Professionel kommunikation til gavn for samfundet

[fusion_builder_container admin_label=”Intro” hundred_percent=”no” equal_height_columns=”no” menu_anchor=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” background_color=”” background_image=”” background_position=”center center” background_repeat=”no-repeat” fade=”no” background_parallax=”none” enable_mobile=”no” parallax_speed=”0.3″ video_mp4=”” video_webm=”” video_ogv=”” video_url=”” video_aspect_ratio=”16:9″ video_loop=”yes” video_mute=”yes” video_preview_image=”” border_size=”” border_color=”” border_style=”solid” margin_top=”” margin_bottom=”” padding_top=”” padding_right=”” padding_bottom=”100px” padding_left=”” admin_toggled=”no”][fusion_builder_row][fusion_builder_column type=”1_1″ layout=”1_1″ spacing=”” center_content=”no” hover_type=”none” link=”” min_height=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” background_color=”” background_image=”” background_position=”left top” undefined=”” background_repeat=”no-repeat” border_size=”0″ border_color=”” border_style=”solid” border_position=”all” padding=”” margin_top=”” margin_bottom=”” animation_type=”” animation_direction=”left” animation_speed=”0.3″ animation_offset=”” last=”no”][fusion_text] PROFESSIONEL KOMMUNIKATION TIL GAVN FOR SAMFUNDET [/fusion_text][fusion_separator style_type=”single solid” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” sep_color=”#74c5da” top_margin=”0″ bottom_margin=”30px” border_size=”4″ icon=”” icon_circle=”” icon_circle_color=”” width=”150px” alignment=”left” /][fusion_text] Oktober 2017 – Interview af Gro Ladiges [/fusion_text][fusion_sharing tagline=”Del denne artikel” tagline_color=”” backgroundcolor=”” title=”” link=”” description=”” icons_boxed=”” icons_boxed_radius=”” color_type=”brand” icon_colors=”” box_colors=”” tooltip_placement=”” pinterest_image=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” /][fusion_text] Hvordan kan professionel kommunikation og ikke mindst professionelle kommunikatører skabe værdi for samfundet? Og er det noget, professionelle kommunikatører overhovedet skal stræbe efter at gøre? Det har den seneste debatrunde i K1-Facebookgruppen om Værdifuld kommunikation set nærmere på. [/fusion_text][fusion_text] I tredje runde af debatten om værdifuld kommunikation i en Facebookgruppe i K1-regi har fokus været på, hvordan kommunikation og kommunikatørerne kan bruge deres viden og faglighed til gavn for samfundet. Tidligere har debatten zoomet ind på, hvordan kommunikation skaber værdi for den enkelte kommunikatør samt værdien for organisationer. Denne gang vendte Facebookgruppens deltagere så øjnene mod samfundet. Gruppens debat er opsummeret i denne artikel. Alle i Facebookgruppen har frit kunnet byde ind med deres syn på sagen med flere vinkler og sider af spørgsmål faciliteret af tovholder Anders Schroll, bestyrelsesmedlem i K1 og derudover vicepræsident for Corporate Communication & Public Affairs hos Lundbeck. Alle er velkomne til at deltage i debatterne om værdifuld kommunikation. Du finder og kan melde dig ind i Facebookgruppen her. [/fusion_text][fusion_imageframe image_id=”1359″ style_type=”glow” stylecolor=”” hover_type=”zoomin” bordersize=”” bordercolor=”” borderradius=”” align=”center” lightbox=”yes” gallery_id=”” lightbox_image=”” alt=”” link=”” linktarget=”_self” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” animation_type=”” animation_direction=”left” animation_speed=”0.3″ animation_offset=””]http://k1community.dk/wp-content/uploads/2017/12/Værdifuld-kommunikation.jpg[/fusion_imageframe][fusion_separator style_type=”none” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” sep_color=”” top_margin=”15px” bottom_margin=”” border_size=”” icon=”” icon_circle=”” icon_circle_color=”” width=”” alignment=”center” /][/fusion_builder_column][fusion_builder_column type=”2_3″ layout=”1_2″ spacing=”2%” center_content=”no” hover_type=”none” link=”” min_height=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” background_color=”” background_image=”” background_position=”left top” undefined=”” background_repeat=”no-repeat” border_size=”0″ border_color=”” border_style=”solid” border_position=”all” padding=”” margin_top=”” margin_bottom=”” animation_type=”” animation_direction=”left” animation_speed=”0.3″ animation_offset=”” last=”no”][fusion_text] Kommunikation som vejen til mere sammenhængskraft i samfundet Egentlig startede dette tema med et spørgsmål fra gruppens facilitator Anders Schroll om, hvorvidt der er brug for en kommunikationskommission med disse ord: ”Vi lever i en tid, hvor kommissioner er løsningen på samfundets store udfordringer – vi har i de senere år haft pensionskommission, Tibet-kommission, Energikommission, produktivitetskommission, ledelseskommission, etc. Så hvis professionel kommunikation kan skabe værdi for samfundet, må det være muligt at komme med bud på følgende spørgsmål: Hvis en kommunikationskommission er svaret – hvilket samfundsproblem er det, som vi ønsker at løse?” Jesper Andersen var den første på banen med en kommentar til det: ”Jeg tænker umiddelbart, at kommissioner ikke løser samfundsproblemer, men alene tjener det formål, at politikere kan sige, at en sag er blevet belyst fra alle sider og at “hver en sten er vendt i sagen”? Så de er sådan en blanding af cover-my-ass og at stille samfundets behov for uvildighed og handling tilfreds – men nogle gange uden, at der så kommer synderligt meget ud af det i øvrigt?” Rikke Houkjær var heller ikke meget for en kommissionsløsning: ”Jeg tror heller ikke, at en kommission (i øvrigt et ret grimt ord) er svaret. Hellere noget, hvor vi udforsker, udfordrer og hæver barren. Så svaret kunne snarere være K1 😉 .En helt tydelig udfordring i vores samfund er sammenhængskraft. Altså at vores samtaler er så meget i bobler med dem, som ligner os selv, at vi ikke længere har en fælles samtale om, hvordan vores samfund skal udvikle sig. Måske er det een af grundende til, at unge deltager mindre i de formelle politiske institutioner som valg, partier etc. At de ikke oplever, at det er deres samtale? Her burde vi kunne bidrage”. Det bakkede Pelle Nilsson op: ”Jeg ved ikke, om der er brug for en kommission. Men der kan fint være behov for et organ med autoritet, der forholder sig til k-faglige problemstillinger og som kan komme med kritik. Som fag er kommunikation jo gammelt, men alligevel er det ikke et fag, der er blevet taget alvorligt nok til, at vi har udviklet en stærk faglig etik. Et eksempel: De fleste at os har fået betalt vores uddannelse af staten – men alligevel går mange af os ud og benytter vores kompetencer som spindoktorer til at hæmme de demokratiske processer og demokratiske samtaler. Hvilket svarer til en læge, der udvikler doping. Forskellen er, at en doping-læge bliver fordømt af sine fagfæller, mens kommunikationsbranchen hylder de dygtigste spindoktorer – gør dem til helte. Rikke (Houkjær, red.) har efter min mening fat i det helt rigtige med sammenhængskraften. Kommunikation betyder endda “at gøre fælles” på latin. Vi rummer med andre ord kompetencen til at bringe folk sammen til at løse problemer med samtalen som redskab. Det kan være alt mellem himmel og jord. Klima, sundhed, erhverv, produktion, ledelse, integration”. [/fusion_text][fusion_text] FAKTA [fusion_fontawesome icon=”fa-facebook-square” size=”25″ flip=”” rotate=”” spin=”no” alignment=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” circle=”yes” iconcolor=”” circlecolor=”#0095be” circlebordercolor=”#0095be” animation_type=”” animation_direction=”down” animation_speed=”0.1″ animation_offset=””][/fusion_fontawesome] I K1-Facebookgruppen K-1.dk – Værdifuld kommunikation vil der i løbet af år 2017 være fem debatemner med forskellige vinkler om værdifuld kommunikation. Årets første debatemnes konklusioner og bidrag er samlet i denne artikel. Vil du være med i debatten, så er du velkommen til at deltage i Facebookgruppen ved at KLIKKE HER. [/fusion_text][fusion_separator style_type=”none” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” sep_color=”” top_margin=”15px” bottom_margin=”” border_size=”” icon=”” icon_circle=”” icon_circle_color=”” width=”” alignment=”center” /][fusion_text] Kommunikatører i en aktivistisk tidsalder Det er absolut ikke unormalt i dag, at enkeltsager og enkeltpersoner løber med samfundsdagsordenen. Derfor handlede spørgsmål to i debatten om, hvordan man kunne lave spilleregler for kommunikation i en aktivistisk. Gruppens facilitator Anders Schroll lagde ud med disse ord: ”Vi lever i en brydningstid, hvor traditionelle institutioners og aktørers legitimitet står for fald i samfundet og overtages af en aktivistisk reaktion fra enkeltpersoner og kollisioner. I denne aktivistiske tidsalder er der brug for kommunikatører, der er i stand til at beskrive spillereglerne, så vi opnår konstruktive dialoger om, hvordan vores samfund skal indrettes i stedet for manipulation og ekstremisme. Lad mig give…

[fusion_builder_container admin_label=”Intro” hundred_percent=”no” equal_height_columns=”no” menu_anchor=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” background_color=”” background_image=”” background_position=”center center” background_repeat=”no-repeat” fade=”no” background_parallax=”none” enable_mobile=”no” parallax_speed=”0.3″ video_mp4=”” video_webm=”” video_ogv=”” video_url=”” video_aspect_ratio=”16:9″ video_loop=”yes” video_mute=”yes” video_preview_image=”” border_size=”” border_color=”” border_style=”solid” margin_top=”” margin_bottom=”” padding_top=”” padding_right=”” padding_bottom=”100px” padding_left=”” admin_toggled=”no”][fusion_builder_row][fusion_builder_column type=”1_1″ layout=”1_1″ spacing=”” center_content=”no” hover_type=”none” link=”” min_height=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” background_color=”” background_image=”” background_position=”left top” undefined=”” background_repeat=”no-repeat” border_size=”0″ border_color=”” border_style=”solid” border_position=”all” padding=”” margin_top=”” margin_bottom=”” animation_type=”” animation_direction=”left” animation_speed=”0.3″ animation_offset=”” last=”no”][fusion_text]

PROFESSIONEL KOMMUNIKATION TIL GAVN FOR SAMFUNDET

[/fusion_text][fusion_separator style_type=”single solid” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” sep_color=”#74c5da” top_margin=”0″ bottom_margin=”30px” border_size=”4″ icon=”” icon_circle=”” icon_circle_color=”” width=”150px” alignment=”left” /][fusion_text]

Oktober 2017 – Interview af Gro Ladiges

[/fusion_text][fusion_sharing tagline=”Del denne artikel” tagline_color=”” backgroundcolor=”” title=”” link=”” description=”” icons_boxed=”” icons_boxed_radius=”” color_type=”brand” icon_colors=”” box_colors=”” tooltip_placement=”” pinterest_image=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” /][fusion_text]

Hvordan kan professionel kommunikation og ikke mindst professionelle kommunikatører skabe værdi for samfundet? Og er det noget, professionelle kommunikatører overhovedet skal stræbe efter at gøre? Det har den seneste debatrunde i K1-Facebookgruppen om Værdifuld kommunikation set nærmere på.

[/fusion_text][fusion_text]

I tredje runde af debatten om værdifuld kommunikation i en Facebookgruppe i K1-regi har fokus været på, hvordan kommunikation og kommunikatørerne kan bruge deres viden og faglighed til gavn for samfundet. Tidligere har debatten zoomet ind på, hvordan kommunikation skaber værdi for den enkelte kommunikatør samt værdien for organisationer. Denne gang vendte Facebookgruppens deltagere så øjnene mod samfundet.
Gruppens debat er opsummeret i denne artikel. Alle i Facebookgruppen har frit kunnet byde ind med deres syn på sagen med flere vinkler og sider af spørgsmål faciliteret af tovholder Anders Schroll, bestyrelsesmedlem i K1 og derudover vicepræsident for Corporate Communication & Public Affairs hos Lundbeck.
Alle er velkomne til at deltage i debatterne om værdifuld kommunikation. Du finder og kan melde dig ind i Facebookgruppen her.

[/fusion_text][fusion_imageframe image_id=”1359″ style_type=”glow” stylecolor=”” hover_type=”zoomin” bordersize=”” bordercolor=”” borderradius=”” align=”center” lightbox=”yes” gallery_id=”” lightbox_image=”” alt=”” link=”” linktarget=”_self” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” animation_type=”” animation_direction=”left” animation_speed=”0.3″ animation_offset=””]http://k1community.dk/wp-content/uploads/2017/12/Værdifuld-kommunikation.jpg[/fusion_imageframe][fusion_separator style_type=”none” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” sep_color=”” top_margin=”15px” bottom_margin=”” border_size=”” icon=”” icon_circle=”” icon_circle_color=”” width=”” alignment=”center” /][/fusion_builder_column][fusion_builder_column type=”2_3″ layout=”1_2″ spacing=”2%” center_content=”no” hover_type=”none” link=”” min_height=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” background_color=”” background_image=”” background_position=”left top” undefined=”” background_repeat=”no-repeat” border_size=”0″ border_color=”” border_style=”solid” border_position=”all” padding=”” margin_top=”” margin_bottom=”” animation_type=”” animation_direction=”left” animation_speed=”0.3″ animation_offset=”” last=”no”][fusion_text]

Kommunikation som vejen til mere sammenhængskraft i samfundet

Egentlig startede dette tema med et spørgsmål fra gruppens facilitator Anders Schroll om, hvorvidt der er brug for en kommunikationskommission med disse ord:
”Vi lever i en tid, hvor kommissioner er løsningen på samfundets store udfordringer – vi har i de senere år haft pensionskommission, Tibet-kommission, Energikommission, produktivitetskommission, ledelseskommission, etc. Så hvis professionel kommunikation kan skabe værdi for samfundet, må det være muligt at komme med bud på følgende spørgsmål: Hvis en kommunikationskommission er svaret – hvilket samfundsproblem er det, som vi ønsker at løse?”

Jesper Andersen var den første på banen med en kommentar til det:
”Jeg tænker umiddelbart, at kommissioner ikke løser samfundsproblemer, men alene tjener det formål, at politikere kan sige, at en sag er blevet belyst fra alle sider og at “hver en sten er vendt i sagen”? Så de er sådan en blanding af cover-my-ass og at stille samfundets behov for uvildighed og handling tilfreds – men nogle gange uden, at der så kommer synderligt meget ud af det i øvrigt?”

Rikke Houkjær var heller ikke meget for en kommissionsløsning:
”Jeg tror heller ikke, at en kommission (i øvrigt et ret grimt ord) er svaret. Hellere noget, hvor vi udforsker, udfordrer og hæver barren. Så svaret kunne snarere være K1 😉 .En helt tydelig udfordring i vores samfund er sammenhængskraft. Altså at vores samtaler er så meget i bobler med dem, som ligner os selv, at vi ikke længere har en fælles samtale om, hvordan vores samfund skal udvikle sig. Måske er det een af grundende til, at unge deltager mindre i de formelle politiske institutioner som valg, partier etc. At de ikke oplever, at det er deres samtale? Her burde vi kunne bidrage”.

Det bakkede Pelle Nilsson op:
”Jeg ved ikke, om der er brug for en kommission. Men der kan fint være behov for et organ med autoritet, der forholder sig til k-faglige problemstillinger og som kan komme med kritik. Som fag er kommunikation jo gammelt, men alligevel er det ikke et fag, der er blevet taget alvorligt nok til, at vi har udviklet en stærk faglig etik. Et eksempel: De fleste at os har fået betalt vores uddannelse af staten – men alligevel går mange af os ud og benytter vores kompetencer som spindoktorer til at hæmme de demokratiske processer og demokratiske samtaler. Hvilket svarer til en læge, der udvikler doping. Forskellen er, at en doping-læge bliver fordømt af sine fagfæller, mens kommunikationsbranchen hylder de dygtigste spindoktorer – gør dem til helte. Rikke (Houkjær, red.) har efter min mening fat i det helt rigtige med sammenhængskraften. Kommunikation betyder endda “at gøre fælles” på latin. Vi rummer med andre ord kompetencen til at bringe folk sammen til at løse problemer med samtalen som redskab. Det kan være alt mellem himmel og jord. Klima, sundhed, erhverv, produktion, ledelse, integration”.

[/fusion_text][fusion_text]

FAKTA

[fusion_fontawesome icon=”fa-facebook-square” size=”25″ flip=”” rotate=”” spin=”no” alignment=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” margin_top=”” margin_right=”” margin_bottom=”” margin_left=”” circle=”yes” iconcolor=”” circlecolor=”#0095be” circlebordercolor=”#0095be” animation_type=”” animation_direction=”down” animation_speed=”0.1″ animation_offset=””][/fusion_fontawesome] I K1-Facebookgruppen K-1.dk – Værdifuld kommunikation vil der i løbet af år 2017 være fem debatemner med forskellige vinkler om værdifuld kommunikation. Årets første debatemnes konklusioner og bidrag er samlet i denne artikel. Vil du være med i debatten, så er du velkommen til at deltage i Facebookgruppen ved at KLIKKE HER.

[/fusion_text][fusion_separator style_type=”none” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” sep_color=”” top_margin=”15px” bottom_margin=”” border_size=”” icon=”” icon_circle=”” icon_circle_color=”” width=”” alignment=”center” /][fusion_text]

Kommunikatører i en aktivistisk tidsalder

Det er absolut ikke unormalt i dag, at enkeltsager og enkeltpersoner løber med samfundsdagsordenen. Derfor handlede spørgsmål to i debatten om, hvordan man kunne lave spilleregler for kommunikation i en aktivistisk.
Gruppens facilitator Anders Schroll lagde ud med disse ord:
”Vi lever i en brydningstid, hvor traditionelle institutioners og aktørers legitimitet står for fald i samfundet og overtages af en aktivistisk reaktion fra enkeltpersoner og kollisioner. I denne aktivistiske tidsalder er der brug for kommunikatører, der er i stand til at beskrive spillereglerne, så vi opnår konstruktive dialoger om, hvordan vores samfund skal indrettes i stedet for manipulation og ekstremisme. Lad mig give nogle konkrete eksempler:
Man taler mere og mere om aktivistiske CEOs, der går ind i den offentlige debat om emner, der går langt ud over deres virksomheds traditionelle interessesfærer. Det er særligt blusset op i USA, siden Trump er blevet præsident. Ligeledes er der medarbejderaktivisme, hvor medarbejdere går sammen i grupper om emner, der interesserer dem og samtidig har en forventning om, at organisationen, de arbejder for, forholder sig til sagen. Det har jeg selv oplevet i forbindelse med de Science Walks, der opstod i Europa mod Fake News. Og senest har DR forholdt sig til medarbejderes deltagelse i Copenhagen Pride”.

Det mente Facebookgruppens medlemmer dog lige krævede en uddybning, så Anders Schroll tilføjede:
”Tidligere har der været opbygget et samfund med institutioner, som man havde tillid til og samtidig en praksis med spilleregler for, hvordan man kommunikerede i samfundet. Aktører deltog loyalt i samfundsdebatten gennem brug af traditionelle medier, indmeldelse i politiske partier, deltagelse med høringssvar eller i kommissioner, råd og nævn som samfundets institutioner stillede til rådighed. I dag er denne praksis i opbrud og med den mindre tillid til de etablerede institutioner, griber aktører til en aktivistisk kommunikation, som blandt andet er kendetegnet ved ikke at følge de traditionelle spilleregler, men at overraske og forny debatten.

Det er på mange måder en rigtig god udvikling. Jeg tror på, at civilsamfundet er nødt til at vågne op og spille en aktiv rolle i det samfund, vi lever i – men aktivismens kommunikationsform er som et kontinuum med ekstremisme i den ene ende og konstruktiv dialog i den anden. Jeg ser derfor et behov og en mulighed for, at vi professionelle kommunikatører beskriver spillereglerne for god aktivistisk kommunikation, så vi kan udnytte det store potentiale til gavn for samfundet”.

Dén uddybelse fangede Malene Sadowski:
”Kommunikativ aktivisme er interessant på mange måder. Men det er på den anden side også en “disciplin”, hvor man skal have tungen lige i munden! Når det er medarbejdere, der er “aktivister” vil der ofte opstå situationer, hvor man kan diskutere, om en arbejdsplads kan “tillade” sig at blande sig i folks holdninger. Som udgangspunkt kan den vel ikke, men gør det alligevel – især i issues, som måske ligger på vippen, og her vil jeg mene, at man som medarbejder bør opføre sig redeligt (som man jo i øvrigt altid bør!!!). 
Når det gælder direktøren, som er aktivist om emner, der ikke umiddelbart handler om virksomhedens nært foreliggende aktiviteter, så har jeg (for mange år siden) oplevet direktører, som går ud med budskaber uden at have testet dem af. Og det endte ind imellem som katastrofer, som kommunikationsafdelingen så siden måtte knokle for at få rettet op på. Kan man tillade sig at være kommunikativ aktivist? JA – naturligvis, og man bør i min optik også være det. Men jeg ville aldrig overtræde den almindelige comme-il-faut-grænse. Og den er jo forskellig, men for mig handler det om altid at behandle andre og andres holdninger med den respekt, jeg også selv ønsker at blive behandlet med”.

Kommunikatører til undsætning eller ej?

Ingen kommunikationskommission, men enighed om at der er behov for mere sammenhængskraft. Kommunikativ aktivisme er op til den enkelte, men god takt og tone ønskes. Med det på bordet, hvordan kan professionelle kommunikatører så blive medspillere i løsningen af samfundets problemer?
Det handlede tredje debat om.
Facilitator Anders Schroll startede med at lægge bunden for debatten:
”Når samfundet står over for en udfordring, så bliver faglige professioner bedt om at komme med bud på mulige løsninger. Økonomen fortæller om, hvordan ændringer i de økonomiske incitamenter vil kunne løse problemet. Ingeniøren fortæller om, hvordan ny teknologi eller en ændring af infrastrukturen vil være løsningen. Juristen kommer med bud på ændringer i lovgivning eller retspraksis. Kommunikatører bliver til gengæld stort set aldrig bedt om at byde ind med, hvordan kommunikation kan bidrage til løsningen af et problem i samfundet. Og hvis det endelig sker, er der snarere tale om at kommentere på debatten – altså en rolle på sidelinjen snarere end som aktiv medspiller på banen.
Bør vi kommunikatører ikke spille en langt større rolle? Særligt i en tid hvor mistillid til de etablerede institutioner er en nøgleudfordring i samfundet, i en tid hvor falske nyheder ikke længere alene spredes af familien skøre onkel, men pushes til en af venner, som vi stoler på – rent faktisk dem vi stoler allermest på, hvis vi skal tro på Edelmanns trustbarometer. https://www.edelman.com/global-results/. Så hvad holder os tilbage?”

Til det kom Anders Schroll med forskellige årsager:
1) Omverdenen er ikke specialister som os, og der ligger derfor en opgave for os professionelle kommunikatører i at uddanne det omkringliggende samfund i, hvad kommunikation kan bidrage med i løsningen af samfundets udfordringer.
2) Kommunikationsfaget er stadig en ny disciplin, og vi kommunikatører mangler selvtillid til at turde stille op ved siden af store tunge fagdiscipliner.
3) Kommunikation handler om form og ikke indhold – vi kan derfor bruges til at drøfte måden, udfordringer i samfundet løses på, men bliver aldrig løsningen – det må vi overlade til andre fagligheder.

Anders Schroll gav selv det første input til debatten:
”Vi professionelle kommunikatører har masser at byde på som medspillere i løsningen af samfundets udfordringer. Bolden ligger foran vores fødder – vi skal bare turde sparke til den … Jeg tror, at nøglen ligger i vores mod. Kommunikationsfaget er stadig ungt, og der ligger stadig en opgave i at uddanne andre i, hvad vi som fag kan bidrage med for at skabe værdi for samfundet. Men den uddannelse sker bedst ved at vise vores værd gennem handling. Vi skal dele best practice i, hvordan professionel kommunikation skaber værdi for samfundet.”

At kommunikatører skal have mod, fik Pelle Nilsson til at komme dette modsvar:
”Mod til ikke at ødelægge den demokratiske debat som højtlønnede spindoktorer? Mod til at være medskabere af bedre beslutninger og bedre løsninger. Husker fx sagen om fugleinfluenzaen (håber ikke, at der er en and), hvor forskere internationalt besluttede sig for at dele viden frit og etablere et forum til videndeling, hvilket naturligvis accelererede udviklingen af medicin. 
Helt generelt skaber kommunikation sjældent værdi i sig selv, men vi skaber den indirekte ved at være “olien i maskineriet” i de direkte værdiskabende processer. Måske skal vi vænne os til at tænke “hvilke særligt vigtige værdiskabende processer har jeg mulighed for at forbedre?”. I stedet for “jeg er SoMe-ekspert, hvordan kan jeg være med til at implementere mere af det?”. Altså; tænke værdi før metoder”.

Til det svarede Anders Schroll, at man skal være varsom med at dømme grupper ude på forhånd.
”Ligegyldig om vi arbejder som højtlønnet kommunikationsrådgiver i eget bureau, i en organisation eller for en minister, skal vi selvfølgelig stille spørgsmålet, om det vi gør skaber eller destruerer værdi. Jeg kender dygtige spindoktorer, der efter min mening medvirker til at fremme demokrati, så vi skal være varsomme med at dømme grupper ude på forhånd og i stedet fokusere på indholdet”, svarede han.

Pelle Nilsson spurgte så Anders Schroll, om han dermed vil sige, at det er en tendens, at spin fremmer demokrati, hvortil Anders Schroll svarede:
”Man kan anlægge det synspunkt, at al retorik handler om, gennem sproget, at vinde en debat, men dialogen kan også blive til en selv-reflekterende dialog, hvor aktører bliver klogere af hinandens synspunkter. Og det oplever jeg faktisk, at vi ser mest af i et land som Danmark – vi er en lille forhandlingsøkonomi”.

Pelle Nilsson uddybede sit syn:
”Jeg ser den tendens, at den politiske debat forplumres af indstuderede budskaber og, at ingen bliver klogere. Og at dette er den direkte årsag til, at både politikere, spindoktorer og journalister har mindre troværdighed end brugtbilsforhandlere, når der måles på det – og direkte årsag til den polarisering, vi oplever i samfundet i dag, hvor ingen tror på hinanden. Jeg oplever dette som et stort samfundsmæssigt problem, fordi det modarbejder de bedst mulige beslutninger på vigtige problemer – og jeg oplever, at spindoktorer har bidraget mere til dette end løst det. Jeg oplever endda, at man bliver opfattet som lidt naiv, hvis man foreslår, at det kunne være anerledes, og at vi som faggruppe skal turde stå på mål for vores roller og ansvar og turde sige fra, når vores faglighed misbruges.”

Farid Fellah indskød denne kommentar i debatten:
”I Danmark har det desværre været en ganske lille gruppe kommunikationsfolk, der har tegnet kommunikationsfaget i den brede offentlighed. Spin er et ord, der stinker af manipulation og opportunisme. For alle de andre dygtige professionelle kommunikationsfolk ligger der en opgave i at rehabilitere og forklare faget. Den politiske dialog har brug for professionelle aktører til at bringe partsindlæg til torvs. Problemet er snarere den ikke-transparente proces”.

Det var Anders Schroll med på:
”Enig, men jeg tror, det starter med modet om at sige til og vide, hvad kommunikation kan bruges til.”

Pelle Nilsson istemmede også:
”Enig. Og til at sige fra”.

Anders Schroll tilføjede:
”Ja, vi skal som branche ikke være bange for at kunne sige fra, men vi kommer ingen vegne, hvis vi tror, det handler om at pege på dem, der går over stregen. Bevægelsen skabes af en fælles positiv fortælling – som rækker ud over vores egen andedam – så det er ikke, fordi jeg er berøringsangst, men har en oprigtig tro på, at vi kan samles og bidrage til noget større.”

Det tog Pelle Nilsson til sig og svarede:
”Måske har du ret, men jeg mener, at vi også bliver nødt til at kunne tale om de problemer, der rent faktisk eksisterer og som vi som faggruppe har bidraget signifikant til. Tror ikke, at det er et enten-eller, men et både-og. Jeg er meget inspireret af de faggrupper, der har en formuleret etik, som de rent faktisk hædrer – læger, soldater osv. Nogle vil så måske sige, at K-folk ikke slår nogen ihjel, men det er i min bog det samme som at sige, at vi ikke er så vigtige …”

Anders Schroll anbefalede så Arthur Page Societys principper for kommunikation.

Pelle Nilsson anbefalede derefter Habermas’ universalpragmatik, som han fandt er det bedst beskrevne ideal for kommunikation.

Verdens bedste nyheder

Så blev det tid til at kigge på dem, der rent faktisk er lykkes med at skabe værdi for samfundet med kommunikation.
Anders Schroll kom selv med første eksempel på god værdiskabende kommunikation for samfundet:
”Det er efter min menig rigtig godt set af folkene bag Verdens bedste nyheder, at nøglen til at aktivere befolkningen går gennem et positivt budskab om, at det er muligt at ændre på menneskers vilkår, og endda for dem der har det sværest. Bidraget er taget direkte fra den professionelle kommunikatørs værktøjskasse – konstruktiv journalistik og kampagner. Den konstruktive kommunikation kan aktivere ingeniøren, økonomen, juristen, etc. om fælles løsninger til gavn for samfundet, men det er den professionelle kommunikation, der satte bevægelsen i gang.

Kirsten Sydendal bragte Lolland-Falster Lovestorm på banen:
”Jeg kan nævne initiativet Lolland-Falster Lovestorm. Vi er 25.000 fans af Lolland-Falster, som dagligt poster positive nyheder fra vores område. Det startede i 2015, og vi kører fortsat med højt engagement i gruppen, styrket selvopfattelse, respekt fra både eksperter og borgere – og stor synlighed. Læs mere på www.lovestorm.dk”.

Rikke Hukjær bød ind med En af os-kampagnen:
”’En af os’-kampagnen er et fremragende eksempel på kommunikation, der gør vores samfund rigere, fordi det bryder tabuer om psykisk sygdom. Og en kampagne, der har skabt værdi i mange år.”

Debatten i K1-Facebookgrupppen om værdifuld kommunikation kom i denne omgang vidt omkring. Det står klart, at det er vigtigt, at vi som professionelle kommunikatører er bevidste om, hvad det er vi påvirker med vores kommunikation og, om det er en påvirkning, vi ønsker. Professionel kommunikation kan bane vejen for mange samfundsløsninger, og hvis vi tør stå ved, hvad vi kan som professionelle kommunikatører, kan vi endda også bruge kommunikation som løsningen.

Anders Schroll slutter denne artikel af med denne opfordring:
”Professionel kommunikation spiller en afgørende rolle, hvis vi skal sikre sammenhængskraften i samfundet. Kommunikation spiller en nøglerolle i fastholdelsen og udviklingen af vores samfund i form af at sikre, at vi oplever samfundet som et meningsfyldt fællesskab. Og den opgave er særlig vigtig i disse år”.

[/fusion_text][/fusion_builder_column][fusion_builder_column type=”1_3″ layout=”1_3″ spacing=”10%” center_content=”yes” link=”” target=”_self” min_height=”none” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” background_color=”#0095be” background_image=”” background_position=”left top” undefined=”” background_repeat=”no-repeat” hover_type=”none” border_size=”0″ border_color=”” border_style=”solid” border_position=”all” padding_top=”” padding_right=”70px” padding_bottom=”” padding_left=”70px” margin_top=”” margin_bottom=”” animation_type=”” animation_direction=”left” animation_speed=”0.3″ animation_offset=”” last=”no”][/fusion_builder_column][/fusion_builder_row][/fusion_builder_container][fusion_builder_container admin_label=”Billede til artikel ” hundred_percent=”yes” hundred_percent_height=”no” hundred_percent_height_scroll=”no” hundred_percent_height_center_content=”yes” equal_height_columns=”no” menu_anchor=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” background_color=”#0095be” background_image=”” background_position=”center center” background_repeat=”no-repeat” fade=”no” background_parallax=”left” enable_mobile=”no” parallax_speed=”0.3″ video_mp4=”” video_webm=”” video_ogv=”” video_url=”” video_aspect_ratio=”16:9″ video_loop=”yes” video_mute=”yes” video_preview_image=”” border_size=”” border_color=”” border_style=”solid” margin_top=”10px” margin_bottom=”10px” padding_top=”10px” padding_right=”” padding_bottom=”10px” padding_left=””][fusion_builder_row][fusion_builder_column type=”1_1″ layout=”1_1″ spacing=”” center_content=”no” link=”” target=”_self” min_height=”” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=”” background_color=”” background_image=”” background_position=”left top” undefined=”” background_repeat=”no-repeat” hover_type=”none” border_size=”0″ border_color=”” border_style=”solid” border_position=”all” padding_top=”” padding_right=”45px” padding_bottom=”” padding_left=”45px” margin_top=”” margin_bottom=”” animation_type=”” animation_direction=”left” animation_speed=”0.3″ animation_offset=”” last=”no”][fusion_text]

DISSE DEBATEMNER VIL BLIVE/ ER BLEVET TAGET OP I ÅR 2017:

[/fusion_text][fusion_checklist icon=”fa-cloud” iconcolor=”” circle=”no” circlecolor=”#0095be” size=”16px” hide_on_mobile=”small-visibility,medium-visibility,large-visibility” class=”” id=””][fusion_li_item icon=”fa-rocket”]

Hvordan skaber kommunikationsfaget værdi for den enkelte kommunikatør? Vi diskuterer, hvad kommunikationsfagets kompetenceplatform består af. Hvilke discipliner og færdigheder er et must og hvilke discipliner trender og bør være i særligt fokus.
Læs sammenskrivet af debatten her.

[/fusion_li_item][fusion_li_item icon=”fa-rocket”]

Hvordan skaber kommunikationsfaget værdi for organisationer? Vi diskuterer, hvilken særlig rolle kommunikationsfaget har for, at organisationer skaber værdi, hvordan grænsefladerne er til andre discipliner, hvad de nyeste teorier siger og, hvilke best practice eksempler der dokumenterer værdien.
Læs sammenskrivet af debatten her.

[/fusion_li_item][fusion_li_item icon=”fa-rocket”]

Hvordan skaber kommunikation værdi for samfundet? Vi diskuterer nogle af de aktuelle problemstillinger i det danske samfund og, hvordan kommunikation spiller/kunne spille en værdifuld rolle.

[/fusion_li_item][fusion_li_item icon=”fa-rocket”]

Hvordan skaber kommunikation værdi for menneskeheden og de kommende generationer? Vi diskuterer den brydningstid, vi lever i og, hvordan kommunikation kan gøre en forskel ikke bare her og nu, men også ift. at skabe en bedre verden for kommende generationer.

[/fusion_li_item][fusion_li_item icon=”fa-rocket”]

Dogmeregler for værdiskabende kommunikation. Baseret på de fire forrige nedslag, diskuterer vi om, der er nogle særlige principper, der gør sig gældende for, at kommunikation skaber værdi.mmende generationer.

[/fusion_li_item][/fusion_checklist][/fusion_builder_column][/fusion_builder_row][/fusion_builder_container]