” border_size=”” border_color=”” border_style=”solid” margin_top=”” margin_bottom=”” padding_top=”15%” padding_right=”” padding_bottom=”15%” padding_left=””][fusion_builder_row][/fusion_builder_row][/fusion_builder_container][fusion_builder_container admin_label=”2 afsnit” hundred_percent=”no” equal_height_columns=”no” menu_anchor=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” background_color=”” background_image=”” background_position=”center center” background_repeat=”no-repeat” fade=”no” background_parallax=”none” enable_mobile=”no” parallax_speed=”0.3″ video_mp4=”” video_webm=”” video_ogv=”” video_url=”” video_aspect_ratio=”16:9″ video_loop=”yes” video_mute=”yes” video_preview_image=”” border_size=”” border_color=”” border_style=”solid” margin_top=”” margin_bottom=”” padding_top=”100px” padding_right=”” padding_bottom=”100px” padding_left=””][fusion_builder_row][fusion_builder_column type=”1_1″ layout=”1_1″ spacing=”” center_content=”no” hover_type=”none” link=”” min_height=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” background_color=”” background_image=”” background_position=”left top” undefined=”” background_repeat=”no-repeat” border_size=”0″ border_color=”” border_style=”solid” border_position=”all” padding=”” margin_top=”” margin_bottom=”” animation_type=”” animation_direction=”left” animation_speed=”0.3″ animation_offset=”” last=”no”][fusion_text]

Til det svarede Pelle Nilsson:

”Der opstår altid naturlige hierarkier i sociale grupper baseret på naturlig autoritet (folk, der ved og kan noget særligt – fx hvis du læser Rane Willerslevs beretninger fra den jægerstamme, han har boet hos i flere omgange), og demokrati er jo en form for institutionaliseret naturligt hierarki. Hierarkiet under monarkiet er ikke naturligt og opretholdes med magt og traditioner. Jeg tænker, at man i folkets tidsalder i fællesskab beslutter, hvad vi taler om”.

Anders Ditlev Schroll flettede Rikke og Pelles kommentarer sammen:

”Gode pointer Rikke og Pelle. Der er muligvis tale om utopia, men hvis vi allerede i dag ser, hvordan mennesker foretrækker kommunikation, så er det den magtfrie kommunikation. Så i stedet for at fokusere på magten, skal vi fokusere på, at kommunikationen er fair – det skaber legitimitet. I folkets tidsalder vil det ikke være enkeltindivider, der ejer magten, men processen – de personer, der fremfører deres synspunkter i en fair proces vinder. Hvis vi ser på digitaliseringens muligheder i dag, så indeholder det potentialet til at skabe platforme for fair processer og dermed vende op og ned på, hvem der får retten til ressourcer. Vi ser, hvordan gamle magthavere – politisk og økonomisk – mister deres positioner til nye – men processen er endnu ikke kalibreret og kan derfor misbruges af folk fra monarkernes tidsalder”.

Jesper Andersen kom på banen med en klar holdning til, hvad kommunikation er, hvis alle er medproducenter:

” … hvis jeg skal byde ind på Rikkes perspektiv (“hvad er professionel kommunikation, hvis vi alle er medproducenter”), så tror jeg, at jeg vil sige, at så længe kommunikation er et håndværk (og det fastslog vi tidligere på året her i dette forum, at det er), så er der også forskel på ‘kommunikation’ og at folk ‘kommunikerer’.
Lad mig prøve at uddybe: Ja, vi lever i en tid, hvor teknologien potentielt kan give alle en stemme. Men gør det det, de siger, til kommunikation? Eller bare til tale eller i bedste fald samtale?
Det er ikke for at være en fagsnob, men jeg mener, at der er stor forskel på, at alle braldrer deres mere eller mindre kvalificerede mening ud … og så ‘kommunikation’. Der er nogle få, dygtige personer, som evner at fange vores opmærksomhed. Og så er der alle de andre, som primært bare laver støj.
Så hvis jeg skulle pege på, hvor professionel kommunikation har en plads i ‘folkets tidsalder’, så er det, at vi som fagfolk er varetagere af værktøjerne/kundskaberne til at flytte noget. Det kan godt være, at alle taler nu – men de få, der bliver lyttet til, de har alle det til fælles, at de i et eller andet omfang anvender ‘professionelle virkemidler’.
Det behøver ikke at betyde, at de benytter sig af et stort, dyrt medie-setup. En ivrig iagttager af tidernes store retorikere kan uden en krone lære meget om Etos, Patos og Logos og kan inspirere og begejstre og dermed samle folk omkring sig og sin sag. Det er sådan meget græsrodsarbejde foregår. Så hvis jeg skulle svare på Rikkes spørgsmål her på bagkant, så er mit bud, at den professionelle kommunikation er den, som rent faktisk bygger på de velkendte virkemidler og derfor har effekt – i modsætning til alle dem, som bare råber højt i munden på hinanden.”

[/fusion_text][fusion_text]

MERE VÆGT PÅ ETIKKEN

[/fusion_text][fusion_text]

I forlængelse af snakken om, hvad rettesnores for professionel kommunikation skal være i en brydningstid, bragte Pelle Nilsson et velovervejet indlæg om etik i professionel kommunikation:

”Personligt mener jeg, at vi er et fag i delvis krise. Dels fordi vores fag bliver integreret i alle mulige andre fag (ledelse, organisation, forskning, salg, etc.) – men mest fordi vi er (blevet) så optagede af praktiske ’hvad virker’-spørgsmål, at vi fuldstændig har glemt spørgsmålet om vores grundlæggende eksistensberettigelse og mangler at udvikle en etik, der guider vores praksis.
Min egen (selv-)kritik går særligt på kommunikation, der sigter på manipulation. De åbenlyse eksempler er spin, men man kunne også kritisere fx sundhedskampagner og meget ledelseskommunikation for det samme.
Her lidt betragtninger af både filosofisk og praktisk karakter:
Først de filosofiske: Tankerne om folkets tidsalder og fokus på fair k-processer og magtfri kommunikation er noget, som både Habermas og Bourdieu siger kloge ting om.
Habermas opstiller i sin universalpragmatik en række forudsætninger for rationel kommunikativ handlen – med et ideal om en herredømmefri dialog, og hvor en af forudsætningerne er, at vi taler sandt. Her er en klar parallel til den ’fair proces’.
Skulle vi ønske at opstille en etik for professionel kommunikation ville Habermas absolut være relevant.
Hos Bourdieu støder disse idealer dog på problemer, idet han fastslår i sin sprogteori, at magtfri kommunikation ikke eksisterer. Han ser på sprog som en praksis, og alle praksisser positionerer og udelukker og hvorigennem der udøves symbolsk vold, uanset om man vil det eller ej.
Jeg mener selv, at begge d’herrer har ret, og at det kunne være vores fags store berettigelse at stræbe efter og arbejde for den herredømmefri dialog ved at bruge vores faglighed til at etablere fair processer. Jeg er selv overbevist om, at de demokratiske kriser, vi oplever i Vesteuropa grundlæggende skyldes, at eliten har manipuleret for meget og for længe – og at den nu er blevet gennemskuet og troværdigheden forsvundet. De nationale troværdighedsmålinger taler deres tydelige sprog. Samme kriser ser man også i mange virksomheder, hvor medarbejderne lægger afstand til topledelsen og kunderne til virksomhederne og deres produkter og services.
Hvad vil det betyde i praksis?
Tager man mit eget speciale, der er den interne ledelseskommunikation, kunne det handle om, at vi hjælper vores ledere til at tale sandt (sige tingene, som de er og så tidligt som muligt) og til at turde stole på, at åbne dialoger og involvering af medarbejderne er at foretrække frem for det modsatte. Altså forsøge at undgå manipulation (fx skinddialoger eller halvhjertede Q&A sessions). Og også at hjælpe med at understøtte og facilitere organisationsdialoger i virksomheden (fx lære ledere at etablere åbne dialoger, at lytte etc. frem for de evindelige ’ølkassetaler’). Jeg har selv coachet, trænet og uddannet omkring 5.000 ledere i kommunikation gennem årene, og har lært dem metoder, der kan bruges til manipulation, ofte uden at tale om grundlæggende idealer om ledelse og kommunikation – hvilket i hvert fald kan kritiseres ud fra et etisk perspektiv.
Den gode nyhed er, at de nye organisations- og ledelsesidealer lægger sig i god orden ift. tankerne om ’folkets tidsalder’. En af tidens mest hypede ledelsesforskere og teoretikere Frederic Laloux taler netop om et organisationsideal, hvor magthierarkier nedbrydes, og hvor det, der primært binder organisationerne sammen, er et stærkt formål.
Et eksempel er outdoor branded Patagonia, der tror så stærkt på deres idealer om bæredygtighed, at de bl.a. beder deres kunder til at reflektere over, om de mon virkelig har brug for den jakke, de har taget med til kassen for at betale for, og laver reklamer, der forherliger tøj, der har mange år på bagen (se den fantastiske “Stories we wear” på Youtube). Det interessante er her, at det ser ud til at være en meget succesfuld forretningsmodel. Og i øvrigt i modsætning til den pinlige H&M-skandale, hvor H&M foregiver at interessere sig for bæredygtighed – men brænder tøj af fordi det er for dyrt at bortskaffe det på anden vis på trods at et overskud på ca. 20 mia. i 2016.
En konklusion er, at vi oplever underskud på troværdighed overalt i de moderne samfund, hvilket truer vores sammenhængskraft og effektivitet. Og at idealer om herredømmefrie dialoger gennem fair k-processer, gerne understøttet af professionelle kommunikatører, er en afgørende forudsætning for at løse dette.

Anders Ditlev Schroll kvitterede:

”Det er netop indspark som dette, Pelle, som denne gruppe er til for – godt tænkt og godt formuleret. Tanken er at vi senere i år diskutere dogmeregler/etik for professionel kommunikation – så her kan dine betragtninger igen være nyttige”.

[/fusion_text][fusion_separator style_type=”none” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” sep_color=”” top_margin=”15px” bottom_margin=”” border_size=”” icon=”” icon_circle=”” icon_circle_color=”” width=”” alignment=”center” /][fusion_imageframe image_id=”1117″ style_type=”none” stylecolor=”” hover_type=”zoomin” bordersize=”” bordercolor=”” borderradius=”” align=”center” lightbox=”yes” gallery_id=”” lightbox_image=”” alt=”” link=”” linktarget=”_self” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” animation_type=”” animation_direction=”left” animation_speed=”0.3″ animation_offset=””]http://k1community.dk/wp-content/uploads/2017/12/K1_Logo_lille.png[/fusion_imageframe][fusion_separator style_type=”none” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” sep_color=”” top_margin=”15px” bottom_margin=”” border_size=”” icon=”” icon_circle=”” icon_circle_color=”” width=”” alignment=”center” /][fusion_text]

TILLID I KOMMUNIKATIONEN

”En af de fornemmeste opgaver for professionelle kommunikatører er at opbygge og fastholde tillid”. Sådan startede facilitator Anders Ditlev Schroll 2. uges emne inden for temaet om værdifuld kommunikation for menneskeheden.

Han forsatte med disse ord:

”I bogen ’Who can you trust’ rejser Rachel Botsman spørgsmålet om, hvordan det kan være, at vi har mistet tilliden til samfundets bærerende institutioner, men glædeligt åbner dørene for vildt fremmede, som har lejet vores hjem via en digital platform. Rachel forklarer, at man bør se på tillid ligesom på energi. Den forsvinder aldrig, men kan ændre sin form. Tillid har udviklet sig fra, at vi havde tillid til dem, vi kendte (en-til-en) via tillid til institutioner (en-til-organisation) til i fremtiden, at tillid er distribueret (en-til-netværk).
Digitale platforme skaber muligheden for, at mange sammen via deres valg og præferencer skaber tillid til produkter og institutioner. Vi kender det, når vi er ude at rejse og bruger løsninger som tripadvisor til at vælge, hvor vi skal spise, AirBnB hvor vi skal bo, etc. Men i fremtiden kan vi ifølge Rachel Botsman også benytte de samme platforme til at etablere tillid til demokratiske institutioner og enkelte borgere.
Det store spørgsmål bliver, hvilken betydning det får for vores måde at fungere på i et samfund, hvor tilliden er baseret på robotter og andre AI-teknologier. Og hvilken rolle professionelle kommunikatører så spiller – bliver vi PR-agenter for robotter eller overtager robotterne rollen som professionelle kommunikatører?
Jeg er absolut fan af ny teknologi, men samtidig skeptisk over for, at teknologi er løsningen på alverdens problemer. Vi ser allerede i dag manglerne i digitale platforme som Facebook, der bevidst misbruges af ondsindede regimer og enkeltpersoner.
Hvis vi professionelle kommunikatører skal gøre en forskel for menneskeheden, kunne det derfor være at skabe digitale platforme, som vi kan stole på, så vi undgår misbrug.
Men hvad skal der til? Skal vi skabe nye platforme eller kan vi øge indflydelse på de eksisterende? Skal vi lære at skrive algoritmer eller, hvilke krav skal vi stille til dem, der skriver algoritmerne?

Rikke Houkjær var den første med bud på svar:

”Ja, tillid er afgørende, som Løgstrup også holdt fast i. Men jeg er ikke sikker på, at det er nye digitale platforme, der er svaret, men snarere en større insisteren på meningsfyldt samtale, frem for hurtige overskrifter. Altså ikke kanalen, men måden samtalen modereres på. Tillid handler nemlig i høj grad også om at se den anden – og de digitale kanaler har gjort det muligt for os at se mange flere, blandt andet via algoritmer. Men algoritmen kan dels have bias, dels er den flad. Den tillader os ikke at se dybden i de andre. Så samtaler, der åbner for at vi kan se personlighed, værdier og de andres perspektiv. Og her er vi kommunikatører i den grad nødvendige. Heldigvis”.

Annette Rolsting var enig:

”Tillid er vigtigt og kan næsten kun opnås gennem relationer/identifikation/goodwill. Men det udfordres af ekkokamre (hvor alle bekræfter hinanden/er enige og ’kontraktpolitik’/byttehandler, hvor den ene part bestiller/køber løsningen på noget/værdi og modparten skal levere”.

Til det svarede Anders Ditlev Schroll:

” … Måske skal vi ikke være så bekymrede for, om digitaliseringen kommer og forandrer samfundet fuldstændig. Måske er det, vi oplever i denne tid noget, vi som mennesker også tidligere har oplevet – blot i en anden form. Der er jo ikke langt fra Adam Smiths beskrivelser af ’den usynlige hånd’, som han beskrev i The Wealth of Nations som beskrivelse af, hvordan en markedsplads fungerer – og så de digitale markedspladser, som Rachel Botsman beskriver i sin bog. Hvad de færreste ved er, at Adam Smith i 1759 udgav bogen ’Moral Sentiments’, hvor han beskriver tillid som en forudsætning for, at markedet fungerer. Det er altså ikke noget, der sker af sig selv – den usynlige hånd er styret af tilliden blandt aktørerne på markedet.
Men hvis de udfordringer, vi står med i dag, minder om noget, mennesket har oplevet tidligere, hvad skal vi som kommunikatører så gøre, hvis vi vil skabe værdi for menneskeheden?”

Og dermed blev der bygget bro til næste emne: Nemlig hvad teorien om Spiral Dynamics kan gøre for professionel kommunikation.

KOMMUNIKATIONSSPIRALEN

” … Der er tale om en super flippet teori, der på den ene side er ekstrem kompleks, men på den anden side er såre simpel og kan bruges til at analysere og intervenere over for kulturer – organisationer, nationer, etc. – alt efter kulturens udviklingsstadie.
For os professionelle kommunikatører giver Spiral Dynamics en værdifuld indsigt i, hvad vi skal have fokus på, hvis vi ønsker, at vores kommunikation skal skabe værdi ikke bare her og nu, men også for kommende generationer”, skrev Anders Ditlev Schroll om, hvorfor han bragte spiral dynamics-teorien i spil i en Facebookgruppe med fokus på værdifuld kommunikation.

”Kort fortalt, baserer spiral dynamics sig på, at vi mennesker har udviklet os i takt med, at vi har stået over for at skulle håndtere store forandringer – fra de første år på savanen, da alt handlede om overlevelse, via opbygningen af stammesamfund, over middelalderens fyrstedømmer til opbygningen af offentlige organisationer, et frit marked og demokratier, som vi alle kender det i et land som Danmark i dag.
Det interessante ved teorien er, at den ikke bare anlægger en antagelse om, at vi hele tiden forbedrer os som samfund. Det kan også gå den modsatte vej, men det forløber altid i den samme rækkefølge – op eller ned i spiralen.
Spiral Dynamics kan blandt andet bruges til at forklare, hvorfor det arabiske forår mislykkedes. Der var tale om, at lande, der bedst kan betegnes som middelalderlige diktaturer, fra den ene dag til den anden skulle overgå til et moderne demokrati. Men da der ikke var offentlige institutioner og et marked på plads var det dømt til at gå galt på forhånd. Don Beck (medskaber af spiral dynamics-teorien, red.) medvirkede til overgangen fra apartheid til demokrati i Sydafrika. Han var blandt rådgiverne og medvirkede til, at Nelson Mandela deltog i de hvide sydafrikaneres nationalsport og, at der blev lavet en nationalsang med vers på alle sydafrikanske sprog, fordi det var nødvendigt at starte med at kommunikere på et stammesamfundsniveau, hvis man skulle have held med at samle hele nationen.
Hvis vi professionelle kommunikatører skal hjælpe med at skabe et samfund, som vil være værd at overdrage til de kommende generationer, så vil det med andre ord, ifølge spiral dynamicshandle om, at vi holder kommunikationen ved lige på alle stadier i spiralen: Vi kommunikerer med symboler, som et stammesamfund, vi har en klar kommunikation af, hvem vores modstander er – ”hvem er dragen” – som i et middelalderligt fyrstedømme, vi skal kommunikere for at fastholde tilliden til de bærende institutioner i samfundet og for at opretholde markedet. Og når det så er på plads, kan vi indgå i dialogen om, hvad der skal bygges ovenpå.
Når vi i dag ser populismen og radikaliseringen få indpas, så er vi altså på et stadie i spiralen svarende til stammesamfundet og fyrstedømmet. Den kommunikation, der derfor er behov for, er symbolerne og en klar kommunikation om, hvem dragen er.”

Knud Lindholm Lau fortolkede spiral dynamics-teorien sådan her:

”Kære Anders – Jeg kan ikke helt gennemskue elementerne i spiralen, og vil gerne høre mere om dem; men som jeg forstår det, indebærer teorien en opfordring til at se på kommunikationens virkning og vekselvirkning med en række delsystemer, der på én gang skal tages i betragtning. Altså væk fra en simpel overtalelsesbetragtning til en mere systemorienteret betragtning. Er det en rimelig fortolkning? Under alle omstændigheder vi jeg gerne læse og vide mere”.

Anders Ditlev Schroll svarede:

”Det er rigtig forstået Knud – Don Beck har udgivet flere bøger – men du kan også se et videoindslag her”.
Efterfølgende kom Anders Ditlev Schroll selv med en opfordring til, hvordan vi kan bevæge os i spiralen nu og her:

”I disse år er det let at få fornemmelsen af, at verdenshistorien gentager sig selv, at vi gentager tidligere tiders fejltagelser og, mens vi langsomt, men sikkert bliver trukket nedad i kviksandet, ser vi opgivende til i manglen på konstruktive løsninger. Sådan kan det komme til at gå! Fremgang er ikke givet!
Men når det er sagt, er der heller ikke grund til at ende i en opgivende dystopisk forestilling om fremtiden.
Hvis vi skal lykkes med projektet, skal vi sikre, at diktatorer og ekstremister ikke tager patent på stammesamfundets symbolkommunikation. Vi skal genvinde symbolerne for, hvad der definerer os som nationer. Vi skal ikke acceptere, at middelalderlig retorik placerer dragen blandt os og dermed skaber splid. Vi skal søge med kommunikation at placere ’dragen’ et sted, der samler menneskeheden. Og vi skal genskabe tidliden til offentlige institutioner, da de er forudsætningen for moderne samfund med et velfungerende marked og med frie og lige muligheder for alle. Det er muligt! Og rent faktisk peger spiral dynamics-teorien på, at et paradigmeskift kan være på vej med potentialet til at udvikle samfundet til et helt nyt stadie. Det er så også her, at min mentale båndbredde står af, for her bliver teorien virkelig syret. Til gengæld tror jeg, at Theory U er inde på nogle af de samme pointer …”

SELVREFLEKTERENDE DIALOGER KAN TRANSFORMERE VERDEN

Så nåede debatten frem til U-teori og dens muligheder for professionelle kommunikatører, som Anders Ditlev Schroll præsenterede således:

”Økonomisk ulighed, klimakaos, terrorisme, massemigration. Eksemplerne er mange på utilsigtede bivirkninger af den måde, vi har indrettet vores samfund og økonomier på. Kollektivt skabte resultater, som ingen ønsker, men som også virker svære, hvis ikke umulige at løse. Det er her Theory U tager sit udgangspunkt. MIT-forskeren Otto Scharmer, der er manden bag, interesserer sig for, hvad der skal til for at finde innovative løsninger i situationer, der kræver transformative systemændringer.
Theory U er interessant for os professionelle kommunikatører, fordi den ser kommunikation spille en nøglerolle i løsningen af de udfordringer, som organisationer, virksomheder og nationer står over for i disse år.
Hvis man er i stand til at skabe selvreflekterende dialog, så er man ifølge Theory U halvvejs i udviklingen af nye innovative løsninger. Årsagen er, at den rette dialog sikrer et åbent sind, hvor fakta ikke bliver overset eller dømt ude, et åbent hjerte, hvor man undgår at kynisme flytter fokus fra sagen til en kamp om at placere skyld, og sidst, men ikke mindst, en åben vilje, hvor man har modet til at handle.
Vi kender alle sammen både de samtaler, der ender i konflikt og de samtaler, der fører til fornyet energi, og hvor man har en heureka-fornemmelse. Den positive overraskelse for mig i at lære Theory U at kende, er, at en gruppe af ikke kommunikationsprofessionelle tillægger kommunikation så stor betydning.
Spørgsmålet er så, om vores værktøjskasse er udstyret med de rigtige redskaber til at skabe selvreflekterende dialoger?
Skal vi eksempelvis gøre mere ud af at udvikle værktøjer til aktiv lytning og i mindre grad gøre brug af retoriske virkemidler, hvis hele pointen ikke er at vinde debatter, men at udvide sin indsigt og skabe rum for kollektiv- og selvrefleksion?”

”Super godt spurgt, Anders. Du kender mit svar, tror jeg, vi skal mere over i en faciliterende rolle, hvor vi kan være fødselshjælpere for nye løsninger. I stedet for al den ulidelige, uproduktive argumentation og afsenderorientering. Det vil også give os en mere central position for kerneforretningen”, svarede Flemming Andersen.

Pelle Nilsson skrev:

”Jeg er meget inspireret af de samme og beslægtede tanker fra fx organisationsguruen Frederic Laloux’ tanker om fremtidens purpose-drevne organisationer og, hvad der ellers findes af tanker om samledelse, organisationsdialoger, meningsskabelse, osv.
Mit bud er, ligesom Flemming Andersen, facilitering, men i en bred forståelse af det, hvor vi tager ansvar for transformation af den måde, virksomheder kommunikerer på, etablering af de platforme, hvor dialogerne kan foregå, uddanner i dialog (der er mindst lige så svært at mestre som ølkassetalen), designer dialogforløb forløb, faciliterer konkrete dialoger m.m.
En af de svære ting ved dette perspektiv er, at det ændrer på kommunikatørernes job på både strategisk, taktisk og operationelt niveau. Det rækker helt tilbage til det, vi lærer på kommunikationsuddannelserne til den professionelle praksis stor set overalt, hvor vi arbejder. Det betyder samtidig, at vi må gøre op med de forventninger, som vores kunder (fx ledelsen) har til vores bidrag. Med andre ord en transformation af vores fag.”

Adam Jørgensen var ikke begejstret for U-teoris brug i kommunikationssammenhæng:

”Teori U er et blålys – et yderst skadeligt et tilmed. Overfladisk kendskab til Teori U bliver omsat i håbløse forandringsprocesser, der destruerer organisationer og ødelægger mennesker. Scharmer selv oplevede som barn et voldsomt traume, som er udgangspunktet for Teori U. Hans barndomshjem brændte ned. I stedet for at bearbejde oplevelsen, fortrængte han fortiden – akkurat som Teori U. Hvis nogen af jer ønsker seriøs viden om organisationspsykologisk funderet forandringskommunikation, så er I velkomne til at kontakte mig.”

Det kvitterede Anders Ditlev Schroll for:

”Tak for dit bidrag Adam – jeg er helt enig i, at man skal have respekt for de mennesker, der er i de organisationer, der forandres og derfor ikke bare uden videre og ukritisk anvende teorier som Teori U. I denne gruppe taler vi om, hvordan kommunikation kan skabe værdi, og her anser jeg, at den form for samtale, som teori U lægger op til er langt mere konstruktiv og frugtbar, end de samtaler som ofte foregår i organisationer, hvor fakta bliver overset, der peges på personer i stedet for at holde fokus på sagen, og det ender med manglende selvtillid og stilstand.”

Adam Jørgensen svarede:

”Refleksion kan være transformerende på individniveau og i organisationer. Men det kommer helt an på rammerne. Nogle af de væsentlige problemer med Teori U er, at den skjuler magtrelationer og begrænser ’det åbne sind’ – du må ikke være skeptisk eller have en anden mening. For hvis du har det, så er det, fordi du ’downloader’. Hvem bestemmer det? Der er andre metoder til at facilitere organisatorisk lytning og refleksion. Her gælder det, at magtrelationerne er åbne og kan være en del af undersøgelsesfeltet. Jeg har fx selv erfaring med reflekterende teams og temastorgruppesamtaler. PS – Hvem er subjektet “vi”?

Anders Ditlev Schroll svarede:

”Interessant perspektiv, Adam, med behovet for at synliggøre magtrelationerne – har du nogle referencer, som du kan dele her, så vi kan blive inspireret af de metoder du henviser til? Den måde jeg forstår deres beskrivelse af ’downloading’ på er, at ’please andre’ – at tale folk efter munden uden at lytte til, hvad de siger. ’Debatten’ er samtaler, hvor du forsøger for hver en pris at lade dit argument vinde. ’Dialogen’ er, hvor du aktivt lytter til andre – særligt i periferien af din egen forståelseshorisont for at se på sagen med andre øjne og perspektiver. Og så afslutningsvis, ’kollektiv kreativitet er, hvor man samproducerer ny indsigt. Jeg er med andre ord ikke helt så skeptisk over for Teori U, men jeg lytter gerne til dine erfaringer for dermed at blive klogere – ikke mindst på hvordan kommunikationsfaget kan skabe værdi. P.S. “Vi” er K1, et kommunikationscommunity, som denne facebookgruppe er en del af.”

Eva Vestrheim bød ind med, hvad man ellers kunne se på ud over U-teori:

”Men Anders, det er jo et generelt problem over hele linjen, at der mangler selvrefleksion i dialog, og der findes en masse andre teorier end teori U. Det er et tema for mange forskere, hvordan vi kan optimere kommunikation og skabe synergi. Også hele debatten om den tværfaglige tilgang handler om at skabe synergi og at skabe noget større og bruge hinanden konstruktivt i dialogen … På kryds og på tværs for at optimere kommunikation i en tid med opløsning, så vi ikke havner i en situation som mellemkrigstiden repræsenterer – at ordet og sproget går i opløsning parallelt med samfundets tilstand … På Sustainable brands-konferencen i København i starten af november var dette temaet over dem alle: Hvordan kommunikerer vi i en tid med en verden i opløsning. Heriblandt præsenterede Robin Wood sine teorier omkring lederskab i organisationer for netop at fremme disse idealer …
Uddrag af min artikel herom: “Robin explains that “Synergy is the key to life, making a living and regenerating our precious resources. The genius of humans for synergistic innovation is the reason we are now the dominant force shaping the future of life on our planet.”

Further, he stresses that it “requires thoughtful crafting of cultures, systems, mindsets and behaviours, enabling the emergence of our collective wisdom, aligning world shifting purpose with pragmatic passion, regenerative cultures with thriveable brands and flourishing stakeholders with thriving communities and customers … The new black for leaders is to be purpose driven, but purpose is not context free, according to Robin. When people want to find their purpose, either as a vision in the organization or in their personal lives, they often forget to relate it to their context. The exterior. What is the context, what are the possibilities, what are the options for transformation, for facilitating change? Having a purpose is great, but the context must be considered for the purpose to serve the highest good.”

Næste debatrunde I Facebookgruppen om værdifuld kommunikation vil handle om dogmeregler for professionel kommunikation og, om der er behov for at formulere en ny kommunikationsetik for professionelle kommunikatører.

[/fusion_text][fusion_sharing tagline=”Del denne artikel” tagline_color=”” backgroundcolor=”” title=”” link=”” description=”” icons_boxed=”” icons_boxed_radius=”” color_type=”brand” icon_colors=”” box_colors=”” tooltip_placement=”” pinterest_image=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” /][/fusion_builder_column][/fusion_builder_row][/fusion_builder_container]