Kommunikatør kend dit køn

Professionelle kommunikatører har i høj grad et medansvar i forhold til at opretholde kønsstereotyper og uligestilling i vores samfund, mener kønssociolog Cecilie Nørgaard, der var en af oplægsholderne på Nytårstaflet. Og netop i en tid med opbrud vil det også gavne kommunikationen at tænke køn på nye, normbevidste måder – læs her hvordan.

KOMMUNIKATØR KEND DIT KØN

Af Kirstine Dalsgaard Larsen
Professionelle kommunikatører har i høj grad et medansvar i forhold til at opretholde kønsstereotyper og uligestilling i vores samfund, mener kønssociolog Cecilie Nørgaard, der var en af oplægsholderne på Nytårstaflet. Og netop i en tid med opbrud vil det også gavne kommunikationen at tænke køn på nye, normbevidste måder – læs her hvordan.

Sprog skaber virkelighed. Sprog skaber køn. Uddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard fra virksomheden Mangfold er ikke i tvivl, når talen falder på køn og kommunikation. Køn regnes for at være vores alles vigtigste identitetsmarkør, og sproget er helt afgørende for vores opfattelse af køn, mener hun. Derfor er det også en vinkel, man som kommunikatør bør være meget opmærksom på:

”Sproget er med til at skabe vores virkelighed, og sproget er det sted, hvor vi aktivt reproducerer beviseligt undertrykkende stereotyper. Omvendt er det også et af de steder, hvor man har utroligt stor mulighed for at påvirke, hvad køn måtte betyde. I sproget er der en enorm transformativ kraft i forhold til de strukturelle uligheder,” siger Cecilie Nørgaard.

Derfor råber hun nu alle kommunikationsfaglige op, da vi ifølge Cecilie Nørgaard netop har et særligt ansvar i forhold til den verden, vi er med til at skabe gennem kommunikationen. Det gjorde hun også til kommunikationsnetværket K1s nytårstaffel i januar, hvor hun var blandt oplægsholderne. Alle – private som professionelle – præger vores omgivelser, siger Cecilie Nørgaard, men når der er tale om kommunikation fra virksomheder, organisationer og offentlige institutioner, opfattes det ofte som mere tungtvejende og sandt. Og alle, selv de mest garvede ud i analyse og kritik af herskende normer, kommunikerer konstant og oftest ubevidst en masse om køn på og mellem linjerne. Som når man taler om drenge-legetøj og pigefarver, mandemad og tøsedrinks, tøsedrenge og drengepiger, skrappe tanter og drengerøve, 12-talspiger og vilde drenge.

Men vi sætter også mere subtilt fokus på køn, når vi beskriver en kvindes udseende, men ikke en mands. Når vi i en tekst implicit går ud fra, at en familie består af far, mor og børn. Når vi siger, at nogen ”mander sig op” eller ”tager det som en mand”. Eller når vi regner med, at alle læser en person som heteroseksuel, hvis ikke andet er nævnt. Eller som mand. Eller kvinde.
Det er svært, indrømmer Cecilie Nørgaard. Men så meget desto vigtigere er det at arbejde aktivt med det:

”Man skal virkelig gøre sig umage. Jeg kommer også selv til at sige ’hvem er mand for det?’, ’så er der en mand på den opgave’ og mange af de andre faste vendinger, hvor mænd fylder enormt meget og bliver udgangspunktet, mens kvinder er det afvigende ’andet’. Bare se på ordet ’man’, der er lig den generaliserede norm. Så man skal være meget aktiv i sin normkritiske tankegang for at bryde med det.”

DET KØNNEDE SPROG HAR STORE KONSEKVENSER 

Men hvorfor er det så vigtigt? Kan man ikke bare lukke ørerne, hvis det sproglige billede på eksempelvis en ”rigtig mand” med hang til bold, bøffer og bøvser ikke passer på en selv?
Nej, mener Cecilie Nørgaard. For det første fortæller sociologisk forskning os, at vi ikke er øde øer, der upåvirket af samfundets normer og forventninger i praksis kan handle frit. Vi vil gerne passe ind, vi vil gerne accepteres. Vi vil gerne opleves som ”rigtige mænd” og ”rigtige kvinder” i modsætning til forkerte. Og ”rigtige mennesker” derimellem. Gennem genkendelse oplever vi anerkendelse. Så vores handlemuligheder begrænses af stereotyperne:

”Ligesom det er vigtigt at have forskellige mennesker at kunne spejle sig i, er det vigtigt at kunne spejle sig i et ord, en titel eller en position. Hvis de fleste positivt ladede ord, titler og magtpositioner er traditionelt maskulint konnoterede, så er det som pige svært at se sig selv i det, svært at se sig selv som brandmand, redningsmand, formand. Og for drenge kan det være svært at se sig selv som sygeplejerske. Hvis det rent sprogligt ikke findes – findes det så i virkeligheden? Virker det ikke tilgængeligt eller kulturelt acceptabelt, så vil færre også kæmpe for at opnå det,” siger Cecilie Nørgaard og fortsætter:
”Med kønsstereotyp kommunikation er vi med til at stadfæste, at køn determinerer vores muligheder. Vi indskrænker handlemulighederne ved at reproducere kønsstereotyper, fordi vi skaber to verdener, mand og kvinde, hvor nogle er inviterede ind, og andre ikke er.”

At nedbryde kønsstereotyper handler ikke om at gøre alle ens og fjerne forskelle, påpeger Cecilie Nørgaard, men tværtimod om at åbne op for forskellighed – også inden for de to mest gængse kønskategorier, mand og kvinde. Det handler om at nuancere vores billeder af mennesker, da stereotyp kønssocialisering giver kønsstereotype udfordringer i samfundet. Der er en overvægt af piger, der lider af spiseforstyrrelser, der er drenge, der underpræsterer i skolesystemet, der er flere mænd i toppen og bunden af samfundet, der er flere mænd, der dør af uopdaget sygdom, fordi de ikke går til lægen, der er færre kvinder på ledelsesgangene.

”Med kønsstereotyperne anerkender vi ikke den enormt store diversitet, der er inden for køn; rigtig mange genkender ikke sig selv som enten stereotyp mand eller kvinde, og når man som menneske ikke føler sig set og accepteret, kan de mentale og sociale konsekvenser være enorme. Det ved vi. Man kan ikke bare ranke ryggen og sige sig fri for samfundets normer,” siger Cecilie Nørgaard.

KOMMUNIKER EFFEKTIVT TIL GENERATION Z

Kønsstereotyperne er trods alt ikke, hvad de har været. Selvom der stadig er fremherskende forestillinger om, hvad en mand og en kvinde er og bør være, så har både dominerende kønsopfattelser og ikke mindst kommunikationen om og til dem flyttet sig siden eksempelvis 1950’ernes reklamer med den piberygende patriark i lænestolen, der blev vartet op af sin bly, altopofrende kone – med hjælp fra et eller andet husholdningsprodukt.

Og vores forestillinger om køn er stadig under forandring, især blandt den såkaldte generation Z, der blev født fra midt 90’erne til midt 00’erne, forklarer Cecilie Nørgaard. Undersøgelser har vist, at en langt større del af denne generation sammenlignet med tidligere generationer identificerer deres køn som ikke-binært, altså imellem eller udenfor kategorierne ”mand” og ”kvinde”, og 30% af dem angiver at være seksuelt tiltrukket af mere end ét køn.

Denne faktiske nye virkelighed er vigtig, når man vil ramme plet med sin kommunikation. Med andre ord er normkritisk kommunikation ikke blot et ideologisk anliggende med ønske om højere til loftet. Det er også et spørgsmål om at ramme tiden og tale til det sprog og til de identiteter, der eksisterer.

”Mange unge – især i storbyerne – gør deres køn på nye måder i forhold til de traditionelle normer, der ellers er dominerende i vores samfund. På den måde divergerer de, og det skal man holde sig for øje. Så den kønsstereotype kommunikation vil fungere dårligere og dårligere, da flere og flere ikke ønsker at blive kategoriseret som tidligere,” siger Cecilie Nørgaard.

Hun arbejder ofte inden for det pædagogiske område og nævner som eksempel på fejlslagen kommunikation stillingsannoncer, hvor institutioner søger at tiltrække mandlige pædagoger med fokus på håndværk, udeliv og at tumle med børnene. Cecilie Nørgaard oplever her, at mange yngre, mandlige pædagoger reagerer ved at sige, at de altså ikke er blevet pædagoger for at være hyggelige håndværkere, men for at være professionelle praktikere med fokus på omsorgsarbejde og pædagogisk udvikling.

Et andet eksempel er en kampagne, der med sloganet ”Orlov – ta’ det som en mand” forsøger at få flere fædre til at tage en del af forældreorloven, og som blandt andre Erhvervsministeriet og Ligestillingsministeriet står bag. Kampagnen spiller på et traditionelt maskulinitetsbillede, hvor fædre skal tage orlov for at være mere ”rigtige mænd”. I stedet kunne kampagnen sætte fokus på den tættere relation, far og barn opnår gennem orloven, og langvarige, positive effekter som – ifølge en stor undersøgelse i Norge – eksempelvis færre skilsmisser. Effekter, som potentielt barslende fædre formentlig netop ønsker og søger, mener Cecilie Nørgaard.

”Jeg oplever, at mange af de store kampagner taler forbi målgruppen ved at tale et kønsstereotypt sprog. Og det forekommer ubevidst og uambitiøst. Den anerkendte amerikanske sociolog og mandeforsker Michael Kimmel påpeger, at traditionelle kønsroller suverænt er det, der bremser ligestillingen. Hvis vi ønsker at fremme ligestilling for alle, så bliver vi nødt til at arbejde på at nuancere kønsrollerne. Så for mig at se virker det uhensigtsmæssigt at tale ind i en stereotyp kønsopfattelse i et forsøg på at skabe kulturel forandring. Hvis vi vil fremme ligestilling, så må vi også tale til den øgede diversitet, vi heldigvis også allerede ser ude i virkeligheden,” siger hun.

SÅDAN KOMMUNIKERER DU KØNSBEVIDST

Men hvordan gør man så – kommunikerer kønsreflekteret og normkritisk, så man ikke risikerer at tale forbi sin målgruppe og ikke reproducerer (for mange) kønsstereotyper?
Når først man får blik for det kulturelt kønnede sprog, vil man se det alle steder, og langsomt vil man kunne luge ud i sin egen kommunikation. Cecilie Nørgaard anbefaler tre trin:

1. Hvis man lige ser sin tekst eller visuelle kommunikation lidt grundigere efter i sømmene, er der så nogle normer og stereotyper, der kommer til syne? Er der noget normativt i sprogbrugen, i beskrivelserne?

2. Næste trin er at spørge sig selv, hvad normerne egentlig handler om, og hvor de måske historisk kommer fra – en kort analyse eller refleksion for at øge ens bevidsthed. Hvad siger det her implicit om eksempelvis en mand? Og hvorfor tænker vi sådan om mænd?

3. Sidste trin er at spørge sig selv, om det i sammenhængen ville give mening at kommunikere anderledes. Kunne man fremskrive køn på en anden måde, og ville kommunikationen måske faktisk blive mere præcis eller mere inkluderende, hvis jeg lige justerede lidt?

Endelig må man altid spørge sig selv, om man virkelig arbejder professionelt og nøgternt med sin kommunikation om køn, eller om man baserer den på private erfaringer, meninger, følelser og forudindtagede forestillinger. Bare fordi du har et køn, ved du ikke alt om køn, påpeger Cecilie Nørgaard. Og som professionel kommunikatør må man være sig sit ansvar bevidst:

”Ligesom vi skal være opmærksomme på vores sprog og diverse diskurser, når vi eksempelvis taler om mennesker med anden etnisk baggrund end dansk, så skal vi være opmærksomme på, hvordan vi direkte og indirekte taler om køn. Sproget er som bekendt med til at legitimere både positioner, roller og strukturer i samfundet. Så hvis man ikke vil fastholde reelle ulige muligheder, så kan man bidrage til forandring ved at modernisere og nuancere den sproglige virkelighed, man skaber.”

Efterlad en kommentar

Du skal være logget ind for at kommentere