Hvordan skaber kommunikation værdi for den enkelte kommunikatør?

God kommunikation skaber mening – for mig, dig og samfundet. Det er konklusionen efter seks uger, seks spørgsmål, én K1 Facebookgruppe og en flok professionelle kommunikatørers debat om, hvad deres fag er og kan. 

Tekst af Gro Ladiges

Alle med interessen kan i dag kalde sig for ‘kommunikatør’. Der er som sådan fri leg. Samtidig er der meget på spil i kommunikation – for mennesker, virksomheder, organisationer og ofte også samfundet omkring os. Så hvad er det egentlig, der gør kommunikation værdifuldt? Og hvad er så en værdifuld kommunikatør?

Det har K1, Danmarks nye kom-munity, kigget nærmere på i en Facebookgruppe, hvor kommunikatører af forskellig slags frit har kunnet byde ind med deres syn på sagen med flere vinkler og sider af disse spørgsmål. Gruppens tovholder er Anders Schroll, aktiv i K1 og vicepræsident for Corporate Communication & Public Affairs hos Lundbeck. Gennem seks uger har Anders stillet ‘ugens spørgsmål’ om, hvordan kommunikation skaber værdi for den enkelte kommunikatør, som gruppens deltagere så har vendt og drejet.

Denne artikel er et sammenskriv af de debatter. Vil du se dem i deres fulde længe og måske selv byde ind med flere pointer, så er du velkommen til at gå ind og deltage i Facebookgruppen K-1.dk – Værdifuld kommunikation her.

TREENIGHEDEN

Ud fra debatterne i gruppen er god kommunikation noget, der skaber værdi for både mennesker (inkl. kommunikatørerne selv), arbejdspladser og samfundet. Dermed er succesfulde kommunikatører nogle, der kan skabe mening, skabe sammenhæng og få ting til at rykke sig.
Som tovholderen i gruppen Anders Schroll udtrykte det:
“For mit eget vedkommende er det evnen til at skabe mening. Hvad enten det er en intern forandring, strategiudrulning, et eksternt issue eller kampagne, så oplever jeg både en særlig glæde hos mig selv og stor ros fra mine kolleger, når vi i mit team formår at skabe en kommunikation der klart og enkelt giver mening for de involverede parter”.

Det bakkede Jesper Andersen op efter lidt tænketid:
Det er faktisk et langt sværere spørgsmål at svare på, end jeg lige umiddelbart troede 🙂 Men nu har jeg tænkt nogle timer, og jeg tror, at for mit vedkommende, så kommer min begejstring af at opleve, når kunder / elever / modtagere reagerer på, at min rådgivning eller undervisning “flytter dem”. Altså at deres forståelse og/eller færdigheder vokser, når jeg kommunikerer til dem. Det giver mig jobglæde, fordi jeg oplever, at næsten alle elsker følelsen af at lære noget nyt, som giver dem bedre forudsætninger for at få succes. “Empowerment” er sådan et lidt slidt udtryk, men det beskriver måske meget godt det, som jeg mener, at kommunikation kan. Og det ligger tæt op af Anders’ ’skabe mening’”.
Som Jesper Andersen sagde, var det ikke helt let for gruppen at få taget favntag med, hvad værdifuld kommunikation og succesfulde kommunikatører er.

Flemming Andersens input var da også efterfølgende, at det var et emne, som kunne fylde en hel disputats:
“Man kan nok skrive en disputats om, hvordan kommunikation skaber værdi. For mig personligt er kommunikation vejen til at debattere, vejen til at handle i og i sidste instans påvirke samfundet. Kommunikationens spilleregler og krav er for mange mennesker svære at håndtere – eller bare afskrækkende inden de overhovedet når at prøve. Derfor er det at mestre kommunikationen med til at give mig en privilegeret og forpligtende position både i samfundet og i virksomheden. Det giver en handlekraft, ja en magt, der skal bruges med omtanke og moral. Det giver muligheden for at skabe noget, der er større end os selv eller har os selv som formål – muligheden for påvirke vores alles samfund med idéer, konkrete forslag, korrektiver til den aktuelle kurs osv.”.

I DEN ANDEN GRØFT

Når mening- og værdiskabelse er nøgleelementer for god kommunikation og for kommunikatørers professionelle adfærd, hvordan sikrer vi så, at det kommunikative arbejde gør netop det og ikke ender med det modsatte trods intentioner?

Det havde fascilitator Anders Schroll personlig erfaring med:
“Jeg har selv oplevet, hvordan et perfekt orkestreret og kommunikeret projekt endte med at kuldsejle med tab af tillid og omdømme til følge, fordi det grundlæggende var en forkert forretningsmæssig beslutning. Vi burde således have grebet ind tidligere og udfordret forretningsgrundlaget bag beslutningen. For at kunne navigere her er det nødvendigt, at vi ikke kun er specialister, men også har bredere kompetencer som forretningsforståelse, risikostyring, projektledelse, etc. Alle sammen kompetencer, der ikke er særegne for kommunikatører, men væsentlige hvis vi skal have succes som professionelle kommunikatører”.

Til det sagde Katrine Grønne:
”Ærlighed må være en af de dyder, jeg ser har enorm betydning for kommunikatørens værdi. Ja, og så mod. Direktionsgangen kan hurtigt lukke sig om sig selv, og derfor er det vigtigt, at vi tør fortælle, hvordan verden ser ud uden for. Det er ikke altid nemt. Der kan være skabt en kultur, hvor kritik ses som uvilje og tegn på, at man ikke vil. Der skal vi turde være en modvægt – også selvom det så er os, der er i risiko for at blive set som nej-hatten”.

Jacob Søby Bang supplerede:
”Spin, newspeak og sprøjtelakering er jo noget af det, vi kommunikatører også kan. Kommunikationsteknikkerne giver os mulighed for at pakke tingene ind, så de umiddelbart fremstår bedre end de er. De gør, at vi kan skjule hensigter. Og forføre folk. Når vi bruger vores faglighed til det – vil jeg imidlertid hævde – at det vil kunne have negative konsekvenser på den lange bane. Vi undergraver ikke bare tilliden til vores organisation, kampagne eller leder. Vi destruerer tilliden. Til os som kommunikatører. Og – måske allerværst – til kommunikation i det hele taget. Den mistillid baner vej for fake news, relativisme og demagogi. Derfor: Vær ærlig. Bæredygtig kommunikation er klar kommunikation”.

PROFESSION, PRAKSIS ELLER PERSONLIGHED?

Et er, hvad den værdifulde kommunikatør skaber og hvordan. Noget andet er så, hvad der skal til for at blive – og blive ved med at være – en sådan kommunikatør, der bringer gode løsninger og resultater med sig. Hvordan tilegner man sig de rigtige kompetencer (uddannelse eller erfaring?) og, hvad er de egentlig for nogen? Eller er der en særlig type menneske med ’kommunikatørpersonlighed’?

For Pelle Nilsson bygger det på et fundament af professionalisme:
Et særligt vigtigt ord er “professionel”. Slår man det op har det to betydninger:

1. Adskillelsen af indlærte færdigheder fra autodidakte færdigheder: Den, der er skolet i praktiske færdigheder, arbejdsetik, normer og -disciplin vs. udøveren af en fritidsbeskæftigelse, en amatør.

2. Synonymt med at udøve betalt, faglært arbejde.

Særligt punkt 1 er vigtigt. Via vores basisuddannelse og arbejde som kommunikatører får vi adgang til en række normer og en etik, der er en koncentrat af en faglige viden, der er opbygget, beskrevet og forfinet igennem generationer – og som, hvis man følger dem, giver en nogenlunde træfsikker løsning på et givent kommunikationsproblem. Vores udfordring som kommunikatører kan være, at vi ofte samarbejder med andre fagligheder, der også kan være delvist formelt uddannet inden for kommunikation (fx via kurser) samtidig med, at de kan have årelange erfaringer med praktisk kommunikation (en leder eller politiker). Derfor kan vi møde mennesker, der også kan kaldes professionelle kommunikatører – men som ikke har den samme skoling – og derfor andre normer eller en anden etik. I øvrigt den samme problemstilling, når journalister og folk fra kommunikationsuddannelserne skal samarbejde.
Jeg synes særligt, at erfaringen hjælper i forhold til samarbejde med andre professioner, eller professioner, der ligger tæt op ad ens egen. Man erfarer med tiden, at der er mange måder at kommunikere godt på og at de metoder man lærte på RUC ikke er de bedste i alle sammenhænge – og man lærer at holde problemfeltet åbent længe nok til, at man har fundet en løsning, som ens mavefornemmelse fortæller vil fungere.

En forsigtig konklusion: Det professionelle arbejde med kommunikation er i mange tilfælde så komplekst, at det kræver både den formelle basisuddannelse og praktiske erfaringer, før man kan leve op tid titlen ’professionel kommunikatør’”.

For Trine Kromann-Mikkelsen er erfaring også et vigtigt element, men den skal være varieret og, så skal den suppleres med teori og viden:
”Som ung studerende netop færdig med bacheloren og første del af RUC’s PR-uddannelse nappede jeg et sabbatår og var så heldig at få job i HSBC i London i Group Corporate Affairs (havde ingen anelse om, hvad det betød, men vidste, at det var en kæmpe mulighed for at lære). Og så sad der en gammel (han har formentlig ikke været over 50, men jeg synes, han var gammel … dengang) erfaren rotte i Media Relations – sir Ivor Godfrey David hed han – og han lod mig komme i audiens, og jeg stillede ham spørgsmålet “hvad skal jeg gøre med min karriere for at blive en dygtig kommunikatør?” Og han svarede, at jeg skulle søge på et bureau og arbejde med mange forskellige brancher og problemstillinger og ad den vej dygtiggøre mig. Jeg gjorde som han sagde, og jeg tror på, at det at arbejde med mange forskellige problemstillinger og brancher – og dermed også mennesker og ledere (de kan godt være begge dele) – udgør en professionel kommunikatør … Og så er jeg i øvrigt enig i ovenstående kommentarer. Vendte selvfølgelig også tilbage og tog kandidaten og lærte mere om metoder, modeller, teori og empiri, at gå analytisk og problemorienteret til værks – ville ikke kunne yde strategisk rådgivning uden den ballast”.

Men noget personlighed spiller også ind i, hvor man passer ind. Det mener Mia Amalie Mai Nielsen:
”Jeg er enig med de andre i, at alle tre punkter spiller en rolle (profession gennem praksis, uddannelse eller personlighed, red.). Dog mener jeg ikke, at succeskriteriet for at være en professionel kommunikatør baserer sig på en bestemt personkarakter, hvis man ser generelt på kommunikation som fag. Til gengæld mener jeg, at nogle personkarakterer har større chance for succes som kommunikatør set i forhold til branche. Jeg synes, at chancen for succes som kommunikatør på bureau er større, hvis man har en bestemt personkarakter. Ellers vil jeg sige, at uddannelse giver dig evnen til at kommunikere professionelt generelt. Mit studie har virkelig styrket min skriftlige kommunikation og evnen til at formulere budskaber mest optimalt. Mit studie har styrket indholdet. Til gengæld har erfaring lært mig kontekst og praksis. Og disse to i kombination øger ens succes som professionel kommunikatør”.

I forhold til den løbende kompetenceudvikling byder Jesper Andersen ind med dette indlæg:
”Jeg synes ofte, at jeg lærer mere af at høre fra folk, der har fejlet, end af at høre om succes-cases, der har vundet priser. Dels fordi prisvindere ofte er virksomheder i en unik eller meget dominerende position i markedet, og det derfor kan være vanskeligt at overføre deres erfaringer 1:1 til noget i en mindre målestok. Og dels fordi jeg bare er indset, at det er andres fejltagelser, der giver mig den bedste forståelse af, hvad der virker og ikke virker.
Derfor er jeg glad for at være i et erfa-netværk. Vi mødtes tidligere seks gange om året, nu kun fire, men det er her, jeg virkelig får snuset til andres erfaringer og får nye perspektiver på min egen viden. Det kræver naturligvis en høj grad af tillid og fortrolighed, men når det fungerer, er det utrolig godt. En person i et netværk kan du bede uddybe og forklare – det kan man sjældent med en bog eller en artikel på nettet.
Men derudover så er min primære kilde til ny viden at følge bestemte influenter, som er toppen inden for deres respektive nicher. De kuraterer ofte en masse gode artikler og bliver dermed en art kvalitetsstempel for mig for, hvilke kilder jeg bør kaste mig over.

Mia Amalie Mai Nielsen tilføjede:
”Jeg bruger næsten altid en time om morgenen, hvor jeg scroller min bogmærkemappe igennem, indeholdende rigtig gode nyhedssider om sociale og digitale medier. Så hører jeg lidt forskellige podcast, som jeg får anbefalet. Og så er jeg medlem af et meget værdifuldt netværk, af 30 digitale unge, hvor vi både mødes og dagligt udveksler viden i vores Facebook gruppe”.

FREMTIDENS VÆRDIFULDE KOMMUNIKATØR
Hvordan ser fremtidens professionelle kommunikatør ud? Hvad kan vedkommende og, hvad laver man? Som tovholder indledte Anders Schroll debatten med:
”Det kan både være kompetencer, der giver nye muligheder, men også kompetencer der er et must, hvis vi skal blive ved med at have værdifulde job. I min tid i branchen har jeg oplevet rejsen fra producent til rådgiver, som var et must i nullerne. Men hvad er det nye, som vi skal dygtiggøre os inden for frem mod 2020?”.

Anders Schroll gav selv det første svar på hans spørgsmål ved at referere til Den amerikanske kommunikationsforening Arthur Page Society bud. De offentliggjorde i 2016 rapporten ’THE NEW CCO: TRANSFORMING ENTERPRISES IN A CHANGING WORLD’, hvor de lægger spor ud for fremtidens kommunikationsdirektør.
Heri har de defineret tre roller:
1) Den fundamentelle kommunikatør (som vi kender)
For at lykkes i denne rolle er det vigtigt, at man som professionel kommunikatør er velinformeret, tydelig og proaktiv, tiltalende og tillidsfuld rådgiver for ledelsen.
2) Integratoren
Det der er mest betydningsfuldt i denne rolle, er den professionelle kommunikatørs evne til at drive tværorganisatorisk samarbejde og integration om strategiske prioriteter.
3) Konstruktøren af digitale involveringssystemer
Succeskriteriet i denne rolle er evnen til at engagere individer til at gå sammen i kollisioner og bevægelser, der kan ændre dagsordner i samfundet. For at lykkes med denne opgave, skal den professionelle kommunikatør være i stand til at bygge sofistikerede systemer, der er i stand til at identificere interessenter, forstå og systematisere kommunikationsprocessen med interessenterne – ikke kun som målgrupper, men som individer.

Jesper Andersen bød ind med tanken om ’T-shaped practitioner’:
” … Noget relateret jeg har tænkt meget over, var da jeg for et års tid siden af Malene Munkebo Jauer fra Hill + Knowlton Strategies blev præsenteret for konceptet -T-shaped practitioner’. Det havde jeg aldrig hørt før, men jeg synes, at det er rigtig interessant – særligt i forhold til den evige ’generalist vs. Specialist’ diskussion i PR- og kommunikationsbranchen.
En T-shaped practitioner er ganske enkelt en person, som både favner en dyb specialistviden på et område med en faglig bredde (deraf T-formen). Det ene sker altså ikke på bekostning af det andet. Og jo mere, jeg tænker over det, desto mere tror jeg på, at denne “hybrid” er vejen frem. Vi er nødt til at være eksperter i nogle nicher, for generalister kan man fodre svin med. Men vi må ikke blive så meget eksperter, at vi ikke kan forholde os til verden omkring os og alle de øvrige faggruppers behov og ønsker. Vi må ikke lukke os om os selv i vores elfenbenstårn. Så for mig giver T-shaped super meget mening”.

Le Lyby bød ind med en reference til hendes bud på fagbranchebillede med tre kategorier: Specialist inden for K, K-generalist og K-kant-prof samt fem karriereroller. Læs buddet her.

FAKTA OM K1-FACEBOOK GRUPPEN OM VÆRDIFULD KOMMUNIKATION
Der vil i løbet af år 2017 være fem debatemner med forskellige vinkler om værdifuld kommunikation.
Årets første debatemnes konklusioner og bidrag er samlet i denne artikel.