TEMA: ILDSJÆLE

Af Eva Kistrup og ildsjælene I kommunikationsfaget jagter vi altid den forskel, der kan hjælpe os til at få vores budskaber igennem til modtagerne. Vi tester teknologiske løsninger, nye strategier, kort sagt alt, der kan forbedre vores odds. Men hvad nu, hvis løsningen ligger et helt andet sted? I det sidste halvår har en lille gruppe af K1’ere, Anders Schroll, Jesper Sloth Møller og Danny Claes Nørskov studeret begrebet ildsjæle. Den 8.november afholder de K1 Lab om aktivering af ildsjæle – et tema, der også var blandt de væsentlige emner på vores nylige Summit i K1. Nedenfor kan du læse og lære mere om ildsjæle og få gode ideer til, hvordan ildsjæle kan blive en gamechanger i dine egne projekter. Hvad er en ildsjæl? Ildsjæle er en eftertragtet ressource for staten, virksomheder, foreninger og mange andre, der ønsker succes med forandringsprocesser og andre større aktiviteter. Ildsjæle leverer nemlig ofte ”mere end der betales for” i form af arbejdstimer, ekstra energi eller adgang til menneskelig kapital, som ellers ikke var opnåelig. Ildsjæle er de vigtigste udviklingsagenter i fremtidens kommunikation og innovation. Men ildsjælene er ikke en ressource, som let kan planlægges eller købes til eller fra – og forkert brug af ildsjæle kan slukke dem ved at udvande formålet (Mikael Hallstrøm Eriksen (https://www.information.dk/debat/2013/04/naar-ildsjaelen-ressource) Interview med Jesper Sloth Møller ”Faktisk var det skabelsen af K1, der gav os ideen til at kigge nærmere på begrebet ildsjæle. Vi var deltagere og observatører i den proces, der på kort tid lykkedes med at etablere en ny forening for kommunikatører, og tilmed en forening på helt nye præmisser. I K1 er der et beskedent honorar, en masse frivillig arbejdskraft og en åben struktur. Vi så her, hvordan ildsjæle er i stand til at få noget op at stå på kort tid og skabe en helt anden foreningskultur”, forklarer Jesper Sloth Møller. Det fik tremandsgruppen til at starte projektet omkring ildsjæle, som nu udmønter sig i en workshop (se mere og tilmeld dig via linket nederst). ”Vi vil gerne finde ud af, hvordan organisationer og virksomheder kan skabe de rigtige forhold for ildsjælene. Ildsjæle er en overset ressource og kan blive en vigtig katalysator og forandringsagent for organisationer, forskning og udvikling. Derfor er det væsentligt at se nærmere på, hvordan man skaber de rigtige rammer. Det nuværende virksomhedsklima er præget af en meget stram forretningsstuktur med fastlagte mål og vanetænkning i overflod. Ildsjæle er mere engagerede og bobler med forslag og ideer, som organisationen har svært ved at rumme”, siger Jesper Sloth Møller, ”Mange virksomheder og organisationer kunne performe meget bedre, hvis deres kultur og systemer gav bedre plads til ildsjælene”. Hvordan gør man? ”Hvordan aktiverer man ildsjæle og får succes med det? Er der en best practice-liste, vi kan planke? Hvordan får K1 engageret flere medlemmer? Og er frivilligt arbejde ikke bare tungt arvegods fra et uddøende forenings-Danmark? De retoriske spørgsmål hjælper ikke en tøddel. Vi må et spadestik dybere”, forklarer Jesper Sloth Møller. ”Vi har – i vores lille virtuelle studiekreds – støvet teoretiske og praktiske perspektiver af, og vi har taget springet fra lokal til global skala. Vi har fremmanet en række gode eksempler på, hvordan ildsjæle-tanken kan drive fællesskaber, styrke missioner og samle mennesker på tværs af faglige og sociale skel. Og I, der lejlighedsvis har krydset ildsjælenes akser, har henover foråret og sommeren mødt eksperter og ført luppen henover mange hjørner af emnet, uden at komme helt i dybden med det”. Derfor udvider gruppen nu bokseringen til hele kredsen i K1. De byder velkommen til et spændende og anderledes laboratorium, hvor man sammen tager skridtet fra virtuel til virkelighed. Foruden trioen møder deltagerne også Esben Danielsen, som måske er den i Danmark, der har størst erfaring med at arbejde med ildsjæle. Esben Danielsen har ledet Roskilde Festivals op mod 30.000 ulønnede frivillige i 15 år – og festivalens succes vokser stadig. Esben Danielsen ved om nogen, hvordan man udvikler og arbejder med frivillige og ildsjæle om et fælles mål. De guldkorn deler han ud af den 8. november kl. 17-20 i K1’s Lab om ildsjæle. Mød ham og Anders Monrad Rendtorff, formand for K1, som deler sine erfaringer med Game, der startede i København, men nu findes i Libanon, Somaliland og flere andre steder i verden. Ask Agger fra Workz fører os gennem dagen, hvor vi bliver klogere på do’s and dont’s om at aktivere ildsjæle og selv byder ind med erfaringer for på sigt at skabe et road map, der i 2019 kan give alle K1’ere og interesserede i K-verdenen et godt overblik over, hvordan du finder, aktiverer, udvikler og bevarer gnisten hos de frivillige og ildsjæle, der gør verden til et lidt bedre sted. Arrangementet er gratis for medlemmer af K1. (Link til event / tilmelding). Karrieren som ildsjæl startede i barndommen Lær af Esben Danielsen om at aktivere ildsjæle ”I kender det nok alle. At det der med frivilligt arbejde er noget der ikke dur. Folk kommer ikke. Der meldes fra i sidste øjeblik osv. Min påstand er, at det handler om ledelse og organisering, det er ikke folk, det er galt med. Værktøjerne er ikke anderledes, end de kan bruges på en almindelig arbejdsplads også”, forklarer Esben Danielsen Esben Danielsen er en af de danskere, der har arbejdet mest med ildsjæle. Han er i dag direktør i Lokale og Anlægsfonden, men startede sin egen karriere som ildsjæl i barndommen på Midtsjælland: ”Vi boede i en landsby med en lille idrætshal. Den eneste måde, vi kunne få gang i noget, var selv at tage initiativet, få andre med og selv klare det praktiske. Det var en fantastisk oplevelse at være med til at få ret store projekter sat i søen. Da jeg så senere kom på gymnasiet og videregående uddannelser, opdagede jeg, at det var de færreste, der faktisk vidste, hvordan man banker en festival, en koncert eller et andet initiativ op. Hold op hvor havde jeg lært meget i den lokale idrætshal”. Esben Danielsen kom som musiker hurtigt ind i arbejdet med at arrangere koncerter m.m. hvor…

Af Eva Kistrup og ildsjælene

I kommunikationsfaget jagter vi altid den forskel, der kan hjælpe os til at få vores budskaber igennem til modtagerne. Vi tester teknologiske løsninger, nye strategier, kort sagt alt, der kan forbedre vores odds.

Men hvad nu, hvis løsningen ligger et helt andet sted? I det sidste halvår har en lille gruppe af K1’ere, Anders Schroll, Jesper Sloth Møller og Danny Claes Nørskov studeret begrebet ildsjæle. Den 8.november afholder de K1 Lab om aktivering af ildsjæle – et tema, der også var blandt de væsentlige emner på vores nylige Summit i K1.

Nedenfor kan du læse og lære mere om ildsjæle og få gode ideer til, hvordan ildsjæle kan blive en gamechanger i dine egne projekter.

Hvad er en ildsjæl?
Ildsjæle er en eftertragtet ressource for staten, virksomheder, foreninger og mange andre, der ønsker succes med forandringsprocesser og andre større aktiviteter.
Ildsjæle leverer nemlig ofte ”mere end der betales for” i form af arbejdstimer, ekstra energi eller adgang til menneskelig kapital, som ellers ikke var opnåelig.

Ildsjæle er de vigtigste udviklingsagenter i fremtidens kommunikation og innovation. Men ildsjælene er ikke en ressource, som let kan planlægges eller købes til eller fra – og forkert brug af ildsjæle kan slukke dem ved at udvande formålet (Mikael Hallstrøm Eriksen (https://www.information.dk/debat/2013/04/naar-ildsjaelen-ressource)

Interview med Jesper Sloth Møller
”Faktisk var det skabelsen af K1, der gav os ideen til at kigge nærmere på begrebet ildsjæle. Vi var deltagere og observatører i den proces, der på kort tid lykkedes med at etablere en ny forening for kommunikatører, og tilmed en forening på helt nye præmisser. I K1 er der et beskedent honorar, en masse frivillig arbejdskraft og en åben struktur. Vi så her, hvordan ildsjæle er i stand til at få noget op at stå på kort tid og skabe en helt anden foreningskultur”, forklarer Jesper Sloth Møller.

Det fik tremandsgruppen til at starte projektet omkring ildsjæle, som nu udmønter sig i en workshop (se mere og tilmeld dig via linket nederst).

”Vi vil gerne finde ud af, hvordan organisationer og virksomheder kan skabe de rigtige forhold for ildsjælene. Ildsjæle er en overset ressource og kan blive en vigtig katalysator og forandringsagent for organisationer, forskning og udvikling. Derfor er det væsentligt at se nærmere på, hvordan man skaber de rigtige rammer.

Det nuværende virksomhedsklima er præget af en meget stram forretningsstuktur med fastlagte mål og vanetænkning i overflod. Ildsjæle er mere engagerede og bobler med forslag og ideer, som organisationen har svært ved at rumme”, siger Jesper Sloth Møller, ”Mange virksomheder og organisationer kunne performe meget bedre, hvis deres kultur og systemer gav bedre plads til ildsjælene”.

Hvordan gør man?
”Hvordan aktiverer man ildsjæle og får succes med det? Er der en best practice-liste, vi kan planke? Hvordan får K1 engageret flere medlemmer? Og er frivilligt arbejde ikke bare tungt arvegods fra et uddøende forenings-Danmark? De retoriske spørgsmål hjælper ikke en tøddel. Vi må et spadestik dybere”, forklarer Jesper Sloth Møller.

”Vi har – i vores lille virtuelle studiekreds – støvet teoretiske og praktiske perspektiver af, og vi har taget springet fra lokal til global skala. Vi har fremmanet en række gode eksempler på, hvordan ildsjæle-tanken kan drive fællesskaber, styrke missioner og samle mennesker på tværs af faglige og sociale skel. Og I, der lejlighedsvis har krydset ildsjælenes akser, har henover foråret og sommeren mødt eksperter og ført luppen henover mange hjørner af emnet, uden at komme helt i dybden med det”.
Derfor udvider gruppen nu bokseringen til hele kredsen i K1. De byder velkommen til et spændende og anderledes laboratorium, hvor man sammen tager skridtet fra virtuel til virkelighed.

Foruden trioen møder deltagerne også Esben Danielsen, som måske er den i Danmark, der har størst erfaring med at arbejde med ildsjæle. Esben Danielsen har ledet Roskilde Festivals op mod 30.000 ulønnede frivillige i 15 år – og festivalens succes vokser stadig.
Esben Danielsen ved om nogen, hvordan man udvikler og arbejder med frivillige og ildsjæle om et fælles mål. De guldkorn deler han ud af den 8. november kl. 17-20 i K1’s Lab om ildsjæle.
Mød ham og Anders Monrad Rendtorff, formand for K1, som deler sine erfaringer med Game, der startede i København, men nu findes i Libanon, Somaliland og flere andre steder i verden.
Ask Agger fra Workz fører os gennem dagen, hvor vi bliver klogere på do’s and dont’s om at aktivere ildsjæle og selv byder ind med erfaringer for på sigt at skabe et road map, der i 2019 kan give alle K1’ere og interesserede i K-verdenen et godt overblik over, hvordan du finder, aktiverer, udvikler og bevarer gnisten hos de frivillige og ildsjæle, der gør verden til et lidt bedre sted.

Arrangementet er gratis for medlemmer af K1. (Link til event / tilmelding).

Karrieren som ildsjæl startede i barndommen
Lær af Esben Danielsen om at aktivere ildsjæle

”I kender det nok alle. At det der med frivilligt arbejde er noget der ikke dur. Folk kommer ikke. Der meldes fra i sidste øjeblik osv. Min påstand er, at det handler om ledelse og organisering, det er ikke folk, det er galt med. Værktøjerne er ikke anderledes, end de kan bruges på en almindelig arbejdsplads også”, forklarer Esben Danielsen

Esben Danielsen er en af de danskere, der har arbejdet mest med ildsjæle. Han er i dag direktør i Lokale og Anlægsfonden, men startede sin egen karriere som ildsjæl i barndommen på Midtsjælland:
”Vi boede i en landsby med en lille idrætshal. Den eneste måde, vi kunne få gang i noget, var selv at tage initiativet, få andre med og selv klare det praktiske. Det var en fantastisk oplevelse at være med til at få ret store projekter sat i søen. Da jeg så senere kom på gymnasiet og videregående uddannelser, opdagede jeg, at det var de færreste, der faktisk vidste, hvordan man banker en festival, en koncert eller et andet initiativ op. Hold op hvor havde jeg lært meget i den lokale idrætshal”.
Esben Danielsen kom som musiker hurtigt ind i arbejdet med at arrangere koncerter m.m. hvor der var stor brug for ildsjæle, bl.a. på Roskilde Festival og det lokale Roskilde-spillested Gimle, som begge var afhængige af at en stor gruppe frivillige kunne arbejde sammen:
”Det er utroligt, hvor meget engagerede mennesker faktisk selv kan løfte. Det kræver kun, at de har de gode ideer og de redskaber, der skal til for at planlægge og arbejde sammen.
Desværre oplever man tit, at ildsjæle kan brænde ud.
”Projekter og organisationer, der blander ansatte og frivillige kommer indimellem i problemer, fordi rammer, aftaler, roller og gensidig respekt ikke er på plads. Hvis man udelukkende betragter de frivillige som gratis arbejdskraft, slider man deres engagement og lyst til at yde. De frivillige forstår nødvendigvis heller ikke de fastansattes roller og betingelser”, fortæller Esben Danielsen.

Esben Danielsen har flere pointer, som han gerne vil dele:
o Det kræver overskud og ressourcer at være ildsjæl – derfor ser vi dem sjældent blandt dem, der i forvejen er ”udenfor”.
o Aktivering ”trigges” ved at ramme folks individuelle motivation (fagligt, socialt, identitetsmæssigt m.m.) med aktiviteter og opgaver. Vær observant på, at forskellige motivationer kan virke kontraproduktivt i grupper.
o Ildsjæle kan løse alle opgaver, men de nemmeste er dem med naturlig anerkendelse og synlige resultater. Alle former for organisationer kan arbejde med ildsjæle, men jo større organisation, jo mere uklarhed med formål og engagement.
o Intet kommer på dag ét. Projektet og ejerskabet skal opbygges langsomt og organisk
o Hvorfor mislykkes det ofte? Fordi der tænkes, ledes og handles som om, folk var ansatte. Ligesom klassiske organisationsudfordringer som fx at spare penge med det samme, kan ødelægge det hele. Og du skal selv gå forrest – ellers gider ildsjæle heller ikke.
Ildsjæle er rigtig gode til at skabe fællesskaber og nærvær og forebygge ensomhed, udstødelse mobning m.m., som det klassiske samfundssystem har svært ved.

Esben Danielsen giver desuden følgende gode råd:
o Motivation: Alle skal mærke sagens formål og årsagen til, at man er ildsjæl. Det skal nævnes og gentages i alle kanaler. Lad ildsjælene selv præsentere og fortælle. Lad dem møde målgruppen. Tag dem med på rejsen
o Social motivation: Ofte meget overset. Vi vil gerne knokle i timevis, hvis bare vi gør det med de rigtige
o Faglig motivation: Giv dem svære opgaver og frihed til at løse dem. Skal de gå på kompromis, så taber du dem
o Medbestemmelse er vigtigt, men overdrevet. Langt de fleste gider ikke lange møder – de vil blot have klare instrukser og i gang!

Hvordan gøder man jorden for, at ildsjæle kan udvikle sig?
Arthur Page Society går til arbejdet med ildsjæle ved først at se sig selv i spejlet ud fra de retoriske dyder: karakter, moral og velvillighed. Spørg først: Handler virksomheden autentisk og ud fra moralske principper – og kan de overføres på den sag, som man ønsker at aktivere ildsjæle til? Fokuser derefter på ildsjælene som en værdifuld ressource, giv dem oplevelsen af at være en del af noget værdifuldt og gør det nemt for dem at kæmpe sagen med dig.
Sikkert er det, at ildsjæle aldrig må bremses – og at deres ideer skal have frit løb. Skub forhindringer af vejen og giv dem tid og ressourcer til at udvikle projektet i den retning, som de brænder for (fx IDERIGET på Rigshospitalet). Her er ofte tale om bottom up-proces, hvor kernemedarbejderne får lov at udvikle sig.
Men, rigtig mange sager eller projekter dør ud, selvom sagen er nobel – og afsenderen er det ligeså. Hvorfor formår ildsjælene ikke at rekruttere flere? Hvilke andre forhindringer mødes de med, som man som projektleder med fordel løbende burde planlægge sig ud af? Og stadig: Hvorfor har forholdsvis ens sager så forskelligt vind i sejlene? Ingen større forskning findes så vidt vides endnu.
http://k1community.dk/8-november-k1-lab-om-aktivering-af-ildsjaele/

Efterlad en kommentar

Du skal være logget ind for at kommentere