Karriere over grænserne

Michael Nord valgte i 2003 at forlade den danske kommunikationsbranche for et spændende tilbud fra den internationale organisation International AIDS Vaccine Initiative, der har europæisk hovedsæde i Amsterdam. ”Min opgave var at opbygge en international PR- og markedsføringsorganisation. Jobbet gav mig mulighed for at kombinere mine kompetencer ikke kun fra mit professionelle liv med kommunikation, men også mine erfaringer fra organisatorisk arbejde bl.a. fra LGTB og AIDS-fondet”, fortæller Michael Nord. Tre år senere gik Michael Nord videre til PR og kommunikationsjob hos bl.a. EuroCatalyst, Belkin og The Fifth Business – men stadig på hollandsk grund. ”Hollændere og danskere minder meget om hinanden. Jeg har tidligere arbejdet tæt med nordiske firmaer, det er min erfaring at danskere og hollænderne er meget ens. Det betyder at det er meget nemt at tilpasse sig til arbejdspladsen og tonen. Ja, sproget er anderledes, men man føler sig bestemt ikke som en udlænding .” Michael Nord har altid været et foreningsmenneske, og han var således med til at stifte den hollandske afdeling af IABC i 2007. Han er også stærk engageret i det internationale arbejde i IABC, som står bag EuroComm-konferencen, som i år bliver holdt i København i samarbejde med K1: ”Jeg kan virkelig anbefale at deltage i IACB og EuroComm. Ikke alene bliver man klogere, man opbygger også gode netværksforbindelser til at sparre med. ” Michael Nord har siden 2006 været tilknyttet The Fifth Business som chefkonsulent. Fifth Business er en international virksomhed, der rådgiver om og implementerer intern kommunikation: ”Vi hjælper virksomhederne med at opnå bedre intern kommunikation og få bedre personalerelationer. Det er nemlig med til at styrke virksomheden og giver bedre resultater. Det er et utroligt spændende område at arbejde med. Jeg har selv flere gange været udstationeret, i Houston, Aberdeen og senest syv måneder i London på projekter. Det mest spændende var at flyve med helikopter til boreplatforme i Nordsøen og se hvordan medarbejdere modtog sikkerhedskampagner fra ’land’. Jeg lærer selv utroligt meget på udstationeringen og som medlem af IACB har jeg også adgang til vores britiske afdeling.  At netværke her, giver mig et godt input om britisk praksis samtidig med, at flere virksomheder lærer om vore firma og kompetencer.”    

Michael Nord valgte i 2003 at forlade den danske kommunikationsbranche for et spændende tilbud fra den internationale organisation International AIDS Vaccine Initiative, der har europæisk hovedsæde i Amsterdam.

”Min opgave var at opbygge en international PR- og markedsføringsorganisation. Jobbet gav mig mulighed for at kombinere mine kompetencer ikke kun fra mit professionelle liv med kommunikation, men også mine erfaringer fra organisatorisk arbejde bl.a. fra LGTB og AIDS-fondet”, fortæller Michael Nord.

Tre år senere gik Michael Nord videre til PR og kommunikationsjob hos bl.a. EuroCatalyst, Belkin og The Fifth Business – men stadig på hollandsk grund.

”Hollændere og danskere minder meget om hinanden. Jeg har tidligere arbejdet tæt med nordiske firmaer, det er min erfaring at danskere og hollænderne er meget ens. Det betyder at det er meget nemt at tilpasse sig til arbejdspladsen og tonen. Ja, sproget er anderledes, men man føler sig bestemt ikke som en udlænding .”

Michael Nord har altid været et foreningsmenneske, og han var således med til at stifte den hollandske afdeling af IABC i 2007. Han er også stærk engageret i det internationale arbejde i IABC, som står bag EuroComm-konferencen, som i år bliver holdt i København i samarbejde med K1:

”Jeg kan virkelig anbefale at deltage i IACB og EuroComm. Ikke alene bliver man klogere, man opbygger også gode netværksforbindelser til at sparre med. ”

Michael Nord har siden 2006 været tilknyttet The Fifth Business som chefkonsulent.

Fifth Business er en international virksomhed, der rådgiver om og implementerer intern kommunikation:

”Vi hjælper virksomhederne med at opnå bedre intern kommunikation og få bedre personalerelationer. Det er nemlig med til at styrke virksomheden og giver bedre resultater. Det er et utroligt spændende område at arbejde med. Jeg har selv flere gange været udstationeret, i Houston, Aberdeen og senest syv måneder i London på projekter. Det mest spændende var at flyve med helikopter til boreplatforme i Nordsøen og se hvordan medarbejdere modtog sikkerhedskampagner fra ’land’.

Jeg lærer selv utroligt meget på udstationeringen og som medlem af IACB har jeg også adgang til vores britiske afdeling.  At netværke her, giver mig et godt input om britisk praksis samtidig med, at flere virksomheder lærer om vore firma og kompetencer.”