Interview med Elisabeth Geday, Region Hovedstaden
I fremtiden vil en kommunikatør være meget mere, end hvad vi i dag forstår ved faget. Det var et af de budskaber som Elisabeth Geday, Kommunikationsdirektør hos Region Hovedstaden betonede skarpt, da hun holdt oplæg på et nyligt K1-arrangement.
”Det er blevet lidt af en kæphest for mig at gøre de unge kommunikatører opmærksomme på, at man i fremtiden næppe kan bygge sin karriere alene på en kommunikationsfaglig uddannelse, ” forklarer Elisabeth Geday og fortsætter:
”Mine egne erfaringer siger, at vi ikke kan gøre vores arbejde godt, uden at vi også har en stor forståelse for forretningen/organisationens muligheder og udfordringer. Jeg tror endda, at det bliver endnu mere væsentligt fremover, fordi alle efterhånden ser sig selv som kommunikatører, der udkommer med eget indhold på sociale medier dagligt. Så selvom dét, der får os ind i jobbet, er at vi kan kommunikationsteori og metode, så vil det være afgørende for, om vi lykkeser, at vi er i stand til at tale med om marketing, jura, regnskab, sundhedsfaglige emner eller hvad der nu er relevant – og at vi kan vægte vores kommunikationsfaglige idealisme op mod forretningens behov.
En helt ny spillebane
Elisabeth Geday bruger termen monofaglig som beskrivelse af nutidens kommunikatører. Fremtidens kommunikatører skal gerne have en duo-faglighed – altså sundhed og kommunikation, jura og kommunikation eller lignende. Men der er også andre forhold, der kræver en større viden og en anden tilgang af fremtidens kommunikatører:
”De traditionelle medier dør omkring os, så vi er nødt til selv at gøre en større del af arbejdet og bruge andre kanaler fra apps til web og SoMe. Der sidder stadig sjældnere en ekstern journalist, der kender branchen forfra og bagfra. I stedet skal vi kunne formidle hele kompleksiteten forståeligt for målgruppen og med samme etik som de ”gate-keepende” journalister, der i dag er ansat ved de publicistiske medier. Og så er der andre forhold, vi skal forholde os til.
Det at udkomme på internettet eller i de sociale medier er ret let at gøre. Men den reelle udfordring er at nå det ønskede publikum. Og det bliver kun sværere. Folk er stadig mere bedøvede af enorme kommunikationsmængder og mange søger ind i et ekkokammer med ligesindede. Vi skal kunne åbne ind til ekkokammeret med attraktive pakker af indhold med eget og andres indhold og engagere og inddrage dem, vi gerne vil i kontakt med. Det gælder både i den interne og i den eksterne kommunikation. Samtidig er det stadig sværere for målgrupperne at skelne mellem sand og falsk information. En stadig mindre del af informationen kommer gennem veluddannede og kritiske journalisters filtre:
”Så vi kommer til at skulle arbejde med tydelige varedeklarationer og transparente arbejdsprocesser for at være etiske korrekte kommunikatører og dermed troværdige formidlere. Jeg kan sagtens forestille mig, at kommunikatører – ligesom de lægestuderende afgiver et lægeløfte, inden de får lov til at praktisere deres fag – i fremtiden skal afgive et ”sandheds- og demokrati løfte” før han eller hun kan få en officiel autorisation som kommunikatør.
”Når jeg tænker nærmere efter, så er fremtidens kommunikatører en blanding af en klassisk skarp journalisttype, med en passion for sandheden og demokratiet, en pragmatisk- og strategisk tænkende kommunikatør, der kan sin netværksteori, og en nysgerrig polyhistor – med viden fra mange fag. Og så skal man ikke glemme, at kommunikationsfaget også vil stille store krav til de personlige kvalifikationer – evnen til at agere i kompleksitet og konstante forandringer, og ikke mindst evnen til at danne relationer til andre og samarbejde på kryds og tværs.