Skip to content

At skrive er at se

Kommunikation burde være grundstenen i enhver faglig disciplin, i organisationen, kollegialt – altså i enhver professionel relation. Uden en tilfredsstillende kommunikation som udgangspunkt – og gensidig respekt – fungerer intet.

Her er dit liv 

Jeg boede på Egmontkollegiet. Jeg gik på Film- og Medievidenskab på KU, og manglede at færdiggøre mit speciale. Min inspiration og motivation var ikke ligefrem noget, der florerede. 

Jeg snakkede med min bror om dilemmaet. ”Tag dig en tur”, sagde han. ”Til Asien. Jeg har nogle gode adresser i Indien. Der er varmt i Indien hele året og så har du sikkert en masse inspiration, når du kommer hjem.” Jeg bestilte en billet til Indien, udlejede min kollegiebolig i tre måneder, og drog afsted til det ukendte. 

Først fem måneder senere vendte jeg retur, med et bombarderende kulturchok den anden vej. Og jeg var ikke et sekund i tvivl. Jeg kunne ikke skrive mit speciale lige nu, og jeg havde ingenting at gøre i Danmark lige da. Så jeg solgte mit habengut, inklusive fede, giga Dali højtalere, hvilket var ulideligt smertefuldt, og lagde 15 tøjsække på kollegiekøkkenet, der blev rippet i løbet af fem. Alt Evas fede tøj fra London og Paris. Argh. 

”Her er dit liv”, sagde en lægestuderende på Egmont, da han så mig stå der lidt lost med en kuffert, en rygsæk og en håndtaske. Og mig selv. 

Man kan ikke – ikke kommunikere 

Jeg tog til Indien, men pludselig boede jeg i Thailand i to år, hvor jeg underviste i yoga, og kom tæt på det thailandske folks dyder og kultur. Jeg lærte thai kogekunst fra bunden, og de interkulturelle aspekter ad den hårde vej. Mere end nogensinde fik jeg bekræftet hvordan kropssprog, det nonverbale, mimik og gestusser, de subtile gestikulationer fortæller så meget mere om individet end de ord, der kommer ud af munden. Og det i et land, hvis fremmeste dyd er ikke at ”tabe ansigt.”

Jeg tog til Indien igen, og dyrkede silence retreats. Hardcore. Altså, vi snakker ”hold kæft” retreats, og mange af dem – op til 30 dages varighed med blindfolds og ørepropper. Hardcore. Det var det vildeste. Her lærte jeg hvordan den stille kommunikation og dybere forbindelse mellem mennesker er så meget mere levende og dyrebar end det talte ord. Sindet gik selvfølgelig helt amok. Der var ingen outlets, og ingen at hælde sit shit ud over. Kun observation.

Bånd lyver ikke

De kan ikke forfalskes (Deepak Chopra; p. 310:2010). Jeg lærte meget om kommunikation, kropssprog, interkulturelle dyder og alt det, der ligger hinsides det talte sprog. De delikate bånd mellem mennesker, der ligger dybere i os end sprog og kultur. Det er rig kommunikation. Rig på et andet niveau. Jeg manglede bare at have det sproglige lidt mere på plads. Begyndte at skrive. 

Pludselig var jeg i Costa Rica. Boede i junglen, med alle tænkelige jungledyr. Jeg assisterede yogakurser på et Wellness Resort, hjalp med kommunikationen, og begyndte at interessere mig for de kakaobønner, vi var i overflod af. Der var kakaofrugter over det hele på linje med avokado og ananas. Jeg lærte at producere kakao fra bunden, lærte om kakaoens grundsubstans og bestanddele, lærte at kreere raw food lignende varianter. Lærte at skelne de gode kakaobønner fra de mindre gode. Kommunikerede med lokale costarikanere. Lærte lidt spansk. 

Jeg pendlede mellem Costa Rica og Danmark. Mødte en mand, der ejede en chokoladefabrik i det mørke Jylland, Woodshade Organics. ”Hvad er du god til?” spurgte han. ”Jeg er god til at skrive.” ”Lad os lave en bog om chokolade, og du skriver. Tilsyneladende ved du meget mere om chokolade end jeg.” Så det gjorde jeg. Skrev en bog om de sunde substanser i chokolade. Han samlede et team med en fotograf, translatør, en lay outer og teamet tog til Ecuador for at besøge kakaoplantager, og vi blev involveret i de lokale, økologiske projekter.

Kommunikation som kerneled 

Jeg vendte retur til Danmark efter en årrække. Havde fremdeles ikke skrevet det der speciale. Begyndte at leve af at skrive; yogablogs, hjemmesider, korrekturlæsning, oversættelser, m.v. Gik på Fatamorgana, Danmarks fotografiske skole. Stadig uden speciale. Rundt 2013, syntes jeg at jeg manglede noget forretningsstrategi i mine embeder. Så jeg snuppede en bachelor fra CBS for at opdateres med det nye inden for kommunikation, blev efterfølgende genindskrevet på Københavns Universitet og fik nu skrevet mit speciale om employerbranding, og endeligt erhvervet min kandidattitel i Film- og Medievidenkab.

Her står jeg nu med mere end en kuffert, en rygsæk og en håndtaske. Meget mere. Jeg har lært om kommunikation, relationer og mennesker via utraditionelle tilgange, eventyrlige og udfordrende veje på den fede måde. Jeg er ofte gået mod strømmen, men noget dybereliggende har altid givet mig vind i sejlene. 

Jeg har startet virksomhed med min kollega, CorpusCosmos, hvis vision er at integrere de mentale, emotionelle, fysiske og de spirituelle aspekter for at nære menneskets optimale potentiale. Og hvad har det med kommunikation at gøre? Alt. For kommunikation er essens. Uden en bæredygtig og reel kommunikation fungerer intet. Kommunikation er grundsubstans, den er bindeleddet mellem mennesker. Både nonverbalt og verbalt. Og relationer er det dyrebareste, vi har. 

Relationer er det dyrebareste, vi har

Derfor er jeg med i K1. Jeg vil gerne bidrage til at bestyrke den ærlige og ægte kommunikation mellem mennesker, fra afsender til modtager og viralt, og lige nu er det kørt helt af sporet, men det kunne jo være at K1 kunne bidrage til at få den ærlige kommunikation på rette spor igen. Jeg intenderer i alt fald at gøre mit til at dette kan lykkes, både hvad angår etik, autenticitet, sande nyheder, og ikke mindst et fokus på DE FYSISKE MØDER, altså at henlede opmærksomheden på de medmenneskelige bånd – i den fysiske verden og ikke i cyberspace. 

Hvorfor økonomien blev en af de fremmeste dyder i vores samfund forstod jeg aldrig. Heldigvis er glorificeringen af makroøkonomien på kraftig retur efter diverse bankskandaler, og tak og lov og pris for det. Hvad skete der med respekten for kommunikation, journalistik, etik, ægthed, medmenneskelighed og rettidig omhu? 

Kommunikation burde være grundstenen i enhver faglig disciplin, i organisationen, kollegialt – altså i enhver professionel relation. Uden en tilfredsstillende kommunikation som udgangspunkt – og gensidig respekt – fungerer intet.

Rettidig omhu 

Lad os få respekten for det ordentlige sprog og kommunikationen tilbage. Det er vist ved at være rettidigt – og lad os for en gangs skyld gøre det med den nødvendige omhu. 

Efterlad en kommentar

Du skal være logget ind for at kommentere